”Nu er det fandme nok, siger FN og laver et prima angreb, der blæser kroaterne ad helvede til, ”fortæller Bjarne, der mistede seks mand på Balkan.
”Jeg havde førstegangsoplevelsen for det danske forsvar,” siger den pensionerede oberst Bjarne. Han er udsendt som brigadechef for de danske hold 3, 4 og 5 i FN’s beskyttelsesstyrker UNPROFOR i Krajina i den nordlige del af Kroatien. Det der går under den militære betegnelse, Sector North.
Området er besat af serbere, der ikke er glade for FN-styrkernes tilstedeværelse i konfrontationslinjen, der skal hindre de to naboer i at slå hinanden ihjel. Og for kroaterne er FN-tropperne i vejen, hvis de vil indtage deres land igen. ”Jeg mistede troen på menneskeheden. Mens jeg var dernede mistede jeg seks soldater og havde 32 sårede,” forklarer Bjarne. ”I september måned 1993 prøver kroaterne at udrydde os alle sammen. De laver et svineangreb ned i konfrontationslinjen. Alle de kroatiske ansvarlige befalingsmænd fra den gang sidder i fængsel i dag.”
Bjarne har kommandoen over 4500 mand og forhandler med både serberne og kroaterne om en løsning, da tingene spidser til. ”FN siger så, at nu er det fandme nok! Så de lavede simpelthen et prima angreb, hvor de blæste kroaterne ad helvede til. Det var selvfølgelig noget rod, at vi ikke kunne deltage, særligt fordi jeg sad som den øverstbefalende, så derfor besluttede man fra dansk side at lave Den Internationale Brigade med topmotiverede og trænede danske soldater.”
Kammeratstøtteordningen
Bjarne oplever ved selvsyn, hvad krigshandlingerne betyder for de danske soldater fysisk og psykisk. Og han har siden udsendelsen på Balkan arbejdet for at hjælpe og anerkende de tilskadekommende gennem stiftelsen af en del Veterancaféer og den årlige Flagdag for Danmarks udsendte.
”Jeg har selv PTSD, men det har ikke hindret mig i at gøre mit arbejde. Jeg har lige siden Balkan kæmpet for at hjælpe tidligere kolleger og udsendte, blandt andet i Kammeratstøtteordningen som vi stiftede i 2001. Som formand for De Blå Baretter og i arbejdet med Folk & Sikkerhed har jeg også kæmpet for anerkendelsen af de danske udsendte,” fortæller Bjarne, der i dag er pensioneret, men ikke mindre passioneret.
