Efter lang tids pres åbnes grænsen mellem det kommunistiske Østtyskland og det demokratiske Vesttyskland, og borgerne fra øst kan frit bevæge sig over grænsen. Begivenheden følges tæt i hele verden, og ses som begyndelsen på enden af den kolde krig.
Danmark & Den Kolde Krig
NATO’s dobbeltbeslutning
NATO beslutter sig for at udvide og modernisere sin atomstyrke. Beslutningen er kontroversiel i mange vesteuropæiske lande. I Danmark leder det til fodnotepolitikken, som belastede forholdet mellem Danmark og NATO i 1980’erne.
Thuleulykken
Et amerikansk bombefly styrter ned nær Thulebasen i Grønland. Ombord er 4 atomsprænghoveder. Ulykken leder til ramaskrig, og debatten om amerikanske atomvåben på dansk jord tager til.
Enhedskommandoen BALTAP
Danmark og Vesttyskland opretter en fælleskommando for forsvaret af Østersøsområdet. Allied Command Baltic Approaches (BALTAP) får hovedkvarter i Karup, altid med en dansk chef, og er aktiv frem til 2004.
Hvis krigen kommer
Statsministeriet udsender i januar 1962 ‘Hvis Krigen Kommer’. Den skulle forberede befolkningen på en krigssituation, og indeholdt information om bl.a. atomvåben, fjendtlig invasion, civilforsvarets opgaver m.m.
Atlantpagten – Danmark & NATO
D. 4 april 1949 underskriver udenrigsminister Gustav Rasmussen Atlantpagten i Washington D.C. Danmarks medlemskab er en realitet, og Danmark har endegyldigt valgt side i Den Kolde Krig.
Det folkelige forsvar -Hjemmeværnet oprettes
Hjemmeværnet opstår særligt ud af tidens frygt for interne kupforsøg, men dets opgaver udvides gradvist. Når sit højeste styrketal i 1983 med med knap 78.000 medlemmer.
PÅSKEKrisen
I ugerne op til påsken 1948 frygter man i Danmark et kommunistisk kupforsøg. Politi og militær bliver sat i forøget beredskab. Spændingen driver over igen, men krisen bliver først skridt på Danmarks vej ind i NATO.
Tysklandsbrigaden
Danmark bidrager med soldater til den britiske besættelseszone i Vesttyskland. Brigaden er udstationeret i Vesttyskland indtil 1958. 45.000 danskere gør tjeneste i brigaden eller dens efterfølgere.
Danmarks befrielse
Den tyske besættelsesmagt i Danmark overgiver sig til britiske styrker. Men på Bornholm nægter den tyske kommandant at overgive sig til sovjetiske tropper. Øen bombes og befries først endeligt d. 5 april 1946.