På en tur op i bjergene møder de en serbisk familie. De passer deres blommeplantage – og som bliver brugt til at producere slivovits – og Per og de andre FN-soldater falder i snak med familien.

Per er i 2008 udsendt som en del af UNMIK – som er forkortelsen for The United Nations Interim Administration Mission in Kosovo

. En midlertidig FN mission i Kosovo. Den blev oprettet tilbage i 1999 – og er i dag droslet ned til næsten ingenting.

En af de historier, som Per husker fra sin tid var et besøg hos en serbisk familie i den nordlige del af landet, der en del af den albanske enklave.

Per og resten af teamet var ude for lave nogen observationer mod nogen grænseovergange, hvor der rygter om en enorm trafik af våben, narkotika, prostituerede – og meget andet.

På denne tur oppe i bjergene møde de er serbisk familie. De passer deres blommeplantage – og som bliver brugt til at producere slivovits – og Per og de andre FN-soldater falder i snak med familien. Om dagligdagsting, men også om, at de nu må sende deres søn afsted til Serbien for at gå i skole. Sønnen på seks år kunne ikke nå frem og tilbage fra skole hver dag, da skolegangen var lang. Derfor måtte han nu flytte ind hos en del af den serbiske familie i moderlandet. Og herfra var det kun et besøg hos forældrene om måneden.

Der var for langt oppe fra bjergene og ned til Leposavic. Den unge knægt kunne ikke nå frem og tilbage hver dag. Og passe sin skole, hvis han skulle gå i en serbisk skole.

Det var præmissen for den unge knægt, hvis han skulle i skole. Familien kunne have valgt at flytte fra deres levebrød, men det ville have betydet, at de ingenting vil have at leve af – og for.  Så det var et spørgsmål om, dels at beholde den jord de havde. Altså det skal man jo huske, at i Serbien er det er jo vigtigt, at de holder fast i den jord de har. Altså albanerne var jo ved at føde serberne ud af landet. Så derfor var det vigtigt for serberne at holde på den jord de havde.