”Jeg er jo summen af alle de oplevelser, jeg har haft igennem hele mit liv,” forklarer Mads, ”og det har bragt mig dér, hvor jeg er nu. Og her hvor jeg sidder nu i dag, det ville jeg ikke bytte for noget som helst”.
At komme hjem fra krig er én ting, men helt at forlade forsvaret efter næsten 25 års ansættelse, er noget helt andet.
Mads har fire meget forskellige udsendelser bag sig. Balkan på hold 6 og 7 i 1994 og 1995, en tur til Kosovo på hold 14 i 2006 og en tur til Afghanistan på ISAF hold 9 i 2010.
Og udsendelserne har ikke været nogen dans på roser. Turene til Balkan var præget af voldsomme oplevelser, hvor han som de mange andre FN-udsendte måtte stå som passiv iagttager til de grusomheder, som de stridende parter udsatte hinanden for, til Afghanistan, hvor det hold, han var udsendt med, mistede fem.
Robust medarbejder
Selvom Mads mener, at robust er et fy-ord i ledelse, vil han betegne sig selv som en robust medarbejder. De voldsomme oplevelser, som Mads har i bagagen, har han valgt at betragte som et fundament for at komme videre – og ikke et stort mudderhul, der trækker ham ned.
”Det må ikke blive sådan et mudderhul, der trækker mig ned og holder mig fast. Jeg vil gerne have, at det skal være et fundament, som jeg kan komme videre fra, ” understreger Mads.
I 2017 gik Mads civilt efter godt 25 år i Forsvaret, hvor han stoppede som kaptajn. Overgangen fra krig til civil har ikke altid været lige let. Mange veteraner oplever, at de har svært ved at finde fodfæste på det civile arbejdsmarked. Forskningen viser, at de hurtigt finder job, men desværre ofte rammer ind på den forkerte hylde og ikke får mulighed for at bringe de kompetencer og den erhvervserfaring, de har opbygget i forsvaret, i spil.
For Mads gjaldt det, at han skulle vise sine civile kolleger, at han er et helt almindeligt menneske, der bare har oplevet noget andet.
”De ved godt alle sammen, at jeg har været soldat og udsendt til diverse steder,” fortæller Mads. ”Men jeg har ligesom skulle vise dem, at der rent faktisk er en lang række ressourcer, som de kan trække på hos mig som kollega”.
Stress og selvrefleksion
Ingen kommer upåvirket gennem de oplevelser, som Mads og mange af hans kolleger har været udsendt for. Og som Thorbjørn taler om i Tsunamien, kan det være en stor eller summen af mange små oplevelser, der gør, at bægeret flyder over. Og her hjælper det at tale. Og for Mads blev beslutningen at gå i psykologbehandling. En tid, der har hjulpet ham til selvrefleksion og evnen til at mærke efter i forskellige situationer.
På trods af de hårde oplevelser og vanskelighederne ved at overgå fra militær til civil, fortryder Mads på intet tidspunkt sit karrierevalg.
”Jeg er jo summen af alle de oplevelser, jeg har haft igennem hele mit liv,” forklarer Mads, ”og det har bragt mig dér, hvor jeg er nu. Og her hvor jeg sidder nu i dag, det ville jeg ikke bytte for noget som helst”.
Og han afslutter med ”hvis jeg skulle pege på en ting, der er min største bedrift her i livet, så må det være, at jeg stadig er gift med min kone, den samme kvinde gennem alle udsendelser”.
Initiativer for veteraner
Der er en række muligheder for at få støtte til at overgå fra militær til civil. Bl.a. Velkommen Hjem, som arbejder med mentorordninger mellem veteraner og virksomheder samt CABIs initiativ fra brændpunkt til beskæftigelse, som primært støtter sårede veteraners overgang til det civile arbejdsmarked.
