D. 15 november 1956 landede 50 danske soldater på den Egyptiske flybase Abu Suweir. De var de første, der nogensinde var udsendt fra Danmark som led i en militær fredsbevarende FN-styrke. Den fredsbevarende styrke blev udsendt som følge af Suez-krisen.
Artiklen dykker ned i en til tider glemt konflikt – og en til tider glemt FN-styrke.
Introduktion af redaktionen, indlæg af H.C. Andersen
Suez-krisen
Under den franske besættelse af Egypten tilbage i 1798-1801 blev idéen om at skabe Suezkanalen og dermed forbinde Middelhavet og Det Røde Hav for alvor realiseret. Ved at forbinde de to have ville man forkorte søvejen mellem Europa og Asien, og dermed styrke den fælles handel. Konstruktionen af Suezkanalen begyndte i 1859, med franskmanden Ferdinand Marie Lesseps i spidsen for projektet. Suezkanalen åbnede ti år efter i 1869, her var Suezkanalen primært ejet af franske og egyptiske interesser, indtil seks år efter i 1875 hvor den egyptiske andel af kanalkompagniet blev købt at briterne.
Suez-krisen brød for alvor ud i 1956, men i årene op til at krisen for alvor brød ud, havde Egyptens daværende præsident Gamal Abdel Nasser politisk provokeret Storbritannien, Frankrig og Israel af en række forskellige årsager, blandt andet var Storbritannien blevet tvunget til at trække deres tropper ud af Kanalzonen i 1954. Frankrig var bekymret over Egyptens støtte til algeriske frihedsbevægelse FLN (Front de Libération Nationale), bevægelsen havde nemlig til formål at opnå uafhængighed fra fransk kolonistyre. Samtidig var Israel vrede over palæstinensiske guerillaangreb fra Gaza ind i Israel og blokaden af det smalle farvand ”Tiranstrædet”, som var Israels eneste adgang til Det Røde Hav. Blokaden blev af Israel opfattet som en aggressiv handling, der truede landets overlevelse.
Nasser ønske om at forene de arabiske lande og tage afstand til både Vesten og Israel kom klart til udtryk under hans præsidentsstyre. Krisen brød for alvor ud, da Nasser valgte at nationalisere selskabet bag Suezkanalen. Nationaliseringen af kanalen resulterede i at Frankrig, Storbritannien og Israel planlagde at genvinde kontrollen over kanalen.
Planen var at Israel skulle angribe Egypten, mens Frankrig og Storbritannien skulle indsætte tropper i Kanalzonen. Generobringen af kanalen foregik som planlagt, men blev hurtigt fordømt af FN, og et samarbejde mellem USA og Sovjetunionen i FN’s sikkerhedsråd krævede at Storbritanien, Israel og Frankrig skulle trække sig tilbage – og her kommer FN’s fredsbevarende styrker og den danske indsats ind i billedet.
Vi bringer her et indlæg af Hans Christian Andersen, der gjorde tjeneste i Danor 13 i 1962/1963.
Det begyndte i Gaza, ikke på Cypern
Jeg har valgt at komme med nogle korrigerende nedslag, i den fjernsynsserie, der bringes i øjeblikket i DR under titlen ”Fra Strandbarer til Vejside Bomber”. I den første del, som er blevet sendt søndag d. 22. sep- 2024 på DR 1 fremgår det adskillige gange at det ”Det begyndte på Cypern” .
Det er ikke rigtigt!
Det begyndte i Gaza i 1956, hvor Storbritannien, Frankrig og Israel havde angrebet Ægypten, men var blevet standset af FN og USA.
FN anmodede Danmark om at stille en militær styrke, der kunne overvåge den israelske tilbagetrækning fra Suez kanalen. Det var her Danmarks deltagelse i fredsbevarende styrker tog sin begyndelse. Danmark var de allerførste styrker, der ankom til den Ægyptiske Base Abu Sueir med henblik på at kontrollere områderne, der var imellem de Israelske styrker, der rykkede tilbage imod Israel og Ægyptiske styrker, der rykker frem fra Suez Kanalen. Den Danske styrke endte oppe i den nordligste del af Gaza striben, hvor styrken fik hovedkvarter på Hill 88. Styrkens operative virke blev udført igennem 6 delingslejre, der blev placeret ved demarkationslinjen imellem Israel og Ægypten
Styrken var udsendt af FN og fik navnet United Nations Emergency Force forkortet UNEF.
En Dansk oberst blev udnævnt til Militær Guvernør over Sinai i en kortere periode med henblik på at etablere kommando og kontrol i området.
Styrken der fik navnet DANOR blev udvidet med et norsk kontingent, der kom til at udgøre halvdelen af styrken, der kom til at bestå af næsten 1000 mand. Den første bataljon fik naturligvis navnet DANOR 1.
Jeg gjorde tjeneste i Danor 13 i perioden 1962/63. Den Danske bataljon stillede også et vagt kompagni i Rafah, der var styrkens Logistik område.
UNEF bestod udover Dansk/Norsk deltagelse af Svenskere, Canadiere, Brasilianere, Indere, Jugoslavere, Colombianere og Finner.
I alt 11.000 danske soldater kom til at gøre tjeneste i styrken fra 1956 til 1967, hvor Nasser krævede styrken trukket ud. Israel iværksatte på dette tidspunkt ”7 dages krigen” og 15 UNEF soldater døde under tilbagetrækningen. De sidste der forlod området, var svenskere, der måtte tages ud over standen og blev taget ombord af et tankskib.
Det var en lettere risikofyldt affære, men svenskerne havde ingen tab.
Med alt det, der foregår i Gaza nu synes jeg, at jeg på vegne af 11.000 danske udsendte soldater gerne vil gøre opmærksom på de første udsendte danske soldater i en operative fredsbevarende opgave.
Jeg synes ikke, at jeg kunne undlade at lade dette passere uden at henlede opmærksomheden på dette.
Det var i Gaza det begyndte
/H.C. Andersen
