”Jeg vil være soldat, sagde jeg til min far. Han sagde, at det kunne piger ikke,” fortæller Susanne, der i dag er oberst og chef for Veterancentret.
”Jeg blev gravid på leave under min udsendelse og et halvt år efter jeg kom hjem, blev jeg mor,” fortæller Susanne, der til daglig er oberst og leder af Veterancentret i Ringsted.
Susanne startede som helt ung i Forsvaret, er datter af en oberst og betegner sig selv som en drengepige. Hun har hele livet kunne relatere sig til de traditionelle mandedyder som fysisk aktivitet og var den eneste pige blandt 150, da hun startede som soldat.
Som mor er hun derimod helt på udebane. ”Jeg blev interviewet til et blad ligesom “Forældre og Børn”, hvor jeg sagde, at det var sværere for mig at træffe beslutning om min datter skulle have vanter på eller ej, end det var at beslutte, om 200 soldater skulle gå til højre eller venstre nede i krigen i Bosnien. Det havde jeg ikke trænet, og jeg syntes, det var mange store beslutninger, jeg skulle træffe selv. Jeg havde jo ikke prøvet det der med at være mor før,” forklarer Susanne.
Som far, så datter
I dag er det mere almindeligt at se kvinder i Forsvaret, men da Susanne starter i midten af firserne, skaber det forundring og forvirring.
”Jeg spillede håndbold med en masse drenge, og de skulle allesammen være soldater. Og så gik jeg hjem til min far og sagde: “Jeg vil gerne være soldat.” Og så sagde han: “Det kan piger ikke.” Og det skal man ikke sige til en gymnasiepige på min alder,” griner Susanne.
Til session får Susannes sidemand at vide, at han ikke må have sin kæreste med til sessionen, og Susanne må insistere på, at hun er der for at blive soldat.
Igennem karrieren har Susanne både sendt mange soldater afsted på missioner og modtaget mange herhjemme igen. Og den erfaring bruger hun i dag i Veterancentret, der arbejder for at gøre hjemkomsten og livet efter udsendelsen så gnidningsløs, respektfuld og relevant som mulig.
Kvinde i uniform
Selv har hun har hun været udsendt til Bosnien på Hold 8, hvor det igen er et issue, at hun er en kvinde.
”Der var kultursammenstød, og der var alt muligt. Men jeg kom som pige, og jeg udstrålede den der selvsikkerhed, man har som ung officer og med stort ansvar. Det virkede fint,” forklarer Susanne.
Susannes far, oberst Jens Christian Lund, var tidligere chef for Prinsens Livregiment, og var en skikkelse i både Viborg, hvor han som politiker både var i byrådet og i Folketinget, og i det danske forsvar. Til hans begravelse fra Viborg Domkirke i oktober 2018 deltog en lang række honoratiores herunder Prins Joachim, som gjorde tjeneste ved regimentet i 1989-1990. Hvis du vil se Prinsen tale om den tid, så se filmen ”Dengang Danmark slog i bordet.”
Så Susanne har ikke sit sind fra fremmede og meget tyder på, at hun lader den pragmatiske arv gå videre. Hendes børn bliver ikke pakket ind i vat.
”Jeg synes ikke, jeg skal opdrage mine børn til at være afhængige af mig. Og jeg har jo fået nogle stærke, selvstændige unge mennesker med et meget tættere bånd, fordi vi også skulle tale om nogle svære ting – både inden jeg tog afsted og efter jeg kom hjem,” slutter Susanne.
