UKRAINE DEL 3

Nødhjælpen til Ukraine er kommet fra hele verden. Fra regeringer, fra store internationale organisationer som Røde Kors og FN i den ene ende af skalaen og bittesmå NGO’er eller foreninger i den anden. Dansk Røde Kors formidler støtte via Ukrainsk Røde Kors og har modtaget tæt på en milliard kroner de sidste tre år. Vi har talt med chefen for Dansk Røde Kors i Ukraine.

Dansk Røde Kors landechef i Ukraine, Jakob Harbo og hans cirka 30 medarbejdere har base i Kyiv. Fem af medarbejderne er danske, resten lokale. Deres opgaver er dels at assistere Ukrainsk Røde Kors med at implementere den humanitære støtte ude i landet, dels at oplyse om arbejdet og koordinere med den danske ambassade og Udenrigsministeriet samt de fonde og virksomheder, som kan hjælpe på forskellig vis.

Dansk Røde Kors har løst opgaver i Ukraine siden 2014, hvor russisk støttede oprørere angreb fra øst og Rusland ”annekterede” Krim, og opgaven voksede med den russiske invasion i 2022.

Siden 2022 har Røde Kors i Danmark modtaget 933 mio. i forbindelse med krigen i Ukraine. Dette dækker blandt andet over bevillinger fra fonde, institutionelle donorer, støttearrangementer og donationer fra virksomheder og privatpersoner.

”Vi hjælper Ukrainsk Røde Kors med at implementere. Det går ud på at lytte til dem og høre, hvad de har brug for af støtte fra vores side og så hjælpe dem i det praktiske med at skaffe det, de beder om,” siger Jakob Harbo.

”Den humanitære del af arbejdet retter sig blandt andet mod det meget kritiske ude ved frontlinjen. Det kan være vinterhjælp og noget så konkret som at sørge for, at huse får nogle vinduer i. Det kan være, de skal have nogle hygiejnepakker. Det kan være, de skal have nogle penge til at klare sig ekstra over vinteren, fordi omkostningerne er højere.”

”Et af hovedproblemerne i Ukraine er jo, at økonomien er faldet 78 procent, siden krigen startede.”

Den fysiske hjælp, som kommer via Dansk Røde Kors, strækker sig over alle mulige fornødenheder og tiltag. Fra vandrensningsanlæg og genopbygning af boliger og beskyttelsesrum nær fronten til vand, mad, medicin, tøj, og madrasser. Generatorer, fortrinsvis til hospitaler, eller heating points” – varmestuer, hvor folk kan få varmen og oplade deres mobiltelefoner, når russiske bombardementer har sat el- og varmeværket ud af kraft.

Det psykiske pres

”Udover de direkte effekter af krigen, er der jo de indirekte effekter, som gør, at folk er meget pressede,” siger Jakob Harbo.

”Så det, vi hjælper med, det er psykosocial støtte, fordi det har hele befolkningen brug for. De er alle sammen mere eller mindre pressede oven i hovedet.”

”Jeg ved ikke, om man kan forestille sig, hvordan de har det, dem der er ude frontlinjen i Ukraine. Den psykosociale støtte skal hjælpe systemet med at sikre, at der ikke er for mange, der har brug for psykologhjælp og psykiatere.”

”Vi har mobile sundhedsklinikker, også i de østlige områder, for at hjælpe sundhedssystemet, fordi selvfølgelig er der mange læger og sygeplejersker, som er flygtet fra området. Så arbejdet er også at sikre en kapacitetsopbygning af Ukrainsk Røde Kors, så de kan levere services i hele landet. Der er jo næsten fire millioner internt fordrevne, som også har brug for hjælp.”

Så det, vi hjælper med, det er psykosocial støtte, fordi det har hele befolkningen brug for. De ER alle sammen mere eller mindre pressede oven i hovedet

Den psykosociale støtte, som Dansk Røde Kors hjælper de ukrainske kolleger med, retter sig i første omgang næsten kun mod civile. Soldaterne tager Ukraine sig selv af. I en krig vil en stat prøve at skjule omfanget af skadede – ikke mindst sårede og døde – og derfor holder Ukraine de behandlingskrævende soldater ”inde i deres eget system,” som Jakob Harbo siger det.

”Fordi, jo flere, der kommer ud i samfundet, jo mere vil det blive klart for ukrainerne, hvor slemt det står til,” siger han.

”Så derfor ser vi ikke særlig mange veteraner. Som det er lige nu, sker det drypvist i provinsen, hvor de rækker ud og siger, ”kan I ikke hjælpe den her person og hans familie, fordi der er nogle problemer.” Og det gør vi så, vi har teams i alle regioner i landet, som kan køre ud og snakke med dem. De er ikke psykologer, men de kan have individuelle sessioner med personen, eller de kan have sessioner med den øvrige familie, og de samtaler gør, at vi kan finde ud af, om der er brug for mere end det.”

