Kastellet under 2. verdenskrig: Fra tysk besættelse til britisk befrielse
Resumé og indledning af Ann-Christina Salquist. Hele udgivelsen kan findes på Kastellets Venner eller downloades nederst i artiklen.
Kastellet i København, en af Europas bedst bevarede fæstningsværker fra 1600-tallet, blev under 2. verdenskrig et strategisk mål for de tyske styrker i Danmark. Og i tiden umiddelbart efter besættelsen rykkede britiske styrker ind for en kort periode.
Tyskernes fem år lange besættelse satte markante spor, både fysisk og historisk i Kastellet, mens briternes ophold efter krigens afslutning markerede begyndelsen på Kastellets transformation i efterkrigstiden.
Det ”tyske præg” på Kastellet begyndte allerede i de tidlige morgentimer den 9. april 1940, idet tyskerne sprængte den lukkede Norgesport med en kraftig sprængladning – mærkerne efter denne eksplosion ses endnu i dag i Norgesportens gamle sten. Men ellers blev Kastellet besat stort set uden kamp.
Tysk besættelse – en ny virkelighed
Allerede ved daggry den 9. april 1940 var Kastellet det første tyske mål i København. Med en sprængladning ved Norgesporten tvang tyskerne sig adgang, og inden længe havde de overtaget hele fæstningen uden væsentlig modstand. Som en tidligere dansk garnison var Kastellet strategisk vigtigt, både som kaserne og hovedkvarter for tyske militære enheder.
Besættelsen begyndte fredeligt. Den danske kommandant, oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser, forblev i sin stilling under tysk kommando og fortsatte med at bo i Kommandantboligen. Endda nogle danske særregler blev respekteret: Skilte med påskriften “PRIVAT” blev opsat rundt om i Kastellet og respekteret af de tyske soldater. Men som krigen skred frem, ændrede situationen sig drastisk.
I 1942 blev de sidste danske beboere, inklusive kommandanten selv, tvunget til at flytte ud, hvilket efterlod Kastellet i total tysk kontrol.
Byggeri og militær brug
Tyskerne omdannede Kastellet til en militær base med omfattende byggeri. En luftværnslejr blev anlagt i Prinsessens Bastion med barakker og et træflaktårn, der med sine seks etager og en højde tilsvarende Rundetårn tjente som platform for en lyskaster. Desuden blev der bygget luftbeskyttelsesrum, bunkere og garager for køretøjer. Den gamle brødfabrik fortsatte driften, men fra 1944 udelukkende med tyske arbejdere, da danskerne blev fjernet.
Krigens brutalitet afspejledes også i Kastellets arrester, hvor både tyske soldater og enkelte danskere blev tilbageholdt. “Engelske spioner” og desertører var blandt de første fanger, men senere blev cellerne også brugt til mistænkte modstandsfolk og tyske kollaboratører.
Moral og modstand
Tyskernes moral i Kastellet var svingende. I begyndelsen var optimismen høj, drevet af sejre på fronterne, men senere blev skuffelsen og tvivlen mere synlig. Graffiti som “Kein Hitler, kein Krieg” og “Es lebe Stalin” indikerede, at ikke alle soldater støttede regimet. Samtidig blev Kastellet brugt som en gennemgangslejr for tropper på vej til eller fra Norge, hvilket gjorde det til en travl, men også kaotisk base.
Befrielsen og briternes ankomst
Efter befrielsen i maj 1945 overtog britiske styrker, Royal Dragoons, Kastellet som base. Deres tilstedeværelse var en del af de allieredes indsats for at sikre ro og orden i Danmark og håndtere de tyske tropper, der stadig var til stede. Briterne blev i Kastellet i omkring et halvt år og delte midlertidigt pladsen med de sidste tyske soldater, der nu var fanger under engelsk kontrol.
Efterkrigstidens betydning
Briternes ophold markerede begyndelsen på Kastellets transformation. Efter deres afrejse blev Kastellet tilbageført til danske myndigheder, og arbejdet med at restaurere det gamle fæstningsværk begyndte. Mange af de tyske strukturer, som flaktårnet og barakkerne, blev fjernet, og Kastellet blev gradvist genoprettet som et historisk og kulturelt monument.
Kastellets historie fra 1940 til 1945 er et af mange eksempler på, hvordan krig og forsvar kan være med til at forme et lands kulturarv.
Læs mere på www.kastelletsvenner.dk
