Selv om man nu regnede med en lang varslingstid, fรธr en mulig trussel mod dansk territorium kunne opstรฅ, var det stadig mobiliseringsforsvaret, der stod i centrum.
Sikkerhedspolitisk opbrud: Forsvarsforliget 1989-92
Som led i dannelsen af KVR-regeringen i 1988 blev der pรฅ radikalt รธnske nedsat en forsvarskommission, der arbejdede 1988-89 samt senere et udvalg, der skulle konkludere pรฅ udvalgets betรฆnkning. Formand var departementschef Michael Christiansen, Forsvarsministeriet.ย
Nรฅr det blev nรธdvendigt at nedsรฆtte et efterfรธlgende udvalg, var det fordi den europรฆiske sikkerhedspolitiske orden var i fuldt opbrud, mens kommissionen arbejdede, sรฅ det var vanskeligt at konkludere noget. Berlinmuren faldt, opbruddet i รsteuropa tog fart, Tyskland blev genforenet i 1990, Warszawa-pagten oplรธste sig selv i 1991, og Sovjetunionen gik i oplรธsning. Alt tegnede til en unipolรฆr verden med USA som eneste supermagt i generationer frem.ย
I 1989 blev et toรฅrigt forsvarsforlig indgรฅet โ denne gang igen med radikal deltagelse. Ved udlรธbet blev det forlรฆnget med et รฅr. Forsvarsbudgettets andel af BNP i perioden var 2,0 pct.
Udviklingslinjerne fra de seneste forlig blev fortsat med nedlรฆggelser eller indskrรฆnkninger af kaserner samt flyve- og flรฅdestationer. Dog blev antallet af indkaldte vรฆrnepligtige sat op. Det blev finansieret ved at reducere lรธnnen i de fรธrste fire mรฅneder under indkaldelsen.
Selv om man nu regnede med en lang varslingstid, fรธr en mulig trussel mod dansk territorium kunne opstรฅ, var det stadig mobiliseringsforsvaret, der stod i centrum. Udvalget anbefalede imidlertid ogsรฅ โ som fremtidig opgave โ โforรธget vรฆgt pรฅ alliancens kollektive konfliktforebyggelse og krisestyring samt de heraf afledte krav om multinationalt samarbejde og demonstration af solidaritet m.v. โย ย
Efter at Irak i august 1990 havde besat Kuwait efter et uvarslet overfald, deltog Danmark i missionen, der skulle overvรฅge overholdelsen af FNโs sanktioner mod Saddam Husseins regime, gennem udsendelse af korvetten โOlfert Fischerโ. Det var fรธrste gang siden kolonitiden, at et dansk krigsskib var i aktion uden for Europa.
I 1991 udbrรธd de fรธrste af en rรฆkke borgerkrige i forbundsstaten Jugoslavien, der var gรฅet i oplรธsning. Danmark deltog fra februar 1992 med en infanteribataljon i FN-styrken UNPROFOR, der lagde sig imellem de krigsfรธrende parter i Kroatien, og fra oktober 1992 desuden i FNโs humanitรฆre mission i Bosnien-Hercegovina.ย
De tรฆtte historiske bรฅnd til de genopstรฅede baltiske stater blev genetableret, da udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) pรฅ regeringens vegne den 24. august 1991 anerkendte Estland, Letland og Litauen diplomatisk som det kun andet land i verden. Det skete, selv om sovjetiske styrker stadig stod i landene. Danmark bidrog ikke mindst til opbygningen af Litauens forsvar i form af materieldonationer og trรฆning udfรธrt af isรฆr Hjemmevรฆrnet.ย
Den bosniske krig: Forsvarsforliget 1993-95
Udviklingsretningen besegledes med forsvarsforliget for 1993-95 og en forsvarslov, der bl.a. oprettede Den Internationale Brigade (DIB) som en enhed, der uden geografiske begrรฆnsninger skulle kunne deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende og fredsskabende opgaver. DIB var en panserinfanteribrigade, hvis grundstruktur udsprang af 2. Sjรฆllandske Brigade, der samtidig blev nedlagt. DIB bestod af en blanding af professionelle soldater og hjemsendte vรฆrnepligtige pรฅ beredskabskontrakter. Forsvarsbudgettets andel af BNP faldt i perioden til 1,8 pct.
I en รฉtรฅrig periode 1993/94 fik DIBโens hidtidige chef, brigadegeneral Finn Sรฆrmark-Thomsen, posten som den fรธrste chef for FNโs fredsbevarende styrke i Makedonien. Det lykkedes at forhindre et etnisk begrundet krigsudbrud i Serbiens sydlige naboland, og det er af mange blevet betegnet som den stรธrste succes for FNโs fredsbevarende styrker nogensinde. Men generelt blev egentlig krig i denne periode en del af dagligdagen for udsendte pรฅ internationale opgaver. Med baggrund i Danmarks traditionelle tilbageholdenhed med at involvere sig i hรฅrd, militรฆr magtanvendelse erhvervede forsvarschef Jรธrgen Lyng sig historisk ry ved at tage initiativ til at sende en kampvognseskadron til Bosnien. Det var et led i den gradvise omdannelse af UNPROFOR fra en traditionel fredsbevarende FN-styrke til en fredsskabende styrke med et sรฅkaldt โrobust mandatโ. Det resulterede i, at Leopard 1-kampvognene i den sรฅkaldte โOperation Bรธllebankโ kom under beskydning fra en bosnisk-serbisk stilling, รฅbnede ild og รธdelagde stillingen. Det skete den 29. april 1994 og var fรธrste gang efter Anden Verdenskrig, at danske styrker var involveret i en krigerisk trรฆfning.

I august/september 1995 samarbejdede UNPROFOR, bl.a. de danske enheder, med NATO-fly under forsvarsalliancens luftoffensiv Operation Deliberate Force med deltagelse af ca. 400 fly. Den blev gennemfรธrt mod bosnisk-serbiske mรฅl som reaktion pรฅ bosnisk-serbiske styrkers massakrer i bl.a. Srebrenica og terroristisk beskydning af civilbefolkningen. Luftangrebene fรธrte til afslutningen pรฅ krigen i Bosnien-Hercegovina med Dayton-fredsaftalen den 14. december 1995.
I samme periode indgik den israelske premierminister Yitzhak Rabin og Yasser Arafat, lederen af den Palรฆstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) i 1993 Oslo-aftalen, og i 1994 sluttede Israel fred med Jordan.
Ledelsen i perioden
Forsvarsminister: Knud Enggaard (V, 1988-93), Hans Hรฆkkerup (S, 1993-2000).
Forsvarschefer: Admiral Sven Egil Thiede (1985-89) og general (Hรฆren) Jรธrgen Lyng (1989-96)
Gallup-undersรธgelse om befolkningens stรธtte til NATO:
Ja | Nej | Ved ikke | |
1989 | 72 | 16 | 12 |
1995 | 78 | 10 | 12 |
Den vรฆsentlig hรธjere andel af โjaโ-sigere end ved tidligere undersรธgelser, skyldes sandsynligvis รฆndringer i spรธrgeteknikken.