Henrik har carte blanche til at tage af sted på alle missioner, hvis behovet opstår. Bare missionen ikke overstiger en måned!
Henrik er ikke bare passioneret omkring sit job. Han lever for sit job. Derhjemme har han en aftale med hustruen om, at han må sige ja til alle missioner uden at drøfte det med hende – bare han ikke er væk mere end en måned.
De fleste, der lever i et parforhold og har en hverdag med børn, venner og familie, kender alt til de mange logistiske og praktiske opgaver, der følger med. Men hvor nok størstedelen ville slå i bordet og sige; ”Nu bliver du hjemme”, så har Henrik og hustruen en helt anden aftale.
”Hvis det er det, du har lyst til. Så får vi det til at fungere herhjemme,” fortæller Henrik om sin hustru. Hun har valgt at bakke 100% op om Henriks professionelle virke i Beredskabsstyrelsen, hvor han har arbejdet siden 2006. Sammen har de to børn, der i dag er store, men som næsten lige var startet i skole på det tidspunkt, hvor Henrik begyndte i Beredskabsstyrelsen.
For Henrik, men også for alle andre, viser forskningen, at det er vigtigt, at familien derhjemme bakker op omkring det, at du bliver udsendt.
”Hvis du ikke har familien med på idéen, så går det ikke. Så du skal ikke først gå herhjemme og pakke, både udstyr og dit personlige grej, og så gå og tænke på, at det her, ikke var helt godt i forhold til familien”, fortæller Henrik. ”Så er det dømt til at gå galt”.
Civile kompetencer i humanitære indsatser
Oprindeligt er Henrik uddannet el-installatør, en kompetence, som han også drager stor nytte af, når Beredskabet bliver sendt ud i verden. I forbindelse med naturkatastrofer går det ofte ud over landets infrastruktur, herunder vand, el og varme-nettet.
Og som seniorberedskabsmester, der er uddannet elektriker og ekspert i vandrensning har det budt på mange missioner. Indtil videre har Henrik været udsendt 10 gange. I 2014 var det med fokus på at genetablere energi- og vandforsyning samt it-adgang på Filippinerne. I 2016 blev han sendt til Sri Lanka for at hjælpe med vandrensning efter de alvorlige jordskred og oversvømmelser, der ramte landet som følge af cyklonen Roanu.
Daglig dialog og veto-ret
Henrik fortæller dog, at selvom de har en indbyrdes aftale om, at han altid kan tage afsted op til en måned, har hustruen dog altid vetoret. ”Så hvis hun synes, det passer rigtig skidt, så har hun det sidste ord”.
Det er ikke altid muligt at komme i kontakt med dem derhjemme. Der er både tidsforskel og praktiske foranstaltninger i form af adgang til internet eller telefonforbindelser, der kan spille ind i, hvorvidt du kan få fat i dem derhjemme.
”Når jeg er ude, forsøger vi at tale med hinanden dagligt. Det er ikke altid muligt, men så aftaler vi, at de næste to-tre døgn, der er jeg så langt ude for rækkevidde af noget som helst. Så du skal ikke være nervøs, hvis du ikke hører noget fra mig indenfor de næste x-antal dage, men så skal jeg nok give lyd fra mig igen.
Sker der noget, bliver nettet lukket
I udsendelser med Beredskabet sker det sjældent, at der sker noget med de udsendte. Her er det ofte teknikken, der afgørende for, om man kan komme i kontakt med dem derhjemme. Men sker der noget; en ulykke, et angreb eller lignende (en særlig hændelse, som man kalder det i internt sprog) på én af de mange missioner, som Danmark deltager i, lukker man ned for kommunikationsnettet, indtil man har et overblik over situationen og har orienteret eventuelle pårørende.
Politimanden Gert fortæller i ”Stolt af far”om en situation, hvor han ikke kunne komme igennem til hustruen derhjemme, da en dansk soldat havde mistet livet.
Stolt af far
Henrik ved godt, at det er en stor belastning for familien, når han tager afsted.
”Der er kun konen til at tage sig af; Indkøb. Vask. Forældremødet. Familiefødselsdagen”, erkender han. Men han ved også godt, at de er stolte over det, han laver, selvom hans udsendelser i perioder belaster familien ekstra.
De mange missioner har bragt Henrik til Grækenland, Congo, Syd Sudan, Serbien, Filippinerne, Den Demokratiske Republik Congo, Sri Lanka, Sverige og Bangladesh.
Du kan høre Henrik fortælle om sin tur til Saint Croixog høre mere om, hvad det er, der driver ham til at stå på 12 timers stand by og være klar til at rejse ud til verdens humanitære katastrofer i fortællingen ”Adrenalin og fælleskab”.
