”Jeg gør mig så kønsneutral som muligt,” siger Maria, der gør alt, hvad hun kan for at skjule, at hun er kvinde, da hun var udsendt i 2010.
”Hvis du ikke tager imod den, så slår jeg dig ihjel!”
Maria er udsendt til Afghanistan på Hold 9 i 2010 som en af de første kvindelige gruppeførere for et kampkompagni. Mere end 300 allierede soldater mister livet i det halve år, Hold 9 er dernede, og man mener, at det er den blodigste del af krigen i Afghanistan. I filmen ”Aldrig slippe Jesper” fortæller Maria om en skæbnesvanger patrulje, hvor hun mister en mand, og flere bliver sårede. Så der er konstant stress og tænding hos alle, også de lokale soldater, der arbejder sammen med de allierede styrker.
”På et tidspunkt var vi i halvanden måned i en meget primitiv lejr, hvor vi arbejdede sammen med ANA, Afghanske National Army,” fortæller Maria.
”Jeg er på vagt med en af deres officerer, og han ville gerne give mig en gave, fordi jeg var kvinde. Han ville give mig et spejl. Jeg synes ikke, jeg skal have gaver. Vi er soldater, og vi er på lige vilkår, og det fortæller jeg ham. Det eskalerer til, at han til sidst siger, ”hvis du ikke tager imod gaven, så slår jeg dig ihjel!” Ok, så tager jeg da det spejl,” fortæller Maria.
Klappekage
Oplevelsen med den afghanske kollegas misforståede venlighed er den ene side af at være kvinde i kamp mange tusind kilometer væk. Det taler Sara også om i ”Mit køn – en risiko” og Susanne, der i ”Kvinde kun positivt” fortæller den anden side af at være kvinde om det forhold, der kan skabes, netop fordi man er det.
”Jeg prøvede at gøre mig så kønsneutral som muligt. Jeg havde bandana på mit hår, så de ikke kunne se det og havde ingen makeup på. Og jeg var en af dem, der var i øjenhøjde med børnene og legede ofte med dem. Selvom vi ofte sad og sikrede highground, så kom børnene hen og talte med os. Jeg havde selvfølgelig en overordnet opgave med at styre min gruppe, men der blev også tid til at kunne jeg sidde og lave klappekage,” fortælle Maria.
Hendes gruppe sikrer en nyopført skole, hvor både drenge og piger kan få undervisning i at læse, skrive og regne. Det er et naturligt mål for Taleban og omvendt en god anledning til at give lokalbefolkningen noget velfærd.
”Det var noget, der havde en betydning for mig. At komme lidt tættere på de lokale i og med, vi skulle ned og skabe hearts and minds. Og jeg tror på, at det første sted man kan skabe det, er tit igennem børn,” slutter Maria.
Hvis du vil se mere om de andre sociale sider af soldaternes arbejde, så se filmene ”Hearts and Minds”, ”Kogte børn” eller ”Helvedsår”.
