spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Kabul under angreb – Kæmpe international evakueringsindsats

Med udgangen af juni 2021 forlod de danske soldater officielt Afghanistan og tyve år indsats var slut. Det internationale samfund havde allerede tilbage i april samme år meddelt, at nu ville de trække sig ud og overlade Afghanistan og Afghanistans sikkerhed til deres egne sikkerhedsstyrker.  

Men i takt med, at det internationale militære bidrag trækker sig tilbage, indtager Taliban provins efter provins og den 15. august august 2021 har Taliban omringet byen Kabul, hovedstaden i Afghanistan.

 

Ganske kort før midnat lørdag den 14. august, klokken 23.23, letter Forsvarets Hercules med PET’s enhed for personbeskyttelse i højrisikoområder samt en patrulje fra Jægerkorpset fra flyvestation Aalborg. 

Bag styrpinden sidder den erfarne Hercules-pilot GIR, der kun få timer tidligere er blevet ringet op og bedt om at stille på flyvestationen med sin besætning.  

Samtidig i Kabul pakker den danske ambassades ansatte de sidste ting og forlader ambassaden for at komme i sikkerhed hos den amerikanske ambassade. Hvorfra de tidligt den 15. august bliver kørt ud til Kabul International Airport. 

Straks herefter lukker Udenrigsministeriets it-kontor for internetforbindelsen. Udenrigsministeriet beslutter dog at efterlade noget kommunikationsudstyr på ambassaden, herunder videoovervågning, som man kan bruge til at hente data hjem til København. 

En række lokale vagter, der er ansat gennem sikkerhedsfirmaet Saladin, og som til daglig står for bevogtningen af det dansk/norske ambassadekompleks i Kabul, er fortsat på ambassaden, da man dengang troede på, at man kunne returnere til den, hvis det måtte blive nødvendigt.  (Kilde: Evaluering af Evakueringsindsatsen 2021)

Hercules sætter kursen mod sydøst

Destinationen er oprindelig Trabzon i Tyrkiet, men på grund af pladsmangel iTrabzons lufthavn, lander flyet i stedet i Ankara. Her bliver de sat i venteposition pg skal være klar til at blive sendt afsted til Kabul for at kunne evakuere ambassadens folk. En opgave, som viser sig at blive mere end evakuering af ambassadeansatte  

Hjemme i Danmark er Charlotte Wetche igang med finde hoved og hale i den opgave, der venter, når hun som den øverstansvarlige for evakueringsindsatsen, skal stå i Islamabad og styre både lokale, evakuerede og forsvarets ansatte. 

En opgave, der bliver en knivskarp balancegang mellem diplomatiske og militære færdigheder.  

Fra tom lagerhal til “modtagelufthavn” i  Københavns lufthavn 

I den fjerneste ende af Københavns Havn står en tom hal – Hangar 145 – en hal, som Beredskabsstyrelsens folk med meget kort varsel får til opgave at omdanne til en fuld ankomsthal med alt, hvad en ankomsthal skal indeholde. 

Hen over natten bygger godt og vel 30 frivillige fra Beredskabsstyrelsen ankomsthallen op fra bunden. Og næste morgen står de klar til at modtage de første fly med evakuerede afghanere. 

I løbet af de kommende uger kommer godt og vel 1.100 afghanere igennem ankomsthallen. De bliver modtaget af såvel repræsentanter fra udlændingestyrelsen,  Røde Kors, politiet og mange flere. 

Her bliver de testet for COVID-19, registreret og fordelt på busser, der kører dem afsted til midlertidige opholdssteder rundt om i Danmark. 

Billeder FMN og ledelse i forbindelse med evakueringsindsatsen
Udenrigsministeren, forsvarsministeren og de to ministeriers ledelser er alle
til stede i Udenrigsministeriet og følger situationen i Kabuls luftshavn tæt.
Forsvarsministeriet.

Diplomatiet har travlt

I løbet af de kommende dage, men også i dagene før og efter, er der gang i såvel diplomatiet, såvel nationalt som internationalt. Det er ukendt land, der skal betrædes på ganske kort tid og der er mange forhold, der skal træffes beslutning om: 

  • Må vi lande uden passagerlister?
  • Sikre landingstilladelser – hvor i hvilke lande?
  • Hvad sker der, når danske soldater lander i Pakistan med våben?
  • Hvornår er man i “familie” i forhold til at sikre, at man ikke evakuerer de forkerte ud?
  • Hvilke regler gør sig gældende i forhold til COVID-19?
  • Hvilke humanitære undtagelser, kan danskerne træffe?
  • Tolkeindsats – ansættelser og ansvar – over 20 år?

Læs evt. hele evalueringen 

Luftbroen ud af Kabul

På trods af kaos omkring lufthavnen i Kabul lykkedes det de danske ambassadefolk at komme i sikkerhed i lufthavnsområdet den 15. august om formiddagen. Her venter de ved det norske felthospital og får nogle timers ro. 

I løbet af det næste døgns tid eskalerer situationen og der er massiv pres på lufthavnen og presset om at komme med ud stiger. Vi ser, hvordan panikramte lokale afghanere klamrer sig til landingshjulene og sidder på vingerne af fly, der tager af – og hvordan de styrter i døden.

Kommunikationen mellem danskerne i Kabul og kontorerne i København går i stå – og de må benytte sig af åbne medier som Whats App og SMS. 

Og natten til mandag den 16. august lander det danske Hercules fly nattens mulm og mørke i Kabul og kan komme igang med at evakuere såvel danskere som afghanere ud. 

Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer

Relateret

Tidslinjer

Hør historierne

OPlev

FOrtsæt med at læse

Miraklet i Irak

Abonnement
Det kan kun kaldes et mirakel, at ingen blev dræbt, da Iran sendte en byge af ballistiske missiler ned over Al Asad luftbasen 8. januar 2020. Danske soldater passede en træningsmission på basen, og ikke alle kunne evakueres, da man fik varsel om angrebet. udsendtafdanmark.dk har talt med en af de soldater, der oplevede angrebet.

Andre læser også