”Jeg stod bare med en pludselig følelse af, at jeg var det helt rigtige sted, og jeg var det helt forkerte sted – på samme tid. Den var ikke nem”, fortæller Jacob, major i Hæren.
Det er fordi, det er sådan en af de missioner, hvor vi ikke er sikre på, at du kommer hjem.” Nå, ok, det lyder spændende!” genfortæller Jacob, major i Hæren, om dengang han blev orienteret nærmere om en udsendelse til Liberia, som han kunne komme afsted på, da en anden kollega havde fået kolde fødder.
To gange Afrika
Det blev til et år i Liberia (2004-2005), udsendt som en del af FNs fredsbevarende mission i landet, hvor opgaven primært var at sikre freden i landet efter flere års borgerkrig. Derudover har Jacob været en tur i Sydsudan, hvor hans opgave var at monitorere situationen i landet kort efter, at det i 2011 blev en selvstændig stat efter flere års intern borgerkrig mellem nord- og syd. Som udsendt med FN til Afrika var Jacob kun bevæbnet med sin charme og store talegaver – et vigtigt våben, når han og en FN-kollega stødte på tidligere børnesoldater eller lokale militser.
To gange NATO
Jacobs første udsendelse i 2003 var som del af NATO-missionen i Bosnien. Han var på det sidste danske hold, hvor opgaven havde fokus på stabilisering og konsolidering af fredstilstanden efter borgerkrigen. I 2009-2010 var han på mission i det sydlige Afghanistan som chef for en let opklaringseskadron, der indgik i den danske kampgruppe. Det var en hård mission, da der grundet den skrøbelige politiske situation var et vakuum i forhold til lokale sikkerhedsstyrker. Modstanderne af den afghanske regering var derfor meget udfordrende, hvilket betød ekstra arbejde til NATO-soldaterne, og Jacobs enhed var ofte i kamp.
Officeren Jacob
Jacob mener selv, at hans største force som officer er, at han både er kriger og akademiker. På den ene side har han befundet sig vel i den mere hard-core udøvelse af soldater- og officersvirket, der kendetegner kampen ved fronten. Dertil kommer, at han føler stor nysgerrighed og interesse i forhold til at arbejde med at forstå de teorier og mekanismer, der skaber forklaringskraft til det militære virke i dens politiske kontekst.
”Det er bemærkelsesværdigt, at jeg har haft fire så forskellige missioner, som jeg har haft. Der er ikke mange officerer i Danmark, der både har haft NATO og FN-udsendelser, og været på relativt fredelige stabiliseringsmissioner og så en hard core kampmission – i øvrigt fordelt på Europa, Afrika og Centralasien. “
Den ultimative risiko
”I Sydsudan har jeg været indsat ubevæbnet som observatør og rådgiver midt i en eskalerende stamme-konflikt, hvor tusindvis af civile (primært kvinder, børn og ældre) blev dræbt om ørerne på mig, mens jeg i afmagt forsøgte at minimere katastrofens omfang. Da det var ovre, har jeg været med til at koordinere ”oprydningsarbejdet”, herunder dokumentere de gennemførte uhyrligheder,” beretter Jacob.
Et ben i hver lejr
Mens Jacob er i Afghanistan i 2009-2010, ringer hans hustru fra Danmark. Det er nytårsaften, og hun sidder i en ambulance på vej på hospitalet; hun er gået i fødsel seks uger for tidligt.
Samtidig i Afghanistan har Jacob godt 200 mand under sig, og hans enhed står foran en speciel kompliceret mission. Den har Jacob planlagt til punkt og prikke, men han må overlade ansvaret til sin næstkommanderende og flyve hjem til sin hustru.
Jacob når lige præcis frem til Rigshospitalet i tide, er med til selve fødslen og oplever det lykkeligste øjeblik i sit liv. Det er det helt rigtige sted at være. Indtil der er telefon fra Afghanistan dagen efter med besked om, at missionen har kostet en livet og tre andre er hårdt sårede.
”Jeg gik ind til min hustru og kiggede på hende og kiggede på min søn, og jeg stod bare med en pludselig følelse af, at jeg var det helt rigtige sted, og jeg var det helt forkerte sted – på samme tid. Den var ikke nem.”
Alle havde gjort, hvad de skulle. Ingen kunne i situationen have forudset, at lige præcis den mission, som skulle løses den dag, mens Jacob var hjemme for at gennemleve sit livs måske vigtigste mission, skulle have så store konsekvenser. Men trods logiske slutninger og fornuftige forklaringer, så er der stadig en mørk skygge et sted i Jacobs hjerne, der ind imellem trænger frem i tankerne og holder ham vågen om natten med spørgsmålet om, hvorvidt han var det rigtige sted. Den skygge forsvinder nok aldrig.
Fællesskabet, solidariteten og musketér-eden er stærk hos de udsendte, og vil du se flere eksempler på Gud, Konge og Fædreland – kan du se: Familiens opbakning eller Altid oversergent
