Beredskabsstyrelsens internationale indsatser har haft deres andel af uventede drejninger. Og Oves tur til Afghanistan i 2003, hvor missionen var at erstatte et fødselshospital, der skulle ombygges med et mobilt felthospital, tog en uventet drejning.
Hør vores podcast med Ove, hvor vi taler om ondskab, om magtesløshed, om at prioritere menneskeliv og om at stå hjælpeløs med et barn mellem hænderne, mens forældrene stirrer på dig med sorg og håb i øjnene.
Morten, fra Hedehusene, blev indsat som leder for nedtagningen af mobilhospitalet og afsendelsen mod Danmark, hvor han overtog rollen fra Jørn, kaldet ‘Kaliffen.’ et mobilhospital, som Danmark året forinden havde bygget op fra bar mark.
Hospitalet blev pakket i fem 40-fods containere og sendt på lokale afghanske lastbiler via Jalalabad, Kandahar og Helmand til Herat.
Uden for Kabul skred en af lastbilerne ud i grøften for at undgå en kollision med en modkørende personbil. Efter at have organiseret køretøjer og nået ulykkesstedet, kunne Ove og hans team konstatere, at en container havde fået en bule, men ikke mere og lastbilerne blev sendt videre.
Beredskabsstyrelsens folk blev fløjet til Herat, hvor de skulle besøge den Danske Afghanistan Komité og se et imponerende hospital.
Artiklen fortsætter under videoen
Men inden de nåede så langt, fik de beskeden om, at deres afghanske medarbejdere, som rejste med containerlastbilerne, blev tilbageholdt i Kandahar. Så der blev lejet to slidte firehjulstrækkere i Herat og begav sig ud på den russiskbyggede cementvej gennem det sydlige Afghanistan.
Det lykkedes dem at få forhandlet lastbilerne ud i Kandahar, kørte konvoj tilbage gennem Helmand til Herat.
I Helmand overnattede de på containerne, inden de kørte videre til mod grænseposten mod Iran.
Ve grænseposten blev det noget problematisk, da iranerne ikke tillod afghanere at køre ind i landet, og der manglede løfteudstyr til at flytte containerne fra de afghanske lastbiler til de iranske lastbiler. Derfor måtte Ove og de andre danskere (uden stort kørekort) køre en lastbil gennem grænseposten og ind i Iran, hvor det nødvendige udstyr var tilgængeligt.
Den manglende erfaring som lastbilchauffører medførte, at en af lastbilerne ved et uheld rev den ene side af grænseporten til Iran ned.
Det kostede Beredskabsstyrelsen $100 til grænsekommandanten.