”Du kan ændre rigtig mange ting, men du kan ikke ændre en kultur i et land,” siger Trine, der er udsendt som politirådgiver til Kosovo i 2008.

”Der var ikke nogen, jeg skulle efterlade på den måde. Det var også en stor del af det,” fortæller Trine. Hun er en af de ret mange danske politifolk, som bliver udsendt som rådgivere til skrøbelige eller nye demokratier.

Trine har været udsendt to gange – til Kosovo og Afghanistan og begge gange har hun kunnet trøste sig med, at hun ikke havde sat børn i verden.

”Man gør sig nogle overvejelser, når man skal skrive ”sidste vilje” og kommer på diverse missionsforberedende kurser. Her ser man lidt om, hvad der er sket på andre missioner. Min tanke var faktisk, at skulle jeg kradse af, så havde jeg i det mindste ingen børn, der skulle leve uden en mor,” fortælle Trine.

Til gengæld er hendes egen mor bekymret for, at Trine skal udleve sin drøm om udsendelse i international tjeneste.

”Min mor var lige død forinden min første udsendelse. Jeg kunne begrave hende, uden at hun skulle bekymre sig om, hvad jeg blev sendt ud i,” fortæller Trine, inden turen i 2008 til Kosovo.

De små skridt

Trines mission i Kosovo er en fredsbevarende mission. Selv om der er en del konflikter i landet, så er der forholdsvis fredeligt. Og Trine og hendes europæiske kolleger kan koncentrere sig om at vejlede og overvåge det daglige politiarbejde.

”De lokale viser sig jo fra den bedste side. Jeg tænker, at det er det mest naturlige – det vil vi også gøre, hvis vi skulle have nogen med ud. Og man kunne jo sagtens se, at når vi vendte ryggen til og gik hjem fra arbejde, så var vi måske ikke så ønskede, som de gav udtryk for, når vi var der,” erkender Trine.

Danmark har i mange år ligget og kæmpet med Finland om at være det mindst korrupte land i verden. Derfor er der stor forskel på den danske kultur og den kosovo-albanske.

”Du kan ændre rigtig mange ting, men du kan ikke ændre en kultur i et land. Og kulturen dernede er bare lidt anderledes. Man tjener sine penge på en anden måde, end man gør i Danmark.”

Trine føler sig meget tryg på missionen i Kosovo. De er ikke beskyttede på nogen måde og bærer ikke våben. Det vildeste, der sker er, at hun får sin bil brændt af en nat.

”Der er så smidt en molotovcocktail ind i den. Og det er fordi, det er en EU-bil – det står med store bogstaver. Og alle i den lille by, hvor vi boede, ved jo godt, hvor de internationale bor,” siger Trine.

I dag er Trine blevet mor og sidder som efterforsker i Nordsjællands politi. Hun har taget beslutningen om ikke at lade sig udsende mere.

”Intet barn skal leve uden en mor,” slutter Trine.