spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Forsvars- & sikkerhedspolitikFarvel til territorialforsvaret - Forsvarsforliget 2005-2009

Farvel til territorialforsvaret – Forsvarsforliget 2005-2009

Gem artikel

Allerede i sommeren 2003 konkluderede forsvarschef H.J. Helsø, at ‘salami-metoden’ for nedskæringer, som gennem adskillige forlig var blevet praktiseret, ikke i den kommende periode var en farbar vej, for ’der er ikke mere pølse at skære af’.

K-notatet: Da der blev skåret rigtig dybt

Forliget indebar drastiske ændringer. Et internt udredningsarbejde af højtstående officerer resulterede i det såkaldte ’K-notat’ (kapacitetsnotat), der blev fremlagt som forsvarets eget løsningsforslag. Det blev grundlag for forliget.

 I forligsteksten konstateredes det, at ’den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet inden for en overskuelig fremtid’, hvorimod nye asymmetriske og uforudsigelige udfordringer var kommet til. 

”Derfor bør den sikkerhedspolitiske vægt være rettet mod at kunne imødegå truslerne der, hvor de opstår (…). Truslernes uforudsigelighed indebærer, at dansk forsvar ikke længere kan indrettes efter et veldefineret trusselsbillede. Derfor bør forsvaret fremover indrettes efter en kapacitetsbaseret tilgang.”
Mobiliseringsforsvaret blev afskaffet og ubådsvåbenet og det jordbaserede luftforsvar nedlagt.

Kommandostrygning i ubådene i Søværnets 5. Eskadre d. 24 november 2004, Flådestation Frederikshavn. Det blev afslutningen på 95 års ubådstradition i det danske søværn. Foto: Forsvarsgalleriet.

Værnepligten blev som hovedregel indskrænket til fire måneder, og Hæren blev indskrænket til to brigader. En totalforsvarsstyrke på 12.000 soldater etableredes, og antallet af indkaldte værnepligtige skulle være bestemt af totalforsvarets behov. Dermed kunne forsvarsudgifterne holdes på et niveau, der bragte andelen af BNP ned på 1,4 pct., selv om der blev investeret massivt i operative kapaciteter og nyt materiel til styrker beregnet til internationale missioner. Målsætningen var konstant at kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til 2.000 soldater.

I forbindelse med udvidelsen af det danske engagement i Afghanistan, blev det i efteråret 2007 besluttet at sende danske Leopard-kampvogne til landet. Foto: Per Amnitzbøll Rasmussen, Forsvarsgalleriet.   

Internationale og interne uroligheder

I 2008 indledtes et årelangt dansk bidrag til en international maritim koalition mod piratuvæsenet ved Afrikas Horn. Søværnets inspektionsskib Thetis blev sendt af sted og forhindrede kapringer ved at fungere som ledsageskib. Den NATO-ledede sømilitære styrke fik senere betegnesen ’Operation Ocean Shield’, og de danske bidrag fortsatte til 2015. Sideløbende med krigene i Afghanistan og Irak satte den 12 dage lange russisk-georgiske krig i august 2008 en ny dagsorden med Rusland i centrum, der skulle vise sig betydningsfuld. Præsident Vladimir Putin havde indtil dette tidspunkt haft et forholdsvis konstruktivt forhold til NATO-landene, men krigen i Georgien reaktiverede frygten i Østeuropa for Rusland. Putins begrundelse for at besætte den georgiske provins Syd-Ossetien – med etnisk-russisk befolkningsflertal – var, at NATO tidligere på året havde åbnet for, at Ukraine og Georgien på et eller andet tidspunkt i fremtiden kunne blive medlemmer af alliancen. 

Den 4. oktober 2009 – mod slutningen af forligsperioden – måtte forsvarschef Tim Sloth Jørgensen træde tilbage på grund af en skandalesag omkring bogen Jæger – i krig med eliten, der blev udgivet af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. Sloth Jørgensen tog til efterretning, at det havde svækket tilliden til Forsvarskommandoen, at man forgæves havde prøvet at få nedlagt fogedforbud mod udgivelsen og – især – at en medarbejder havde lagt en maskinfabrikeret arabisk oversættelse på nettet i et forsøg på at give indtryk af, at terrorister forsøgte at drage nytte af bogens oplysninger.  Jægerbogssagen skulle blive den første af en række skandalesager, der – for det meste uden indbyrdes forbindelse – har hærget forsvarstoppen gennem mere end et årti.

Admiral Tim Sloth Jørgensen, fhv. forsvarschef. Foto: Sara Skytte, Forsvarsgalleriet.

Ledelsen i perioden

Forsvarsminister: Svend Aage Jensby (V, 2001-2004) og Søren Gade (V, 2004-2010)
Forsvarschefer: General Hans Jesper Helsø (2002-2008), admiral Tim Sloth Jørgensen (2008-2009) og generalløjtnant (Hæren) Bjørn Bisserup (2009). 

Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Niels Birger Danielsen
Niels Birger Danielsen

Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet med forsvarsstof siden 1995 og er forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig og Danmarks besættelse. I dag tilknyttet som freelancejournalist med fokus på forsvarets historie siden 1945.

FRA SAMME forfatter

Temaer

OPlev

Hør historierne

Mere i samme genre

Jord-til-luft forsvarets genkomst 

Flyvevåbnets NIKE- og HAWK-eskadriller var en central del af det danske koldkrigsforsvar. I år skal politikerne – 20 år efter det jordbaserede luftforsvars afskaffelse – beslutte, hvilke luftforsvarssystemer der skal købes.  

Andre læser også