spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

Artikler & IndlægForsvarshistorien
Filters

Seneste artikler

Cyberkrigens korte krigshistorie 

Ordet blev brugt for første gang for 32 år siden, og begrebet hænger sammen med internettets opståen. Men visionen blev præsenteret allerede i 1983 i filmen ’Wargames’. Krigen i Ukraine er den første regulære krig, hvor cyber-angreb er blevet brugt i stor skala. 

Vil du læse mere?

Få adgang til alt det nye før de andre. Prøv i 14 dage!

Alt hvad det koster er din emailadresse.

Alt på forsvarshistorien er gratis, men vi vil gerne have mulighed for at kontakte dig direkte. Vi sender et ugentligt nyhedsbrev og håber selvfølgelig også, at du på et tidspunkt vil blive støtteabonnent og dermed være med til at sikre, at arbejdet med at samle og dokumentere forsvarets og veteranernes indsats kan fortsætte.

Ingen binding, ingen skjulte abonnementer!

Efter 14 dage stopper din "læs det først" adgang. Vi skriver til dig kort inden ophør, for at høre om du vil fortsætte. Vi ses på den anden side. 

Er du allerede abonnent på forsvarshistorien, så klik HER for at logge ind - Kan du ikke huske dit password kan du få et nyt HER.

14dages prøveabonnement

0,00 kr.

Fra krig til fred og tilbage igen

Beredskab og civilbeskyttelse blev et tema, da bombefly satte krigsførende i stand til at angribe bag fronten. Under Den kolde Krig var opgaven at sikre, at samfundet kunne overleve en atomkrig. Senere blev fokus omlagt til fredstidskatastrofer. Med oprettelsen i 2024 af Beredskabsministeriet er krigsperspektivet tilbage, men en samlende hånd mangler 

Historien om 1. marts: et overset jubilæum for Værnspræsteordningen

Den første dag i marts er en mærkedag for kirken og hæren, skønt ret overset, men den dag tilbage i 1971 fik kirken og hæren så at sige papir på hinanden efter et temmelig langt uformelt forhold. 

Skudsårsekspert og reserveofficer

Peter Juel Thiis Knudsen brugte de første mange år af sit virke i Reserven på at organisere krigssanitetstjeneste under Den kolde Krig. Han er læge og har en fornem karriere som retsmediciner bag sig. Et parallelt spor gennem årtier har været det videnskabelige arbejde med sårballistik – et område, hvor han er en anerkendt ekspert

Milliardstøtte fra Røde Kors

Nødhjælpen til Ukraine er kommet fra hele verden. Fra regeringer, fra store internationale organisationer som Røde Kors og FN i den ene ende af skalaen og bittesmå NGO’er eller foreninger i den anden.

Jord-til-luft forsvarets genkomst 

Flyvevåbnets NIKE- og HAWK-eskadriller var en central del af det danske koldkrigsforsvar. I år skal politikerne – 20 år efter det jordbaserede luftforsvars afskaffelse – beslutte, hvilke luftforsvarssystemer der skal købes.  

Ubådene: En vigtig hjørnesten i forsvaret

Under Den kolde Krig havde de robuste undervandsfartøjer af Delfinen-klassen en væsentlig andel i, at det dansk-vesttyske NATO-forsvar havde haft gode muligheder for at afværge en landgang fra Warszawa-pagten.

Dansk forsvar tilbage ved udgangspunktet

Efter udgangen af NATO’s 75 års jubilæumsår tegner en virkelighed sig, hvor Forsvaret skal prioriteres lige så højt som under Den kolde Krigs tidlige år. I 1953 toppede det danske forsvarsbudget målt som andel af BNP med 3,4 pct.

Da F-16 kom til Danmark

18. januar 2025 er det 45 år siden, den første F-16 med danske markeringer landede på Flyvestation Skrydstrup. Vi har talt med piloten, Christian Hvidt, der bragte det nye fly hjem. Han havde den daværende forsvarschef i bagsædet, og mindre end tyve år efter den skelsættende dato sad han selv på posten som forsvarschef.

Fra F-16 til F-35: Skridt for skridt  

Flyvevåbnets gamle kampfly vil være udfaset i 2027 – 47 år efter at det første F-16 ankom. F-16 er blevet levetidsforlænget på grund af processen med at skaffe afløseren F-35. Forløbet har været stik modsat af flyets typebetegnelse ‘Lightning II’.

