Forsvaret har tøvet med at tage droneteknologien til sig, selv om dens betydning i Ukraine-krigen er åbenlys. En bred og hurtig indfasning er nødvendig, vurderer teknologiforsker Andreas Graae, Forsvarsakademiet. Han har været konsulent på en særudstilling på Krigsmuseet om den militære brug af de førerløse fly. Den åbner i næste uge.  

Af Niels-Birger Danielsen

Et granathylster fra én af de granater, som danske marineartillerister brugte til at skyde droner ned med, da deres krigsskib, fregatten ’Ivar Huitfeldt’, blev angrebet i Rødehavet i marts i år af yemenitiske Houthi-oprørere. Det er en af de genstande på særudstillingen ’Gamechanger. Droner i krig’, som er med til at gøre emnet nærværende. Den åbner tirsdag den 19. november på Krigsmuseet i København.

Et anden direkte levn fra en militær kamp, der vises frem på udstillingen, er en drone, som Islamisk Stat skød ned i Syrien og derefter brugte til propagandaformål.

”Luftens førerløse våben spreder skræk og rædsel de steder, hvor de overvåger og smider bomber – både blandt soldater og civile,” skriver museet i en pressemeddelelse.

”Ingen steder er sikre; med kameraer og sensorer kan dronen se dig overalt. Udvikler dronerne sig til de rene dræbermaskiner, der opererer på egen hånd?”

Oven på dette spørgsmål rejses et andet: Er det danske forsvar i dag overhovedet i stand til at stoppe et droneangreb med de forsvarssystemer, man aktuelt råder over?

”Gennem historien har der været våben, som i den grad har ændre måden, vi fører krig på som f.eks. krudtet og kampvognen,” skriver David Høyer, der er chef for Krigsmuseet. 

”Lige nu bliver det debatteret, om droner er sådan en gamechanger, der vil skrive sig ind i krigshistorien.”

Læs mere om den nye droneudstilling på Krigsmuseet her

Klare tegn i Syrien og Nagorno-Karabakh 

Ukraine har i krigen mod Rusland brugt ca. 10.000 droner om året. Det svarer til ikke mindre end 300 om dagen, hvoraf et betydeligt antal går tabt. Det fremgår ifølge Altinget af tal fra den britiske militære tænketank Royal United Services Institute. 

”Det store spring er sket i de seneste år, hvor det ud fra erfaringerne fra Ukraine er klart, at dronevåbnet er vigtigt,” siger adjunkt Andreas Graae fra Forsvarsakademiet. 

Han er teknologiforsker og har i øvrigt været tilknyttet udstillingen på Krigsmuseet som konsulent. 

Dronernes betydning havde vist sig allerede inden Ukraine-krigen. I 2020 blev de for første gang brugt i en større konventionel offensiv. Det skete da Tyrkiet under Den syriske Borgerkrig brugte droner til at angribe fjendtlige stillinger for at skabe dækning for egne styrkers fremrykning – og ikke mindst for at lokalisere fjendens artilleristillinger. 

Og under krigen i den dengang armensk befolkede enklave Nagorno-Karabakh mellem løsrivelsesregeringen og Aserbajdsjan spillede aserbajdsjanernes brug af droner en afgørende rolle i deres sejr. Aserbajdsjan besatte ved denne lejlighed en stor den af enklaven, og i 2023 fik de nedkæmpet separatiststyrkerne i Nagorno-Karabakh, etableret kontrol over området og fordrevet befolkningen. 

“Det blev tydeligt, at krige er ved at ændre sig – ikke mindst i den forstand, at kamppladsen er blevet mere transparent. Det rejser spørgsmålet, hvordan vi skal omstille os til denne nye virkelighed,” pointerer Graae.

’I krig med en klap for øjet’

Set i det lys var det relativt sent, at Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse i september inviterede dronefabrikanter til et ’åbent hus’-arrangement i Oksbøl-lejren. Her stod Danske Artilleriregiment for det praktiske værtskab.

Danske firmaer har siden krigsudbruddet i 2022 sendt tusinder af droner og antidroneudstyr til Ukraine som donationer.

Dronesektoren i det civile erhvervsliv i Danmark er op mod 15 år foran den militære sektor. Det vurderede daværende forsvarschef Flemming Lentfer tidligere i år. Alligevel står en indfasning af droner i Hærens enheder ikke lige for døren.

”Først skal der laves tests og forsøg. Der skal laves regler for brug af droner og de interne processer skal i gang. Og det kræver alt sammen mandskab og tid,” sagde major Peter Søndergaard fra Forsvarskommandoen ifølge dr.dk.

Til samme artikel udtalte Hans Christian Mathiesen, vicedirektør for forretningsudvikling hos droneproducenten Sky Watch og tidligere hærchef, sig om den hypotetiske situation, at en dansk hærenhed kommer i kamp med en jævnbyrdig russisk styrke:

”Lige nu ville vi gå i krig med mindst én klap for øjet, fordi russerne har droner på alle enhedsniveauer, og de er vant til at bruge dem.”

