Flyvevåbnets NIKE- og HAWK-eskadriller var en central del af det danske koldkrigsforsvar. I år skal politikerne – 20 år efter det jordbaserede luftforsvars afskaffelse – beslutte, hvilke luftforsvarssystemer der skal købes.  

Af Hans Peter Michaelsen  
Forsvarsanalytiker 
Major i Flyvevåbnet (pens.) 
Uddannet kontrol- og varslingsofficer 

’Air Raid Warning Red – all areas.’ 

Sådan lød det over højttaleren i kommandostationen hos Flyvevåbnets Eskadrille 541 på Stevns. Den taktiske kontrolofficer satte kaffekoppen og hastede ind i operationsvognen. Og kort efter: ’Fencer Red, Fencer Red, Blazing Skies’.  

Alle soldaterne var klar ved radarskærmene. Et fjendtligt luftangreb var på vej mod dansk område. Lidt nord for Rødvig på det sydøstlige Stevns lå HAWK-eskadrillen i forreste række til at forsvare Danmark mod luftangreb fra Warszawapagtens flystyrker.   

Når jagerbombefly kommer fra forskellige retninger, skal der tages hurtige beslutninger om, hvilke fly som skal engageres først 

Heldigvis var det ikke østblokkens bombefly, men allierede fly som en del af NATO- øvelsen Brown Falcon. Men det var en meget realistisk øvelse. Jagerbombefly med over 800 km/t tilbagelægger ca. 14 km pr minut. Når de kommer fra forskellige retninger, skal der tages hurtige beslutninger om, hvilke fly som skal engageres først.

 Sådan var dagligdagen under den Kolde Krig, hvor Flyvevåbnets otte HAWK-eskadriller – sammen med Flyvevåbnets jagerfly – skulle forsvare vitale danske områder som havne, flyvestationer, flådebaser, hovedkvarterer etc. mod fjendtlige luftangreb.  

Halvandet årti efter Berlinmurens fald – i 2005 – blev det jordbaserede luftforsvar nedlagt. Freden var brudt ud i Danmarks nærområde.  

20 år senere er den sikkerhedspolitiske situation igen forandret. I Forsvarsaftalens delaftale 2 fra 30. april 2024 er det politisk besluttet igen at anskaffe jordbaseret luftforsvar. En beslutning om systemvalg forventes i løbet af 2025.  

Denne kronik vil se både tilbage og frem mod et nyt dansk luftforsvar og dykke nærmere ned i historien, truslen, teknikken, kravene og personeludfordringerne. 

NIKE og HAWK 

Dansk luftforsvar blev opbygget i årene efter Danmarks befrielse i 1945. I halvtredserne bestod det af luftværnskanoner placeret rundt om København.  

Men fra 1960 modtog vi det avancerede NIKE Ajax-luftforsvarssystem som våbenhjælp fra USA. Det var et stationært system med radarer, kommandocentraler, kommunikationssystemer og missiler som blev placeret på det sydlige Amager, sydøst for Hillerød, syd for Roskilde samt på Stevns tæt på Store Heddinge.  

Systemet blev nogle få år senere opgraderet med det noget større luftforsvarsmissil NIKE Hercules. NIKE Hercules kunne udstyres med atomsprænghoveder, men den danske regering havde to forbehold i NATO-medlemskabet: 1). Ingen atomvåben på dansk jord i fredstid, og 2). Ingen allierede baser på dansk jord i fredstid.  

Så de nukleare sprænghoveder blev opbevaret i et amerikansk ledet bunkerkompleks vest for Flensborg, lige syd for den dansk-tyske grænse. 

Allerede i 1964 fik FLV foræret fire HAWK-luftforsvarseskadriller, som også blev placeret rundt omkring København. HAWK var mobilt og kunne derfor – ved hjælp af ca. 50 lastvognstog –  deployeres (flyttes) til forsvar af områder som havne, flybaser, kommandostationer, logistikområder eller andre vitale objekter.  

HAWK var mobilt og kunne derfor – ved hjælp af ca. 50 lastvognstog – flyttes. 

Luftforsvar af Danmark  

Under den kolde krig var Danmarks luftforsvar første forsvarslinje mod et fjendtligt angreb. Det bestod af både luftforsvarsfly og jordbaseret luftforsvar.  

Effektivt luftforsvar kræver masser af træning og mange øvelser. Der er kun få sekunder til at beslutte om et luftmål skal nedskydes. Og risikoen for fejl er stor, hvis man ikke er toptrænet. 

Derfor var koldkrigsperioden også præget af en intens øvelsesaktivitet. Masser af allierede fly kom jævnligt til dansk område for at deltage enten som luftforsvarsfly eller for at simulere fjendtlige fly.  