Forsvarets tre hovedopgaver

Ud over Arktis – den indlysende topprioritet – er Host Nation Support dansk forsvars vigtigste opgave. Det vurderer Jakob Henius fra Forsvarsakademiet, der i denne kronik analyserer det kommende årtis udfordringer i historisk perspektiv.

Når livet genskabes uden for kroppen

Kjærgaards resultater med redning af druknede og underafkølede og med lufttransport af lungepatienter hænger i høj grad sammen med hans meritter som militærlæge.

Den gravide patient

En militærlæge gør, hvad han kan i situationen. Ole Lenler-Eriksen fik en gravid, muslimsk kvinde, som var ved at føde i utide, fragtet gennem det ene fjendeland til det andet - og ind på det bedst mulige hospital.

Autonome droner giver folkeretligt hovedbrud

Kun begrænsede fremskridt er der kommet ud af snart ti års forhandlinger for at skabe et juridisk grundlag for krigsførelse med autonome våbensystemer (AWS’er). Det bekymrer Internationalt Røde Kors (ICRC). Folkeretseksperter ser dog optimistisk på muligheden for at bruge AWS og samtidig overholde International Humanitær Lov (IHL)      

Det mystiske frinummer

I 1880’erne kunne det ifølge loven ikke lade sig gøre at slippe for værnepligt, hvis man trak så lavt et nummer, at man blev indkaldt. Alligevel lykkedes det for bondekarlen Rasmus Jochumsen.

’Netanyahu skal nok ikke lægge sin juleshopping i Magasin i år’

Der var ros fra forskersiden til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da Dansk Røde Kors i forrige uge markerede 75-året for vedtagelsen af den fjerde Genevekonvention i 1949. Den omhandler beskyttelse af en civilbefolkning krigstid og er grundlaget for den humanitære folkeret.

Da ”Krudtgeneralen” satte Marokko på plads 

Kurt Mosgaard, tidligere generalmajor, fik kælenavnet ”Krudtgeneralen” af en dansk farmer i Zimbabwe, for han har et stort hjerte for Afrika og et langt forhold til kontinentet. Hjertet banker også for FN, hvis krinkelkroge han har et dybt kendskab til takket være de opgaver, han netop fik i Afrika.

Kastellet under besættelsen

Tyskernes fem år lange besættelse satte markante spor, både fysisk og historisk, mens briternes ophold efter krigens afslutning markerede begyndelsen på Kastellets transformation i efterkrigstiden. 

Operation Green Desert: Det tog 18 år at blive renset

I disse dage er det 20 år siden, danske soldater bistod irakiske sikkerhedsstyrker i en anholdelsesaktion, der bragte danskerne under anklage for at have været passiv over for mishandling af fanger. Der skulle gå 18 af de 20 år, før Højesteret satte et punktum, der affærdigede, at de danske soldater skulle have haft et ansvar.

Dansk træning af Ukraines forsvar

Oberstløjtnant Jens Hjort møder op til interviewet på Kastellet i København med et krus kaffe i hånden. Kruset er prydet med en mosaik af Dannebrog og Union Jack og ”Orbital” skrevet med ukrainsk typografi. 

29 døgn under havoverfladen

Vidste ud, at vi har haft danske ubåde i med i en ørkenkrig? Hvis der er noget ubådssejlere ikke lider af, må det være klaustrofobi – angsten for det lukkede...

Vi kan se det virker

Ukrainske soldater kombinerer deres fronterfaring med teknikker, danske konstabler, befalingsmænd og officerer har oplært dem i over flere år. 

Værnspræsternes 50 års jubilæum

Etik, moral og tilgivelse I anledning af værnspræsternes 50 års jubilæum i 2021 har vi talt med de tre værnsprovster og de tre værnschefer for Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet om...

Mordet på løjtnant Skou – et mangeårigt traume for Hæren

Nedskydningen af den 27-årige officer ud for Skovriderkroen i Charlottenlund den 23. november 1944 - førte 15 år senere til en hærchefs afgang. Den var kulminationen på en farlig konflikt mellem modstandsbevægelsens civile og militære del. 

Eftersøgning og fund i Kokkina-enklaven

En stormfuld aften i vinteren 1990-1991, modtog delingen en anmodning fra den tyrkiske garnison om at hjælpe dem med at finde en robåd med to tyrkiske soldater om bord, som var forsvundet