”Jeg holder mange foredrag. Det er min terapi,” forklarer Ingerlise om de voldsomme oplevelser som udsendt sygeplejerske.
”Det virker voldsomt, når man her bagefter sidder og fortæller det. Men vi var nogle garvede piger i Afghanistan,” siger sygeplejerske Ingerlise om sine oplevelser som udsendt med Den Internationale Brigade – DIB. Hun og kollegerne får de sårede ind og skal enten stabilisere dem, så de kan blive opereret et andet sted, eller deltage i operationerne.
Når vi havde stået i de situationer, gik man ikke bare derfra. Så satte man sig ned og fik en kop kaffe og snakkede om, hvad det var, vi havde stået i. Og heldigvis har jeg altid, når jeg har været ude, skrevet dagbog,” forklarer Ingerlise. Hun har ingen personlige psykiske mén af de mange voldsomme oplevelser. ”Jeg har også været ude og holde mange foredrag om at være i Afghanistan. Derfor har jeg fået talt om det den ene gang efter den anden. Det er min terapi.”
Hul i hovedet
Ingerlise er uddannet sygeplejerske og har været meget aktiv i De Blå Baretter, hvor hun var formand og har siddet i hovedbestyrelsen af flere omgange. Siden 1998 har Ingerlise haft en rådighedskontrakt med DIB, og det har bragt hende mange steder rundt i verden og givet hende mange vilde oplevelser. Hun har blandt andet en baggrund inden for neurologien, men man skal ikke være hjernespecialist for at regne ud, at der er noget helt galt med en patient i Kosovo.
”En dag får vi indleveret en af vores lokale chauffører, der var blevet overfaldet af landevejsrøvere. Da jeg så står og vasker hans hår og vasker blodet af ansigtet, der får jeg lillefingeren ind i et skudhul omme bag det ene øre. Projektilet sad stadig derinde. Det var ikke kommet ud,” forklarer Ingerlise. Hun og kollegerne er nu bekymrede for, hvordan det skal gå patienten. De har ikke mulighed for at hjælpe ham, og han skal derfor overføres til et rigtigt hospital for at blive opereret.
”Vi tænkte, om de overhovedet gad at tage sig af ham. Det ville de og fik en tilbagemelding på, at han var røntgenfotograferet, og han havde det godt. Det betyder meget at vide, hvordan det er gået med manden,” slutter Ingerlise.