Masser af allierede fly kom jævnligt til dansk område for at deltage enten som luftforsvarsfly eller for at simulere fjendtlige fly  

Når der ikke var luftforsvarsøvelser med jagerfly, trænede luftforsvarets personel intensivt med simulerede øvelser, hvor en computer ’indspillede’ et mindre eller større antal fjendtlige fly til operatørerne. Der blev også udpeget områder hvor enhederne kunne indsættes i krigstid, hvis de for eksempel skulle forsvare havne og flybaser mv.  

Så HAWK-eskadrillerne trænede ofte deployering ud i fædrelandet. Ca. 50 lastvognstog med radarer, missiler, kontrolvogne, generatorer, kommunikationsudstyr og meget mere skulle ud til de udpegede stillinger. Det krævede rigtig mange soldater, så der blev også uddannet mange værnepligtige, som kunne mobiliseres til luftforsvaret i krise- eller krigstid. 

Luftforsvaret nedlægges 

I 2005 blev det jordbaserede luftforsvar nedlagt – kun ca. et år efter en større opgradering med nye radarer, kontrolvogne og kommunikationsudstyr.  

Danmark gennemførte en meget radikal omlægning af forsvaret til et ekspeditionsforsvar til brug langt fra Danmarks nærområde. Der var ingen lufttrusler i operationsområderne, og Østersø-regionen var præget af fred og samarbejde.  

En del af udstyret blev genbrugt i andre af forsvarets enheder, og en del af personellet fandt nye jobs i andre dele af Forsvaret eller civilt.  

 Krigen i Ukraine 

I de tidlige morgentimer d. 24. februar 2022 krydsede massive russiske styrker Ukraines grænser mod nord, øst og syd. Samtidigt iværksatte Rusland massive luftangreb mod byerne i Ukraine. Der var igen krig i Europa.  

Ret hurtigt øgede de europæiske NATO-lande deres forsvarsinvesteringer. De lande som havde luftforsvarssystemer, fandt efterhånden sammen for at støtte Ukraine med luftforsvar. Blot ikke Danmark, for vi havde ikke noget at støtte med. Jo, nogle få gamle mandbårne STINGER-missiler fra hæren; det var alt.  

Adskillige eksperter påpegede behovet for oprettelsen af et dansk luftforsvar, men først i foråret 2024 blev der indgået en politisk aftale. 

Nyt dansk luftforsvar 

30. april 2024 blev forsvarsforligspartierne enige om anskaffelse af jordbaseret luftforsvar i form af ét langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer.  

Luftforsvaret skal styrke evnen til at forsvare strategiske mål samt danske og allierede enheder. Derudover vil jordbaseret luftforsvar kunne styrke Danmarks rolle som værtsnation for NATO-forstærkninger. Det ene af de kortrækkende luftforsvarssystemer skal kunne understøtte Hærens 1. Brigade ved indsættelse – fx i et baltisk land.  

Jordbaseret luftforsvar vil kunne styrke Danmarks rolle som værtsnation for NATO-forstærkninger

Der afsættes med delaftalen 19-25 mia. kr. i forligsperioden til opbygning af jordbaseret luftforsvar. Aftaleparterne vil drøfte anskaffelsen og anvendelsen af systemerne på baggrund af Forsvarets militærfaglige anbefaling. De vil træffe beslutning om det konkrete typevalg, så der kan tages højde for NATO-interoperabilitet (integration), forsyningssikkerhed, operativ effekt mv. Leveringstid vil også være et kriterium i udvælgelsen af leverandør. 

En række internationale leverandører har ifølge nyhedsmedierne givet tilbud på systemer og udvælgelsesprocessen er i fuld gang. Det forventes at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fremlægger en indstilling til politikerne i løbet af 2025.  

Lufttruslen 

Der er sket en markant udvikling i lufttruslen siden Den kolde Krig. Dengang var det jagerfly eller jagerbombere som skulle meget tæt på deres mål for at aflevere våbenlasten.  

I Ukraine holder de russiske fly sig på stor afstand og sender langtrækkende missiler af sted. Sådanne missiler kan også affyres fra jorden eller fra skibe og undervandsbåde.  

Nogle missiler navigerer efter fastlagte ruter, andre flyver op i atmosfæren og nærmer sig målet med hastigheder på flere gange lydens. Samtidigt er udviklingen af droner i næsten alle størrelser nærmest eksploderet i løbet af krigen.  

Dronerne findes i mange størrelser, og mange bærer sprængstoffer. Nogle droner flyver ikke meget hurtigere end fugleflokke, andre er som små propelfly og igen andre kommer med hastigheder som jetfly. Variationen i lufttruslernes hastigheder, højder, flyvemønstre etc. giver store udfordringer for alle luftforsvarssystemer. 

