spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Forsvaret før familien

Hvordan tackler du din 12-årige datter, når hun er vred over, at du skal afsted til en krigszone? Per har haft den oplevelse helt tæt på livet.

”Jeg må med skam sige, at jeg en gang imellem lod lysten til egne oplevelser gå foran familien” fortæller Per, der har været på Balkan intet mindre end 35 gange. Per har igennem en tyveårig periode stået for feltunderholdningen i de danske lejre, og den første feltunderholdning i nyere tid var i januar 1994 i Kroatien og Bosnien. Sangeren Lene Siel var den første kunstner fra Danmark.

Den dumme kælling

På det tidspunkt er Pers datter 12 år, og han husker særligt en episode, hvor hans datter er oprørt. Datteren udtrykker, at ”den dumme kælling (som var Lene Siel) nu var skyld i at hendes far skulle ned og slås ihjel”. Bum! Den sætning fik Per til at tage fat i den egentlige bekymring, nemlig at datteren var bange for at miste sin far.

Og det er en relevant bekymring, som datteren giver udtryk for, eftersom den danske styrke i 1993 har oplevet det blodigste år i dansk krigshistorie siden 2. verdenskrig. Granater mod soldater, et kampvognsangreb på en nødhjælpskonvoj, snigskytter, miner og udspændte kabler over vejene gør hverdagen i det europæiske land til en ubehagelig overraskelse for det danske forsvar.

Hvis du vil se mere om den danske indsats og angreb på de danske styrker, kan du se ”You will all soon die”, ”FN strikes back” og ”De unge Rambos”.

Safety first

Per vælger efter datterens udbrud at lægge al sin sikkerhedsudrustning frem på spisebordet i nogle dage – og det, at han lader børnene se på det og lege med det, ændrer på forståelsen. Datteren kan se, at der bliver passet på hendes far og stemningen omkring udsendelserne bliver mere tålelig.

Per er taknemmelig for sin kones støtte, der har taget sig af hjemmefronten, når Per har været ude. ”Hun har aldrig forsøgt at stoppe mig i de ting. Og det skylder jeg hende en stor tak for”, fortæller Per.

Se også Henrik fra Beredskabsstyrelsen fortælle om, hvor vigtigt det er, at familien støtter op om udsendelserne, i filmen ”Familiens opbakning”.

Befolkningens misforståede opfattelse

”Når vi taler veteraner, så tror befolkningen bredt, at så har de taget skade. Opfattelsen er, at de fleste har knald i låget”, som Per udtrykker det. Men Per vil gerne understrege, at langt de fleste danske veteraner altså kommer styrket hjem fra udsendelse.

Og selvfølgelig skal den lille del, der kommer hjem og har det skidt, have al den hjælp de har brug for, for at komme bedst muligt tilbage til et normalt liv, slutter Per.

Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer

Relateret

Tidslinjer

Hør historierne

OPlev

FOrtsæt med at læse

Det rige liv som officer af Reserven: Veteran som 66-årig

”En mand med mange kasketter,” er en hyppigt brugt frase, men i Peder Jon Andersens tilfælde er det skinbarlig virkelighed. Han har haft en livsbane i det civile med lederjob i IT og forsikring, og ved siden af er han oberstløjtnant af reserven, sergent i Marinehjemmeværnet (og under Corona konstabel i call centret Jonstrup) og ambassadør for Interforce. Som en ekstra trumf kan han nu kalde sig veteran efter en udsendelse til Irak.

Andre læser også