spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Adrenalin og fællesskab

”Adrenalinen begynder at pumpe, og du går i et international mode,” siger Henrik, der har været udsendt ni gange siden 2006.

”Når du møder på arbejdet om morgenen, så ved du ikke, hvad dagen ender med. Eller hvornår det er fyraften, fortæller Henrik, der er seniorberedskabsmester hos Beredskabsstyrelsen i Herning. ”Du kan have lavet en plan i går, at det skal vi have lavet i dag, og så kan den være sparket fuldstændig ud til hjørnet. Og så er vi i gang med at pakke en lejr, fordi vi skal afsted i morgen.”

Henrik elsker det uforudsigelige element i jobbet. Han har blandt andet været udsendt til Sri Lanka og Filippinerne. ”Jeg har været i beredskabsstyrelsen i 12 år, og de sidste otte år har jeg været udsendt ni gange. En af grundene til, at jeg gerne ville være i den internationale pulje, er, at hver gang ballonen går op, som vi kalder det, så er der bud efter os og det udstyr, vi har.”

Henrik er et familiemenneske og er meget opmærksom på, at familien er med i beslutningerne omkring hans udsendelser. Det er ikke en flugt fra hjemmet, men et ønske om at opleve kulturer og få spændingsniveauet op. Og det sker helt automatisk, når der er katastrofer rundt om i verden.

”Går vi herhjemme og har en normal hverdag, og vi får at vide, at nu er der altså noget under optræk, så begynder adrenalinen at pumpe lidt. Du går i et international mode. Tjekker ting op. Gør klar.”

Fællesskabet giver kick

Henrik har set store del af verden og kommer ud i mange forskellige sammenhænge, hvor hans erfaring og ekspertise som blandt andet vandrensningsekspert er efterspurgt. ”Jeg har været i Afrika, Centraleuropa, Vestindien og Filippinerne.” En af de centrale ting for Henrik er dog fællesskabet, som er helt unikt.

”Hvis du bliver sendt ud alene, så giver det ikke et kick på samme måde. Er vi afsted som et stort hold, for eksempel til Vestindien eller en pumpeopgave til Centraleuropa, hvor vi er 20-30 mand afsted, så er det noget helt andet,” slutter Henrik.

Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer

Relateret

Tidslinjer

Hør historierne

OPlev

FOrtsæt med at læse

Da Veteranstøtten blev til 

De Blå Baretters landsformand fra 1999-2003 var med til at få åbnet Forsvarets øjne for, at mange veteraner med psykiske skader sad alene med dem. Og det krævede en helt særlig indsats at samle dem op. 

Andre læser også