Variationen i lufttruslernes hastigheder, højder, flyvemønstre etc. giver store udfordringer for alle luftforsvarssystem 

Patriot 

Der findes adskillige luftforsvarssystemer på markedet. Et af de mest kendte er det amerikanske Patriot.  

Systemet blev udviklet af den amerikanske forsvarsvirksomhed Raytheon i 1980’erne. Det blev anskaffet af adskillige NATO-lande – bl.a. Tyskland og Holland – til afløsning af NIKE Hercules. 

Patriot blev meget anvendt og omtalt under Den første Golfkrig i 1991. Det har desuden vist sig meget effektivt i Ukraine, hvor det især har udmærket sig ved nedskydning af meget hurtige ballistiske missiler og hypersoniske missiler.  

Patriots rækkevidde er op til ca. 100 km, og systemet har opnået stor udbredelse i Europa. Sverige har anskaffet systemet i de seneste år, og det anerkendes som et af verdens mest effektive luftforsvarssystemer. Men det er også meget dyrt at anskaffe. Sverige har betalt ca. 20 mia. kr for fire enheder med 300 missiler af forskellig type. 

Patriot anerkendes som et af verdens mest effektive luftforsvarssystemer. Men det er også meget dyrt at anskaffe 

Norsk-amerikansk system 

Et andet meget omtalt system er NASAMS – National Advanced Surface-to-Air Missile System – som er et fælles norsk-amerikansk system som anvender det radarstyrede AMRAAM luftforsvarsmissil. Det anvendes bl.a. til Danmarks F-16 og F-35 fly.  

NASAMS har noget kortere rækkevidde end Patriot – op til ca. 30-40 km. Det betegnes normalt som et mellemrækkende luftforsvarssystem. Systemet er også udbredt i UKRAINE hvor det har nedskudt russiske droner og krydsermissiler.  

På det seneste er NASAMS videreudviklet, så det også kan anvende kortere rækkende luftforsvarsmissiler af typen AIM-9X, som søger efter varmekilder i det infrarøde spektrum. Dette missil har en rækkevidde på op til ca. 15-20 km. 

En håndfuld alternativer 

IRIS-T er et tyskudviklet luftforsvarssystem, som også anvender luftforsvarsmissiler, der oprindeligt er udviklet til anvendelse på jagerfly. IRIS-T missilerne søger efter varmekilder i det infrarøde spektrum, lige som AIM 9X.  

Et andet europæisk system er det fransk-italienske SAMP/T system som anvender radarstyrede missiler og kan sammenlignes lidt med Patriot. 

Et andet meget omtalt system er det israelske Davids Sling som er et af en række forskellige luftforsvarssystemer udviklet af det israelske firma Rafael i samarbejde med amerikanske Raytheon. Davids Sling er endnu ikke anskaffet af europæiske lande, og det er uvist om systemet endnu er godkendt til integration i NATO-systemer.  

Integreret luftforsvar 

Ligegyldigt hvilke systemer Danmark anskaffer, er integration helt afgørende. Langtrækkende radarer skal detektere lufttrusler og varsle både jagerfly, jordbaserede luftforsvarssystemer samt maritime luftforsvarsenheder som f.eks søværnets fregatter af IVER HUITFELDT-klassen. 

Systemerne skal ’bindes sammen’ med taktiske datalinks således at alle enhederne kan dele data om luftsituationen. Desuden skal et eller flere luftoperationscentre kunne allokere mål til de enkelte enheder og sikre, at kun fjendtlige droner, fly, helikoptere eller missiler nedskydes. 

Så ligesom under Den kolde Krig vil der blive behov for en intensiv samtræning af de enkelte enheder.  

Et eller flere luftoperationscentre skal kunne allokere mål til de enkelte enheder og sikre at kun fjendtlige droner, fly, helikoptere eller missiler nedskydes.

Personel og placering 

En af faktorerne i udvælgelsen af Danmarks fremtidige luftforsvarssystemer er personelområdet. Hvor mange soldater skal anvendes for at operere systemerne og hvilken uddannelse kræves?  

Her kan det være en fordel at anskaffe samme systemer som de nordiske naboer Norge (som anvender NASAMS) og Sverige (som anvender Patriot).  

Ligegyldigt hvilke systemer som anskaffes, er der tale om en ny kapacitet i Forsvaret/Flyvevåbnet. Derfor bliver der også behov for basefaciliteter og værksteder, hvorfra personellet kan træne og vedligeholde de nye systemer.  

Det bliver spændende at følge de politiske og militære beslutninger om oprettelsen af Danmarks fremtidige jordbaserede luftforsvar.