”Der er så en kæmpe udfordring i, at der ikke er psykologer og psykiatere nok i Ukraine. Og den ukrainske model til at hjælpe folk, det er at give dem medicin – så bedøver du dem bare i stedet for. Det er deres strategi mange steder. Og det er jo selvfølgelig ikke noget, vi er specielt interesserede i at hjælpe med. Vi var på et veteransted i Mykulajiv for et par måneder siden, og der gik de bare rundt som zombier, fordi de simpelthen var dopet ned. Så vi forsøger at finde psykologer og psykiatere, og der har vi så vores internationale komité, ICRC som har nogle stykker, og vi arbejder også sammen med Læger Uden Grænser, som også har nogle psykiatere, som forsøger at hjælpe dem med at komme videre.”

”Det, vi egentlig forsøger at gøre med psykosocial støtte, det er at fange det på et lavt niveau, så man kan holde dem nede på, at de har det dårligt, men ikke så dårligt, at de behøver psykiatere og psykologer, fordi det er der simpelthen ikke plads nok til i systemet.”

Bekymring for medarbejderne

“Hvordan er livet for dig og de medarbejdere, du har ansvaret for i Ukraine?”

”Ja, det lyder sådan lidt mærkeligt, men noget, som jeg irriterer mig meget over, når jeg sidder i Ukraine og hører medierne i Danmark, det er, at der er utrolig meget om, at ”nu bliver der bombet i Kyiv igen”. Altså for mig er det ikke særlig meget. Jeg synes jo ikke, at der er nogen fysisk risiko. Det er der selvfølgelig, men den er ikke særlig stor ved at være i Kyiv. Det er mere det psykiske pres med alarmer hele tiden om natten, så man ikke får en nattesøvn. Så der er et psykisk pres ved at være i Kyiv, men jeg synes ikke, medierne fokuserer nok på de alle de mennesker, der bliver slået ihjel andre steder. Det er lidt skævt.

”Livet i Kyiv – det er jo en moderne by, og det er et moderne samfund, og det fungerer sådan nogenlunde det meste af det. Der er noget spærretid om natten, men ellers fungerer livet rimeligt. Man kan have et normalt liv, hovedproblemet er det psykiske, at der kommer alarmer en to-tre gange om dagen, som man skal forholde sig til. Om man vil gå i shelter, eller om man lige kigger på sin telefon og siger, at ”det er bare droner, vi fortsætter bare.””

”Så det, der bekymrer mig mest, er jo faktisk mine ukrainske medarbejdere, fordi de jo helt sikkert har familiemedlemmer eller venner, som er blevet slået ihjel eller såret, og de skal hele tiden navigere i, at det er deres land, der er revet op.”

”Vi har to-tre ansatte, som kommer fra Mariupol for eksempel. Det er jo frygteligt for dem, at deres by er fuldstændig ødelagt. Der er ingen fremtid for, at de kan komme tilbage til den.”

”I forhold til psykologisk hjælp til dem har vi lavet en aftale med et firma i Ukraine, så vores lokale ansatte kan ringe til dem, uden at jeg ved det, for at få den psykologiske støtte de kan have brug for. Vi har lige fået en opgørelse, som viser, at hvert kvartal, et det cirka 46 opringninger. Og jeg har kun 30 ansatte, så det er faktisk ret mange, der bruger det.”

Røde Kors kan åbne vejspærringer

Til opgaverne for Jakob Harbo og hans ansatte hører ture ud i landet for at assistere og drøfte små og store problemstillinger og afhjælpningen af dem sammen med ukrainsk Røde Kors.

”Og nogle gange bliver vi også brugt, i hvert fald os ”internationale”, som sådan en lille bølgebryder, fordi rekruttering fylder meget. Som I måske ved, så er ukrainerne lidt bagud i forhold til at rekruttere folk til deres hær. Derfor er de gået meget hårdt ind i det. Og det betyder faktisk, at noget af nødhjælpen i Kharkiv og Kherson og sådan nogle steder kan blive forsinket på grund af, at der er utrolig mange checkpoints, hvor de vil se dokumenter på de mandlige Røde Korsmedarbejdere, for at hive folk ud til rekruttering. Der kan det ofte hjælpe, at vi ”internationale” er med, fordi det hjælper på, at man kan komme igennem de der checkpoints, så det bruges vi også til lidt.”

Som international hjælpeorganisation er de lokalt ansatte medarbejdere hos Røde Kors ”fredet” i forhold til militærtjeneste, men det går ikke at rekruttere mænd i den kamp-egnede aldersgruppe til hjælpearbejdet.

”Hvis de er oppe i 50’erne,” kan vi finde nogen, siger Jakob Harbo.

Han er dog også oppe imod store lønforskelle i forhold til FN, som naturligvis også er til stede i Ukraine.

