”Man bliver behandlet som en gud,” siger sygehjælper Hans-Henrik, der bl.a. skulle helbrede lokalbefolkningen i Afghanistan.
Far gør noget for andre mennesker.
Hans-Henrik har taget hele turen fra de nærmest hyggelige missioner på Cypern over den første Golfkrig og Hold 1 i Kroatien til skarpe missioner i Afghanistan. Som sygehjælper har han set mere elendighed end de fleste andre mennesker blandt andet gennem hearts and minds-indsatserne, som handlede om at behandle sygdomme hos lokalbefolkningen.
”Folk gik gerne 100 km for at komme til lægen,” fortæller han om sin tid i Afghanistan, hvor fejlbehandlede lemmer ofte måtte skæres af. ”Folk kom med rådne ben eller en vissen arm, fordi den var bundet for hårdt op.” Hans-Henriks børn ved, at far hjælper andre, om det er den årlige sommerlejr som frivillig eller som udsendt sygehjælper. ”Far gør noget for andre mennesker, det ved de. Og det har jo nok kendetegnet mit liv, at jeg skal hjælpe andre.”
De mange udsendelser – otte i alt – har betydet noget for familien og for Hans-Henriks psyke. ”Jeg havde ikke troet, at jeg skulle tæskes ned af PTSD. En del oplevelser havde jeg ikke fortalt min kone om. Men nu er vi rykket tættere sammen i bussen og har lært hinanden at kende på en ny måde.”
