Repatrieret… Det betyder egentlig i al sin enkelthed “at vende tilbage til sit fædreland”, men når det bliver brugt om udsendte soldater, der bliver sendt hjem fra mission før tid, kommer det ofte til at klinge noget mere hult. De vender tilbage til fædrelandet, men også med en følelse af skyld og skam.
At blive repatrieret er hårdt – og især, når man selv skal træffe beslutningen om at rejse hjem fra en mission. Al forskning viser, at de soldater, der bliver repatrieret – kommer hjem før tid – uanset årsag har større risiko for at udvikle varige psykiske efterreaktioner.
Det er ingen hemmelighed, at Per har PTSD. Han var indtil for år tilbage manden, der var ovenpå med damer, druk og en fed tid i forsvaret. Men udsendelsen til Afghanistan ISAF hold 2 gav Per nogle hak i tuden, som han ikke kunne få til at hele.
I årene mellem ISAF hold 2 og ISAF hold 8, hvor Per tog afsted igen, var fortidens spøgelser til at holde på afstand, men da han igen havde Afghanistans støv under støvlerne kom det hele tilbage – og han kunne mærke, at han blev nødt til træffe en beslutning.
En beslutning om at blive repatrieret – en beslutning om at svigte sine gutter – en beslutning om at rejse hjem og se sig selv blive erklæret ´varigt uegnet til tjeneste´ og dermed også modtage en fyreseddel og se alt det, som han havde kært og kæmpet for forsvinde ud i horisonten.
I dagens fortælling hører vi Pers overvejelser – og på torsdag kommer Pers fortælling om de konsekvenser, det har haft for ham at træffe beslutningen om at rejse hjem.
