Lovgrundlaget for forsvarets virke har i langt de fleste perioder siden 1945 været baseret på brede flerårige aftaler. Det har for det meste holdt forsvarets forhold uden for den løbende politiske proces – bl.a. fordi forligspartierne ikke blot udgør flertallet bag en beslutning, men også følger implementeringen i forligsperioden.
Selv under ’fodnoteperioden’ i 1980’erne, da der var markante opgør om Danmarks sikkerhedspolitik, blev forsvarspolitikken kun i moderat omfang berørt af uenighederne.
Forsvarslovene af 1950 og 1951 var rammen om etableringen af det danske koldkrigsforsvar.
Siden 1960 har aftalegrundlaget bestået i flerårige forsvarsforlig, der uden undtagelse har haft Venstre og Konservative som deltagere. Da det samme med enkelte undtagelser har gjaldt Socialdemokratiet, har flertallene i Folketinget været solide. Det radikale Venstre har siden 1989 været fast deltager efter tidligere i en del tilfælde at have stået udenfor. Dansk Folkeparti har været med siden 2004, mens SF, der normalt ikke deltager, enkelte gange har været med.
De igangværende forhandlinger om det kommende forsvarsforlig er helt usædvanlige. Med en planlagt rækkevidde frem til 2033 er tidsperspektivet over dobbelt så langt som normalt. Samtidig lægger den forpligtende erklæring fra et bredt folketingsflertal om at prioritere et beløb til forsvaret svarende til 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) op til det største bevillingsmæssige spring siden 1950.
Herunder finder du – forligsperiode efter forligsperiode – en oversigt over hvordan de forskellige faser har udviklet sig.
Ved at klikke på beskrivelserne, kan du læse mere om de enkelte forsvarsforlig og deres samtid.
EN NY SITUATION
– Forsvaret efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945
UNDER AMERIKANSK PRES
– Forsvarslovene af 1950 og 1951
GENSYN MED TYSKERNE
MED VIETNAMKRIGEN SOM BAGTAPET
– ’Det lille forsvarsforlig’ 1966-68
Tak for det!
Rigtig god artikel