spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Fra F-16 til F-35: Skridt for skridt  

Gem artikel

Flyvevåbnets gamle kampfly vil være udfaset i 2027 – 47 år efter at det første F-16 ankom. F-16 er blevet levetidsforlænget på grund af processen med at skaffe afløseren F-35. Forløbet har været stik modsat af flyets typebetegnelse ‘Lightning II’. Det er gået meget langsomt siden Danmark i 1997 gik med i Joint Strike Fighter-samarbejdet . 

 For 45 år siden landede det første danske F-16 kampfly på Flyvestation Skrydstrup med den senere forsvarschef Christian Hvidt i cockpittet.  

Indkøbet af F-16 blev kaldt ‘Århundredes våbenhandel’ med et forhandlings- og indkøbsforløb over fem år, og man forventede oprindeligt at levetiden for de godt 60 kampfly, der blev indkøbt over årene, ville være max. 30 år – altså med udfasning i 2010.    

Det kom ikke til at passe. F-16 forventes endeligt udfaset i Flyvevåbnet i 2027 til fordel for det nye kampfly F-35.  

Så hvad er det for et kampfly, Danmark har købt og hvordan har processen været?   

De første fire fly  

Chefen for Flyvevåbnet Anders Rex modtog officielt den første danske F-35 Lightning II på Luke Air Force Base i Arizona den 9. april 2021. Flyet indgår i en pulje på seks fly, der forbliver i USA med henblik på at træne og uddanne danske piloter og teknikere på de avancerede kampfly.   

13. september 2023 landede de første fire danske F-35 fly i Skrydstrup, og så kunne organiseringen og tilpasningen af flyet i dansk operativ og materiel kontekst for alvor begynde.   

Femte generations kampfly  

F-35 Lightning II er et femte generationskampfly. Det er designet med fokus på stealth-egenskaber (sniger-egenskaber), avancerede sensorteknikker, behandling og formidling af store mængder data og information i netværk, der er understøttet af AI/kunstig intelligens til beslutningsstøtte for f.eks. prioritering af mål og valg af våbensystem i en kampsituation.  


F-35 kan operere i stærkt forsvarede områder, hvor traditionelle fly ville have svært ved at overleve  

Kampflyet har multirollekapacitet. F-35 kan udføre en bred vifte af opgaver, herunder luft-til- luft kamp, luft-til-jord støtte og præcisionsangreb på land- og sømål i dybden. Samtidig kan det operere i stærkt forsvarede områder, hvor traditionelle fly ville have svært ved at overleve.  

F-35 kan som multidomæne-platform bearbejde og videreformidle informationer eller måldata – mellem f.eks. Søværnets fregatter og Hærens 1. brigade, og der er desuden mulighed for at flyet kan styre ‘dronesværme’ eller operere i ECM-rollen – Electronic Counter Measure – elektronisk krigsførelse.  

Endelig er der hensynet til interoperabilitet. Som en del af NATO’s flystyrker vil F-35 kunne operere effektivt sammen med andre NATO-lande, hvor af flere har eller vil få F-35. Dette gør det muligt for Danmark at deltage i fælles operationer med allierede på en effektiv måde, f.eks. deltagelse i et fælles afvisningsberedskab i luftrummet sammen med de øvrige nordiske lande. 


Anskaffelsen af F-35 fremstår som det indlysende, fremtidssikrede valg med bred opbakning forsvarspolitisk og militærfagligt. 

Stor teknologisk opgradering  

F-35’s avancerede kapaciteter vil således sikre Danmark en strategisk fordel på langt sigt, da flyet vil kunne operere i de kommende årtier og dermed give en stor teknologisk opgradering i forhold til de aldrende F-16-fly.  

Anskaffelsen af F-35 fremstår derved i 2025 som det indlysende, fremtidssikrede valg med bred opbakning forsvarspolitisk og militærfagligt.   

Det var det ikke, da processen med indkøb af nye kampfly startede for næsten 30 år siden. Der har været mange bump på vejen, hvoraf de største omtales i det følgende.  

Beslutningsprocessen   

Danmarks nye kampfly er udviklet og produceret i et internationalt partnerskab ledet af USA. Danmark har siden 1997 deltaget i Joint Strike Fighter-samarbejdet (JSF), nu F-35 programmet, uden forpligtigelse til efterfølgende at vælge det nye kampfly.   

Danmark traf først typevalget i april 2016. JSF-programmet bestod inden Tyrkiets ekskludering pga. indkøb af russiske missilsystemer af ni partnerlande: USA, Storbritannien, Holland, Italien, Tyrkiet, Canada, Australien, Norge og Danmark. 


