Allerede i sommeren 2003 konkluderede forsvarschef H.J. Helsø, at ‘salami-metoden’ for nedskæringer, som gennem adskillige forlig var blevet praktiseret, ikke i den kommende periode var en farbar vej, for ’der er ikke mere pølse at skære af’.
K-notatet: Da der blev skåret rigtig dybt
Forliget indebar drastiske ændringer. Et internt udredningsarbejde af højtstående officerer resulterede i det såkaldte ’K-notat’ (kapacitetsnotat), der blev fremlagt som forsvarets eget løsningsforslag. Det blev grundlag for forliget.
I forligsteksten konstateredes det, at ’den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet inden for en overskuelig fremtid’, hvorimod nye asymmetriske og uforudsigelige udfordringer var kommet til.
”Derfor bør den sikkerhedspolitiske vægt være rettet mod at kunne imødegå truslerne der, hvor de opstår (…). Truslernes uforudsigelighed indebærer, at dansk forsvar ikke længere kan indrettes efter et veldefineret trusselsbillede. Derfor bør forsvaret fremover indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang.”
Mobiliseringsforsvaret blev afskaffet og ubådsvåbenet og det jordbaserede luftforsvar nedlagt.
Værnepligten blev som hovedregel indskrænket til fire måneder, og Hæren blev indskrænket til to brigader. En totalforsvarsstyrke på 12.000 soldater etableredes, og antallet af indkaldte værnepligtige skulle være bestemt af totalforsvarets behov. Dermed kunne forsvarsudgifterne holdes på et niveau, der bragte andelen af BNP ned på 1,4 pct., selv om der blev investeret massivt i operative kapaciteter og nyt materiel til styrker beregnet til internationale missioner. Målsætningen var konstant at kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til 2.000 soldater.
Internationale og interne uroligheder
I 2008 indledtes et årelangt dansk bidrag til en international maritim koalition mod piratuvæsenet ved Afrikas Horn. Søværnets inspektionsskib Thetis blev sendt af sted og forhindrede kapringer ved at fungere som ledsageskib. Den NATO-ledede sømilitære styrke fik senere betegnesen ’Operation Ocean Shield’, og de danske bidrag fortsatte til 2015. Sideløbende med krigene i Afghanistan og Irak satte den 12 dage lange russisk-georgiske krig i august 2008 en ny dagsorden med Rusland i centrum, der skulle vise sig betydningsfuld. Præsident Vladimir Putin havde indtil dette tidspunkt haft et forholdsvis konstruktivt forhold til NATO-landene, men krigen i Georgien reaktiverede frygten i Østeuropa for Rusland. Putins begrundelse for at besætte den georgiske provins Syd-Ossetien – med etnisk-russisk befolkningsflertal – var, at NATO tidligere på året havde åbnet for, at Ukraine og Georgien på et eller andet tidspunkt i fremtiden kunne blive medlemmer af alliancen.
Den 4. oktober 2009 – mod slutningen af forligsperioden – måtte forsvarschef Tim Sloth Jørgensen træde tilbage på grund af en skandalesag omkring bogen Jæger – i krig med eliten, der blev udgivet af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. Sloth Jørgensen tog til efterretning, at det havde svækket tilliden til Forsvarskommandoen, at man forgæves havde prøvet at få nedlagt fogedforbud mod udgivelsen og – især – at en medarbejder havde lagt en maskinfabrikeret arabisk oversættelse på nettet i et forsøg på at give indtryk af, at terrorister forsøgte at drage nytte af bogens oplysninger. Jægerbogssagen skulle blive den første af en række skandalesager, der – for det meste uden indbyrdes forbindelse – har hærget forsvarstoppen gennem mere end et årti.
Ledelsen i perioden
Forsvarsminister: Svend Aage Jensby (V, 2001-2004) og Søren Gade (V, 2004-2010)
Forsvarschefer: General Hans Jesper Helsø (2002-2008), admiral Tim Sloth Jørgensen (2008-2009) og generalløjtnant (Hæren) Bjørn Bisserup (2009).
