TILMELD NYHEDSBREV
KONTAKT
LOG IND
I Gentofte ligger et imponerende befæstningsanlæg – faktisk det største fort i Københavns Landbefæstning. Det er ikke kun den imponerende størrelse, der adskiller Garderhøjfortet fra resten af Københavns befæstning – fortet har også en ganske usædvanlig begyndelse: Politikerne kan ikke blive enige om finansieringen, og en gruppe borgere tager affære og indsamler den svimlende sum af 1,7 millioner kroner – i en tid, hvor en øl koster fem øre – og sådan bliver Garderhøjfortet, ganske usædvanligt, opført ved hjælp af private midler.
Garderhøjfortet står næsten som da det blev nedlagt i 1920, og er udrustet med to kraftige 15 cm kanoner i det drejelige pansertårn, observationstårne, mindre kanoner, maskingeværer i forsvindingstårne og den glemte infanterikasserne – og vi skal rundt og opleve det hele, ude som inde, med Garderhøjfortets lokale guide.
Turen er både for store og små og inkluderer entre, rundvisning og kanonaffyring. Efterfølgende er der mulighed for selv at gå rundt ude som inde, da entreen er betalt.