spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

10 års indsats i Mali er slut

MINUSMA blev etableret i 2013 for at bistå med at stabilisere situationen i Mali efter en betydelig konflikt, der involverede ekstremistiske grupper og et oprør fra forskellige etniske grupper.

Missionens primære mål har været at sikre fred, beskytte civilbefolkningen og fremme politisk dialog og forsoning i landet.

Danmark har været en aktiv deltager og bidragsyder til FNs mission MINUSMA og har ydet betydelige bidrag til missionens succes. Siden 2013 har Danmark blandt andet stillet militære helikoptere, specialstyrker og personel til rådighed for missionen. Disse bidrag har været afgørende for at styrke MINUSMA’s evne til at gennemføre effektive sikkerhedsoperationer og yde nødhjælp til lokale samfund.

I løbet af de senere år har vi været så heldige at kunne møde nogle af de danskere, der har været udsendt af Danmark til missionen i Mali, men også som en del af Operation Barkhane i Sahelregionen. 

Du kan høre interviewet med Michael Lollesgaard her, hvor vi bl.a. kommer ind på FN og hele hans rolle som chef for MINUSMA, derudover kan du møde Lotte, der ad flere omgange har været udsendt som flyverpræst med det danske helikopterbidrag, som var udsendt som en del af Operation Barkhane – og sidst, men ikke mindst Lars, der under sin udsendelse oplever det ” skizofreni” det er at sidde trygt inde i lejren velvidende, at de lokale udenfor porten risikerer voldtægt, overfald og en drabelig død. 

De danske bidrag

De første danske bidrag blev sendt afsted allerede i 2014. Gennem årene har Danmark bidraget med en lang række forskellige indsatser i såvel Mali, men også i Sahelregionen som en del af Operation Barkhane. Formålet med hele MINUSMA missionen har været af bekæmpe terrorisme og sikre stabilitet i Europas nærområde.

Baggrund for indsatsen var den væbnede interne konflikt mellem regeringen og nomadiske oprørsgrupper, herunder islamistiske terrorgrupper.

I 2013 anmoder Malis regering FN om støtte og der bliver forhandlet en våbenhvile på plads – en våbenhvile, som FN har til opgave at sikre sig bliver overholdt – men våbenhvilen bliver gentagne gange brudt. Og nu (juli 2023) har FN besluttet sig for at trække deres styrker ud af landet. Hvordan landet så klarer situationen med de islamistiske oprørsgrupper må tiden vise. 

Den danske indsats

Danmark har igennem tiden bidraget til tryghed og sikkerhed for borgerne i Mali og Sahelregionen. Dette både gennem internationale militære indsatser samt udviklingsbistand fra freds- og stabiliseringsfonden. En del af det danske bidrag har været fly og helikopter. 

Ad tre omgange har Danmark stillet et C-130J-transportfly til rådighed for missionen (2014, 2017 og 2019/2020). I 2016 var et dansk specialoperationsstyrkebidrag en del af en nederlandsk enhed i Gao-regionen i Mali. 

Derudover var generalmajor Michael Lollesgaard styrkechef for MINUSMA i perioden marts 2015 til december 2016. 

Ligeledes har vi haft både helikopterbidrag, herculesbidrag samt enkeltpersoner udsendt til Mali og Sahelregionen i løbet af den 10-årige periode. 

Og så var der lige en meget kort indsats tilbage i januar 2022, hvor de danske styrker bliver trukket hjem fra Mali efter kun 10 dage. Bidraget bestod af ca. 105 personer. Et specialstyrkebidrag, nogle stabsofficerer, et kirurghold og et nationalt støtteelement. 

For nyligt stod danskerne ved FN-missionen MINUSMA i Mali for den traditionelle DANCON-march, som danske soldater på mission har afholdt siden 1972. 66 personer fra 12 forskellige nationer deltog i marchen, som kan være på 25 eller 100 kilometer. Foto: Brian
Flyvevåbnets herculesmandskab på FN-missionen MINUSMA i marts 2014. Foto: Frederik Siems Marley Siemssen
Under missionen i Mali har det især været opgaver til støtte for den civile del af MINUSMA, der er blevet fløjet. Men i den forgangne uge har detachementet deltaget i en større militær operation, hvor der blev transporteret soldater og materiel. Bidraget har for FN transporteret i alt 95 personer og 118.298 pund gods i perioden 4. oktober til 10. oktober. Det danske C-130J-detachement er en del af FN missionen i Mali, forkortet MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali). Detachementet benævnes Royal Danish Air Force C-130J Tactical Air Lift Detachement – i daglig tale DANTAD -, og indbefatter et C-130J Hercules transportfly med besætning, støtte- og force protection personel. Opgaven for DANTAD er at løse transportopgaver for både den militære og civile af MINUSMA.
Dansk Hercules transportfly kaster forsyninger ned over Kidal 15-06-2017 i Mali til LRRPTG (Long Range Reconnaissance Patrol Group)
Det danske C130 Hercules-detachement til FN’s mission i Mali markerede den 27. maj 2017 den såkaldte ”transfer of authority” (TOA), hvor Danmark formelt overtog opgaveansvaret fra et portugisisk detachement. Danmark indgår i en i en rotationsordning med Norge, Portugal, Sverige og Belgien omkring transportfly i missionen, hvor de enkelte nationer på skift og i en periode på seks måneder af gangen udfører lufttransportopgaver. Opgaverne er for den både den militære og den civile del af FN-missionen i Mali, MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali. FOTO: Ukendt
Lejren set fra luften. Der holdes møde i det fri under COVID-19
Camp Bifrost, Mali. Juli 2020
EH101s sidste tur i Mali. De danske transporthelikoptere i Operation Barkhane i Mali har nu fløjet den sidste mission efter 12 travle måneder. Fotograf: Helikopterbidraget.
EH101 – Taktisk Troppetransport – Operation Barkhane i Mali 2020. Fotograf: Henrik Kastenskov
En af de danske helikoptere i Mali. Fotograf: En på det udsendte hold







Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer

Relateret

Tidslinjer

Hør historierne

OPlev

FOrtsæt med at læse

Da Veteranstøtten blev til 

De Blå Baretters landsformand fra 1999-2003 var med til at få åbnet Forsvarets øjne for, at mange veteraner med psykiske skader sad alene med dem. Og det krævede en helt særlig indsats at samle dem op. 

Andre læser også