FMI holdt for første gang et specifikt dronearrangement i december 2023, og i år har man ifølge kommunikationschef Thorbjørn N. Hein gennemført fem udbud på droner. For nylig holdt man et seminar på Forsvarsakademiet med bl.a. sikkerhedsgodkendte virksomheder og organisationer uden for det militære system som deltagere. Og så sent som i forrige uge samlede FMI Hærens Trænregiment, Militærpolitiet og fire virksomheder til dronedemonstration på Flådestation Frederikshavn.

“Vores luftdivision har besluttet fremover at sigte mod at holde tre-fire af den slags arrangementer om året i forskellige former,” siger Thorbjøn Hein til forsvarshistorien.dk.

Ukraine – et kvantespring

De nye vinde blæser, efter at forligskredsen bag Forsvarsforliget af 2023 først på året bestilte en konkret analyse af dronevåbnet og det danske forsvar. Det skete som led i den første delaftale, der er blevet indgået som opfølgning på Forsvarsforliget.

”Dronevåbnet er fuldstændig essentielt. Danmark er ikke så langt, og det er måske ikke gået op for alle i Forsvaret, hvor vigtigt det er – og at vi skal i gang nu,” siger Andreas Graae fra Forsvarsakademiet.

”Udviklingen i Ukraine har betydet et kvantespring, og det er vi nødt til at forholde os til og handle på.”

I første delaftale traf politikerne en beslutning, der er vidtrækkende for dronernes prioritering i Forsvaret. Langtrækkende droner (fjernstyrede fly) kommer til at indgå i de nye overvågningskapaciteter i Arktis. Dronerne, der er under indfasning, bliver placeret i dronelufthavnen i Aalborg. 

”Det har skabt nogen utilfredshed i Grønland og på Færøerne, men Flyvevåbnet har også andre opgaver. Ikke mindst af hensyn til opgaver i Østersøen er Aalborg en velegnet base,” pointerer Graae.
 

Mislykket begyndelse

Når det danske forsvar i en årrække har været tilbageholdende, kan det ifølge Andreas Graae hænge sammen med, at man blev afskrækket af en dyr fiasko med den fransk fremstillede efterretningsdrone Sagem Sperwer (på dansk ’Tårnfalken’), der blev taget i brug af Hæren i 2002. 

Der blev anskaffet 10 af dronerne, der kunne operere i op til 3800 meters højde. Et selvstændigt dronebatteri blev etableret på Varde Kaserne. Der var imidlertid lange perioder, hvor batteriet ikke fungerede på grund af tekniske problemer. Efter flere forsøg på at få enheden op at køre blev den afviklet i 2005. Dronerne solgt til Canada året efter med et stort tab.

”Det var de første mange år næsten udelukkende amerikanske firmaer, der udviklede langtrækkende specialdroner til militære formål – og så britiske firmaer, der producerede på amerikansk licens. Det er først de sidste fem-syv år, at militæret i et stort antal lande for alvor er begyndt at investere i droner,” uddyber Andreas Graae.

”I Danmark har forskellige enheder i Forsvaret i en del år brugt små droner af typen Raven og Puma, der er fastvingede, men alligevel taktisk anvendelige, til efterretningsformål.”

Efterretningsregimentet i Varde bruger fastvingede droner til overvågning og efterretningsindhentning. 

”Man har også eksperimenteret med multirotordroner til landmilitær opklaring i Hæren. Denne type droner er mindre og larmer mere, og de kan ikke holde sig flyvende i lige så lang tid, men de er billige og brugervenlige,” siger teknologiforskeren.

Israel var pioner

De første eksperimenter med førerløse fly begyndte omkring 1940. Et velkendt, tidligt eksempel var V1-våbnet – den ’flyvende bombe’ – der blev udviklet af Nazityskland til terroristisk beskydning af britiske storbyer, da tyskerne var kommet i defensiven og ikke kunne vinde på slagmarken. 

I efterkrigstiden blev Israel pioneren frem for alle, og under Yom Kippur-krigen i 1973 satte israelerne droner af det amerikanske mærke U.S. Ryan Firebee ind mod egyptisk antiluftskyts, for at få egypterne til at tømme deres lagre af antiluftskyts-missiler. 

Udviklingen af droner – også kaldet Unmanned Aerial Vehicle (UAV’er – ’ubemandet luftfartøj’) – foregik i tæt samspil mellem Israel og USA. Under Den første Golfkrig i 1991 var der ifølge USA’s Flådeministerium ikke ét minut, hvor der ikke var en amerikansk UAV i luften.

Under krigene i Irak og Afghanistan efter 2000 brugte USA og Storbritannien i stort omfang droner. Som nævnt var det netop i disse år, at det danske projekt ’Tårnfalken’ fejlede. 

I dag bruges droner i det danske forsvar udelukkende som overvågningskapacitet.