Danmark har som partner i programmet medindflydelse på udviklingen af F-35  

Til forskel fra kunderne hos agenturet Foreign Military Sales (FMS) under det amerikanske forsvarsministerium har Danmark som partner i programmet medindflydelse på udviklingen af F-35 kampflyet. FMS-kunder køber F-35 direkte af den amerikanske regering, og har således ikke mulighed for at påvirke udviklingen af flyet.  

For nærværende har 12 lande valgt at anskaffe F-35 kampfly gennem FMS: Israel, Japan, Singapore, Sydkorea, Belgien, Tyskland, Polen, Schweiz, Tjekkiet, Finland samt senest Grækenland og Rumænien.  

Tilbage i 2007 forpligtede daværende forsvarsminister Søren Gade (V) for alvor Danmark på deltagelse i JSF-projektet, da han underskrev en aftale om at betale mere end to milliarder kroner for at deltage i flyets udviklingsfase over en årrække. Det var baseret på 1,5 pct. af omkostningerne og 48 fly. Det blev dog senere justeret til 30 fly eller 1 pct. af de samlede omkostninger.   

Evaluerings- og udbudsproces  

Parallelt hermed satte Forsvaret i august 2005 gang i arbejdet med at indkøbe 48 nye kampfly gennem en traditionel evaluerings- og udbudsproces. Den franske flyproducent Dassault Aviation afslog at deltage i den danske konkurrence, da man mente, at beslutningen reelt allerede var taget til fordel for Joint Strike Fighter.   

Svenske SAAB og europæiske Eurofighter deltog i kampen med Joint Strike Fighter F-35. Eurofighter forlod dog konkurrencen igen i 2007, men erstattedes i 2008 af amerikanske Boeing med et tilbud om, at Danmark kunne købe Boeings F/A-18 Super Hornet-fly.  

På det tidspunkt var det ambitionen, at de danske politikere i foråret 2009 skulle beslutte sig for hvilket kampfly Danmark skulle have.  

Sådan kom det ikke til at gå.  

Udbud genoptaget efter tre års afbrydelse  

Finanskrisen kom nemlig i vejen og da det samtidigt viste sig muligt at levetidsforlænge de aldrende F-16 yderligere nogle år, blev beslutningen udskudt. Daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) satte derfor konkurrencen på pause i marts 2010.  

Da konkurrencen sattes i gang igen i marts 2013 havde man samlet opgaven centralt i et kampflykontor i Forsvarsministeriet med ca. 50 ansatte og en målsætning om at indkøbe 30 fly.   

Kandidatfeltet bestod nu af svenske SAAB med deres JAS-39 Gripen, tilbagevendte europæiske Eurofighter med deres Typhoon samt de to amerikanske deltagere Boeing med F/A-18 Super Hornet og Lockheed Martin F-35A.  

Den nytiltrådte forsvarsminister Nicolai Wammen (S), forsvarschef Per Bartram og direktør for Kampflykontoret Lone Lindsby besøgte i efteråret 2013 de fire konkurrerende flyproducenter.  

Det var imidlertid først i april 2014, at programkontoret udsendte en såkaldt ‘bindende informationsanmodning’ med 950 spørgsmål til de fire producenter. Ved deadline den 21. juli 2014 var der indkommet tre besvarelser, idet SAAB og den svenske forsvarseksportmyndighed havde besluttet at trække JAS-39 Gripen ud af konkurrencen.    

Indkøbsbeslutningen  

 Konkurrenterne iværksatte derefter bredt anlagte kampagner overfor politikere, nøglepersoner i beslutningsprocessen, virksomheder, fagforeninger, eksperter, medier og den almindelige borger. Eksempelvis iværksætter Boeing i foråret 2016 en slutspurt, hvor man med store annoncer i dagblade og busskure samt radioreklamer gjorde opmærksom på Super Hornet-flyets fordele.   


Konkurrenterne iværksatte kampagner overfor politikere, virksomheder, fagforeninger, eksperter, medier og den almindelige borger.  

Den 12. maj 2016 kunne daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlægge et beslutningsgrundlag, der klart anbefalede at vælge F-35. Flyets vandt på alle fire parametre i evalueringen, dvs. strategiske, militære, økonomiske og industrielle forhold.  

Herefter besluttede forsvarsforligskredsen den 9. juni 2016 at indkøbe 27 F-35 kampfly, dog uden de konservative, der fastholdt, at 27 fly var alt for lidt til at erstatte Flyvevåbnets nuværende omkring 45 F-16 fly.   

Det konservative Folkeparti vendte dog tilbage til forligskredsen, da de indtrådte i VLAK-regeringen senere samme år. Men partiet fastholder, at 27 fly er for få.   