”Vi betaler lavt, fordi vi må ikke have en meget højere løn end Ukrainsk Røde Kors. Og Ukrainsk Røde Kors ligger nogenlunde på niveau med staten, og ligesom mange andre steder, så betaler staten ikke særlig godt. Så det vil sige, at vores lønninger er lave. FN betaler tre gange så meget. Så det sker, når vi hiver nogen ind og træner dem, og de er hos os et års tid års tid, så skifter de til FN-systemet.”

Forsyningskæden begynder i ”artilleriafstand”

Planlægning og logistik, når hjælpen skal ud, fylder en del, og i det arbejde bruger Jakob Harbo informationer fra danske virksomheder i Ukraine.

”Når jeg for eksempel taler med Novo Nordisk, er det meget interessant for mig at få at vide: Hvor stopper deres muligheder for at få deres medicin ud? For så ved jeg, det er fra det niveau og ud til frontlinjen, vi skal fokusere på at få medicin ud og hjælpe de syge. Det er der, markedet ikke fungerer mere. Det bruger jeg meget at høre fra Carlsberg og Novo og så videre, hvor langt de kan komme ud i deres forsyningskæder. Så kan vi fokusere på det, og Ukrainsk Røde Kors og ICRC (Den Internationale Røde Kors Komité, red) arbejder så de sidste 50 kilometer ud til frontlinjen – altså inden for artilleriafstand kan man sige – og det kan vi så hjælpe dem med.”

Ukrainsk Røde Kors har mistet syv medarbejdere indtil nu, og ICRC tre på grund af beskydning

”Det kræver selvfølgelig også, at vi sørger for, at vi har nogle ordentlige forsikringsordninger til deres folk, for der er jo også nogen, der bliver ramt med jævne mellemrum”

Ukrainsk Røde Kors har mistet syv medarbejdere indtil nu, og ICRC tre på grund af beskydning.

”Altså ICRC har kontakt til russerne, og russerne har fået alle koordinaterne på Røde Kors kontorer, så det er kun, når de er mobile og uddeler nødhjælp, at de er i risiko for at blive ramt. ICRC er selvfølgelig også til stede den anden side, på den russiske side, der er de også blevet ramt og har mistet fire mennesker.”

Lukning af USAID kommer til at gøre ondt

Det samlede støttebeløb på grund af krigen i Ukraine er svært at få overblik over, men ifølge Jakob Harbo er det for ICRC ”den største operation i verden”

”Med et årligt budget på 250 millioner schweizerfranc,” siger han.

Det er tæt på to milliarder danske kroner.

”Ukrainsk Røde Kors opgav i 2024, at de havde et budget på omkring 120 millioner schweizerfranc.”

De stod for 30-40 procent af hele den humanitære hjælp til Ukraine

Dertil kommer budgetterne for de mange nationale Røde Kors selskaber som det danske, der løseligt anslået af Jakob Harbo har brugt 3-400 millioner kroner om året siden 2022.

”Så det er mange penge. Men der er også et stort behov, desværre,” siger han.

Det kommer til at gøre ondt i Ukraine, at den nye amerikanske regering som en af sine første handlinger har lukket hjælpeorganisationen USAID.

”De stod for 30-40 procent af hele den humanitære hjælp til Ukraine. Der er ingen chance for, at de andre lande kan dække de huller. På den lange bane – hvis de heller ikke vil støtte næste år, så er der et kæmpe hul.”

Kassen er lukket i, og de USAID-medarbejdere, Jakob Harbo har haft samarbejde med, er fyret.

”De er ikke bare blevet fyret, de blev udelukket fra deres e-mails med dags varsel. Simpelthen groft.”

”Våbenhjælp fortsætter, men USAID stod for en meget stor del af nødhjælpen i Ukraine, så det får en kæmpe betydning for hele arkitekturen i hjælpen, den bliver meget, meget mindre. USAID gav også penge til mange lokale organisationer. De har ingen chance for at overleve. De kan endda være gældsplagede, fordi de har lagt ordrer ind, som de nu ikke kan betale.”

”Det er den første, store konsekvens. Så er der store internationale organisationer, som også bliver hårdt ramt – ”Save the Children-familien” altså Red Barnet-familien, de får 40 procent af deres midler fra USAID, så det er et kæmpeproblem for dem. Røde Kors-familien fik faktisk kun fem millioner dollar fra USAID i 2024, så det er ikke den store udfordring for os.”

”Met det, der så bliver den store udfordring, er, at de også fjerner støtten fra WHO og andre FN-organisationer, så vi kommer til at se, at der kommer et større pres på de penge der er til rådighed, fordi mange regeringer vil flytte penge fra Røde Kors og andre for at sikre, at FNs organisationer ikke går helt rabundus. Så er den store konsekvens. Det kommer til at gå ud over mange ukrainere.”