I 1950’erne stod Vesttyskland og Storbritannien for NATO’s flådeovervågning i Østersøen, mens det danske søværn ikke gik længere østpå end de bornholmske farvande. Men fra 1961 gik Søværnet helt østpå for at skaffe efterretninger – og man gik ofte tæt på modpartens skibe. Det skildres i Fjendebilleder - Peter Bogasons nye bog om Forsvarets Efterretningstjenestes kortlægning af Warszawapagtens militære formåen.