Det er da også sandsynligt, at Danmark senere anskaffer flere F-35 fly som det var tilfældet med anskaffelsen af f.eks. F-16. Her købte man først 58 og siden gennemførte man flere mindre suppleringskøb. I alt har mere end 70 F-16 flystel været i Flyvevåbnets tjeneste.  

Efter beslutningen om indkøb af 27 stk. F-35 i juni 2016 fulgte næste fase i sagaen, selve indkøbet og indfasningen af flyet i dansk kontekst.     

Forsinkelser i produktionen   

Prisen på F-35 har af naturlige årsager i et ambitiøst teknologiprojekt på tværs af mange lande varieret en del over tid og har tiltrukket sig politisk opmærksomhed.   

Indkøbet af selve flyet ser ud til at kunne holdes inden for det aktstykke på 15 mia. kr. for de første 27 fly, der blev vedtaget i Finansudvalget i december 2017. Dertil kommer udgifter til nye faciliteter på Flyvestation Skrydstrup, våbenindkøb, opgraderings-programmer, reservedele og omkostninger til uddannelse og omskoling af piloter og teknisk personale. Dette blev i 2017 anslået til samlet 57 mia. kr., set over en 30-årig periode.   

Hertil kommer naturligvis indkøb af eventuelt flere F-35’ere ligesom der eksempelvis ikke er taget højde for at F-35 i fremtiden skal kunne operere fra faciliteter på Grønland og evt. Færøerne.  

Hvor det er lykkedes at holde stykprisen pr. produceret fly de seneste år, har der løbende været udfordringer med kvaliteten af samlebåndsarbejdet på fabrikken i Fort Worth, USA, med ustabile underleverandører, forsinkelser i udviklingen af en flysimulator, og systemer til at styre vedligeholdelsesprogrammet.   

Tyrkiets exit fra projektet betød derudover, at der skulle findes erstatning for mere end 1.000 flydele, leveret fra Tyrkiet. Over 1.900 virksomheder er i dag involveret i produktion og vedligeholdelse af F-35 kampflyet, hvoraf langt størstedelen er placeret i USA.  

—– —– 
Over 1.900 virksomheder er i dag involveret i produktion og vedligeholdelse af F-35
—– —– 

Dertil kom Corona epidemien med deraf følgende forsyningskrise, hvilket i maj 2020 fik GAO- den amerikanske rigsrevision – til at advare om at F-35 kunder risikerede at modtage fly af dårligere kvalitet end lovet.  

Disse produktionsmæssige udfordringer har givet forsinkelser i de aftalte leveringer af F-35. Den væsentligste udfordring i 2024-25 fra leverandørens side synes dog at være opdateringerne af flyets software programpakker, Technological Refresh(TR 2) til TR 3.  

Den 14. januar 2021 fløj den første danske pilot, KIN, i F-35A Lightning II på Like Aair Force Base i Arizona, USA. Flyvningen fandt sted i et amerikansk fly, da de danske endnu ikke var leveret. Foto: Jay, flightline_images

Udgifter til anlæg i Skrydstrup løb løbsk  

Nye fly kræver nye faciliteter til at huse disse. Et nyt anlæg på Flyvestation Skrydstrup blev i 2017 vurderet til at koste 650 mio. kroner.   

Men så kom en norsk F-35 forbi i maj 2019, og støjmålinger viste at niveauet var højere end støjen fra F-16, hvorfor man af hensyn til støjramte naboer besluttede dels at flytte anlægget til et nyt område på flyvestationen mod sydvest, dels at oprette en kompensationsordning for de støjramte.   

Flytningen alene kostede 260 mio. kroner ekstra plus yderligere stigninger, så prislappen lød på alt 1,1. mia. kroner, da forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschef Bjørn Bisserup den 15. juni 2020 tog det første spadestik.   

Ved indvielsen af 35.000 kvadratmeter med plads til 800 ansatte var prisen på anlægget 1. september 2023 vokset til 1,4 mia. kroner, altså mere end en fordobling af prisen i forhold til 2017-budgettet.  

Der er fra politisk side løbende blevet stillet mange kritiske spørgsmål til alt fra valget af leverandør, antal, prisen og kvaliteten af kampflyet til støjmålinger og anlæg af de nye faciliteter på basen i Skrydstrup.   

Retssag om våbeneksport  

Det seneste større politiske røre opstod i juni 2024 omkring levering af reservedele til et krigsførende land, nemlig Israel.  

Forsvaret har enkelte gange sendt reservedele til F-35 kampfly fra Flyvestation Skrydstrup til Israel, hvor flyene anvendes i krigen i Gaza. Det fremgik af et notat fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) den 17. juni 2024 til Forsvarsudvalget. 


