Denne aften kommer vi til at høre historier fra nogle af de mennesker, der har mærket savnet og afstanden på egen krop. De lokale veteraner vælger selv vinklen på deres oplæg, men de er alle modige og tager dig med ind i de tanker og følelser, der er på spil inden, under eller efter en udsendelse.
Kom til en nærværende og spændende aften, hvor blandingen af foredrag og samtale åbner op for en virkelighed, der er ukendt for mange.
Der serveres kaffe og te. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Inden arrangementet kan du deltage i åbningen af udstillingen “Gennem ild og vand – Danmarks udsendte til krig, kriser og katastrofer”. Udstillingen åbnes af Ulrik Wilbek kl. 19.00. Alle er velkomne.