TILMELD NYHEDSBREV
KONTAKT
LOG IND
Felt Sygeplejerske Jes Christian Haberlandt gæster os og vil tale om at være udsendt som sygeplejerske i verdens brændpunkter..
Der er stadig billetter til foredraget, så du kan nå at sikre dig din billet.
Billetter kan købes online her
Der vil også være mulighed for at købe billetter ved indgangen, hvis ikke alle billetter er blevet solgt online.
—
For at blive militær sygeplejerske kræver det i første omgang en militær basisuddannelse. Den sikrer, at sygeplejersken får den nødvendige fysisk stærke krop, men lærer også ham eller hende at forsvare sig selv.
Som sygeplejerske må du ikke deltage i kamp, men du skal kunne forsvare dig selv og din patient. Derfor har du en pistol under mission, som du skal være klar til at bruge, hvis det bliver nødvendigt.
Et våben kan tage liv. Også livet på en sygeplejerske, selvom alt sundhedspersonale er beskyttet af Geneve-konventionen. Men konventioner er sjældent dét, som står øverst på fjendens prioriteringsliste.
Derfor skal sygeplejersker forholde sig til døden. Og ligesom soldater også gør det, skal de udfylde brevet ”Min sidste vilje”.
Selvom jeg ved, at ingen danske sygeplejersker er blevet dræbt i tjeneste, er det aldrig sjovt at skrive de her breve. At tænke over, hvordan jeg vil begraves, om jeg vil have blomster, og hvilken sang der skal spilles i kirken. Men omvendt tvinger brevet mig til at forholde mig til, hvad jeg egentlig har gang i. Og hvad der er vigtigt for mig, forklarer Jes.