Forsvaret har enkelte gange sendt reservedele til F-35 til Israel, hvor flyene anvendes i krigen i GazA   

Det gav anledning til en byge af spørgsmål fra især Alternativet og Enhedslisten.   

Samtidig var en retssag undervejs om lovligheden af dansk våbeneksport til Israel. Den var anlagt af NGO’erne Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq  mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at få stoppet dansk våbeneksport.  

Forsvarsministeriet har sammen med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet afvist begge problemstillinger ved at henvise til at alle F-35 reservedele er amerikansk ejendom, uanset fysisk placering, indtil de monteres f.eks. i et dansk kampfly og at de dansk producerede dele til F-35 sendes til USA til montering i F-35, hvilket ikke er ulovligt.  

Det sidste ord i denne juridiske og moralske disput er sikkert ikke sagt.     

JSF-ordrer til 15 danske firmaer  

Danske virksomheder har været med fra starten, enkelte helt tilbage fra ‘Århundredes våbenhandel’ med F-16 i 1970erne. Flere danske virksomheder har også vundet ordrer inden for JSF-Partnerskabsprogrammet, bl.a. Multicut, der producerer forskellige dele af skroget til F-35 og Systematic, der udvikler software til kampflyet.   

Firmaet Terma har flere programmer inden for produktion af elektronik og avancerede kompositdele til F-35 og leverer komponenter til kampflyet. Der er også indgået aftaler om vedligeholdelse af forskellige elektroniske komponenter i et konsortium med Avionics Test Center Denmark (ATCD).   

Siden Danmark i 2002 tiltrådte udviklingsfasen har i alt 15 danske virksomheder modtaget JSF-ordrer fra Lockheed Martin, Pratt & Whitney og underleverandører.  

For at styrke danske virksomheders muligheder for at konkurrere om opgaver inden for udvikling, produktion, vedligehold m.m. af F-35, blev der i 2017, efter valget af kampflyet, oprettet et Industripartnerskab med repræsentanter fra Erhvervsministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Center for Defence, Space & Security (CenSec).  

Den samlede ordreværdi, set over 40 år, vil potentielt kunne svare til den danske stats udgifter til anskaffelsen af kampflyene 

Tre danske F-35 kampfly på vej hjem til Danmark i januar 2025. Foto: Forsvaret

Erhvervsstyrelsen har i december 2018 vurderet at den samlede akkumulerede ordreværdi, set over 40 år, potentielt vil kunne svare til minimum den danske stats udgifter til anskaffelsen af kampflyene, ca. 16 mia. kroner.  

Status for et langt generationsskifte  

I løbet af de kommende måneder og år transformeres Forsvarets kampflykapacitet, når F-16 udfases, og F-35 tager over. Der er derfor heftig aktivitet ved Fighter Wing Skrydstrup, minimum frem til 2027.  

19 F-16-kampfly med udstyr og reservedele doneres til Ukraine sammen med uddannelse af ukrainske piloter, teknikere og andet støttepersonel, mens 24 F-16 kampfly sælges til Argentina for 2,1 mia. kroner med levering af de første i 2025.  

De første fire F-35-kampfly der blev leveret 13. september 2023, er i operativ drift ved Fighter Wing Skrydstrup. Den 6. december 2024 ankom der yderligere 4 kampfly og 12. januar 2025 landede der endnu tre F-35 efter mellemlanding på Azorerne på deres flyvning over Atlanten.  

De i alt 11 F-35 i Skrydstrup plus de 6 til træningen på Luke Air Force Base i USA skal efter planen blive til 24 i 2025 og 27 i 2026.  

Fra 2025 deltager F-35 i afvisningsberedskabet og fra 2026 vil flyet overtage hele suverænitetsopgaven i luftrummet, ligesom Fighter Wing fra 2027 igen kan deltage i internationale operationer.  

 Ringen er sluttet og det fulde generationsskifte mellem F-16 og F-35 er således efter planen gennemført i 2027, 47 år efter at den første landede på Skrydstrup i 1980 eller 78 år efter de første britiske Gloster Meteor model F4 blev leveret i oktober 1949 som de første danske 1. generations kampfly.   

Om den fremtidige afløser af F-35 kampflyet bliver 6. generation i form af droner, bliver interessant at følge. Men det næste generationsskifte indenfor kampfly tager næppe en menneskealder.   

  

    

  

  

  

  

Alle kommentarer er velkommen, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer

Andre Longreads

Jord-til-luft forsvarets genkomst 

Flyvevåbnets NIKE- og HAWK-eskadriller var en central del af det danske koldkrigsforsvar. I år skal politikerne – 20 år efter det jordbaserede luftforsvars afskaffelse – beslutte, hvilke luftforsvarssystemer der skal købes.  

Andre læser også