”Men efter udviklingen i Ukraine har jeg svært ved at se, at man ikke vil gå skridtet videre og bruge dem i kamp – som et våben eller måske snarere som en slags ammunition,” bemærker Andreas Graae.

Det dårlige brand for angrebsdroner

På en liste på Wikipedia over 28 etablerede producenter af specifikt militære droner figurerer tre  virksomheder fra USA og én fra Australien, men ingen fra de europæiske hovedmagter eller EU. Til gengæld er virksomheder fra Tyrkiet, Iran og Kina fremherskende på listen. 

”I Europa har man været lidt tøvende og har typisk holdt sig til at købe droner hos amerikanerne. Der har været stor tilbageholdenhed i forhold til at lave angrebsdroner, sådan som amerikanerne har brugt dem i deres krig mod terror,” forklarer Andreas Graae.

”Det er blevet opfattet som uetisk og noget, der ligger i en juridisk gråzone. Derfor har angrebsdroner som udgangspunkt et dårligt brand, men der er sket en kæmpe ændring med krigen i Ukraine.”

At en ændringsproces er i gang, fremgår af en liste over 18 ’projekter under udvikling’ i den samme Wikipedia-artikel. To firmaer oplistet under EU (Eurodrone og Dassault nEUROn) samt tre britiske firmaer er med her. 

Aktører i snesevis finder imidlertid løsninger uden for de specifikke militære droners felt.

”Droner bliver billigere og billigere. I mange lande er man gået over til at købe almindelige civile droner off the shelf og modificere dem.”

Ifølge Andreas Graae kan dronerne ikke mindst gøre en stor forskel på grund af deres masse.

”De er blevet omtalt som en slags ’fattigmands-luftvåben’, som typisk vil blive udviklet af lande, der ikke har råd til kampfly.”

Muligt eksporteventyr

Droneproduktionen i Danmark er ret ny, men på Fyn er en blomstrende robot- og droneindustri blevet udviklet omkring H.C. Andersen Airport, Syddansk Universitet og virksomheden Odense Robotics. Droner, der er blevet udviklet, bliver i stort tal indkøbt og doneret til Ukraine.

”Firmaer, der donerer, er godt stillet, fordi de får deres produkt testet i ægte kamp og krig,” understreger Andreas Graae. 

”Der er både politisk vilje og mulighed for en styrkeposition, der skal udvikles. Vi har også avancerede virksomheder som Terma og Systematic, der kan producere battle management– og kontrolsystemer. Vi er et lille land, men har mange højt kvalificerede og professionelle aktører på markedet, så det kan blive et eksporteventyr.”

En kreds på ti personer med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel i spidsen er gået sammen om at lancere et  NATO Center of Excellence for droneteknologi i Odense. Det er sket i form af en fælles artikel på Altinget. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har udtrykt sin opbakning.

Ifølge Andreas Graae er initiativ meget ambitiøst i forhold til udgangspunktet i Danmark, og han anerkender, at det vil kunne tiltrække en masse viden og ekspertise. 

”Jeg synes, det er fint, hvis regeringen har den ambition, men jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre nu og her. Danmark er nok ikke helt dér endnu.”

Nye taktiske udfordringer

Men med ambitionerne og mange aktørers målrettede arbejde er Danmark på det rigtige spor.

”Vi skal på højde med andre lande. Alle enheder på taktiske og subtaktiske niveauer skal have droner og træning i at bruge dem,” siger forskeren. 

”Man skal udvikle metoder til at forsvare sig mod droneangreb eller til at camouflere sig. Man skal udvikle metoder til at begrænse varmeudstrålingen om natten ved f.eks. at tildække sig med alufolie eller andet materiale, så man ikke bliver opdaget af fjendtlige droner, der kan registrere varmeudstrålingen. Man skal i sin taktik indøve større spredning af styrker, så man ikke kommer til at udgøre et massivt mål for et droneangreb.”

Flere autonome droner

Andreas Graae synes, man skal være varsom med lægge for megen vægt på skræmmebilledet af ’dræberdroner’, dvs. AI-styrede droner uden menneskelig kontrol, der foretager dødbringende aktioner på stribe. 

”Men der er sket nogle spring. Udviklingen vil gå mere i retning af autonome droner. Det vil være en effektiv måde at undgå jamming på – altså forstyrrelse af dronens fjernstyring gennem radiosignaler og satellitkommunikation. Det er vi begyndt at se nu. Grænsen mellem et intelligent eller smart missil og en drone er blevet mere flydende,” konstaterer han

Direkte forespurgt, om en autonom drone funktionelt vil kunne have en virkning som et krydsermissil, svarer Graae:

”I princippet ja. Selv om droner er langsommere og flyver lavere, har de også store fordele som for eksempel, at de er markant billigere og sværere at spotte på en radar.”

—– —–

Litteratur: 

• Wikipedia (engelsk): Unmanned combat aerial vehicle