Af: Johanne E. Nielsen, Felix de la Fuente Fonnest og Niels H. Thygesen

Nyt dansk forskningsprojekt i moral injury, udarbejdet af seniorforsker Johannes Lang og postdoc Lars Williams, skal give klinikere, politikere og soldater et sprog for de oplevelser, der giver ar på sjælen, men ikke kroppen.

Moral injury – eller ‘moralsk skade’ er et udtryk for en skade, der opstår når en person oplever, tager del i, eller ikke kan forhindre noget, som går imod deres moralske kompas og værdisæt. Projektet, lavet af Dansk Institut for Internationale Studier, har gennem de sidste to år undersøgt dette fænomen, og forskningen peger på, at hvis den politiske og samfundsmæssige anerkendelse er uklar og snæver, samt en mangel på en fælles fortælling, kan det have konsekvenser for det mentale helbred for dem, som kommer tilbage fra krig.

I et interview med Johannes Lang og Lars Williams fortæller de, at konceptet i Danmark stadig er nyt, men i USA har det været kendt i omkring 20 år, og har rødder helt tilbage fra krigen i Vietnam. Forskningsprojektet kigger på veteraner fra udsendelser til Afghanistan og Irak, og hvad det betyder i dansk sammenhæng. Og det er vigtigt, mener Lars William:

“Der er nogle virkelig spændende spørgsmål omkring moral injury, når den diskussion flytter til Danmark. Hvad gør det ved folk at have oplevet noget, som har påført dem moral injury at komme ind i et dansk behandlingssystem? Hvad med den danske velfærdsstat, den offentlige debat om krig, vores nationale fortælling om krig og vores måde at behandle soldater på? Det er helt nye forudsætninger for de samme spørgsmål, som vi har kunnet følge i USA.”

Moral injury og samfund

“Du kan opsummere moral injury som: Det er sket. Det burde ikke være sket. Nu må vi leve med konsekvenserne og tale om det. Det vi vil med konceptet er at insistere på, at vi ikke kun gør det til et psykologisk og medicinsk spørgsmål, men at vi forstår, at det der kommer til udtryk, som PTSD- lignende symptomer, faktisk også er politisk, socialt og kulturelt skabt. Det er en konsekvens af de beslutninger, Danmark og andre lande har taget. Den erkendelse er et nødvendigt første skridt,” udtaler Johannes Lang og pointerer, at det ikke er ambitionen at ændre behandlingen af PTSD og kompleks PTSD, men derimod at ændre måden, man ser krigstraumer på fra et klinisk, politisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Når krig slår sprækker i det moralske fundament

Ny forskning afslører de dybe psykologiske konsekvenser ved moral injury – En udfordring for både samfundet og psykologien.

En sprogofficer vender hjem til Danmark. Han har det ikke godt. Han har haft til opgave at snakke med forældre, hvis børn var ofre for vejsidebomber, der var tiltænkt det danske militær. Sådan beskriver forskeren, Lars H. Williams en af de personer, han i forbindelse med sit casestudie, har talt med. Denne soldat er, ifølge Lars, et godt eksempel på en veteran, der lider af det, som kaldes for moral injury.

Moral injury er en skade på en persons moralske værdier og samvittighed. Det kan lede til følelser af skyld og skam, samt en moralsk usikkerhed og samfundsmæssig fremmedgørelse.

Lars H. Williams, der er antropolog og postdoc hos Dansk Institut for Internationale Studier, beretter om, hvordan veteranens lidelse bliver forstået som PTSD, men hvis man spørger veteranen selv, synes han ikke, at han kan se sig selv i de symptomer, der aktuelt beskriver PTSD. For det handler for ham ikke om frygt. Veteranen er ikke specielt vagtsom og har heller ikke haft mange flashbacks. Han føler skyld, skam og meningstab.

Psykolog Johannes Lang, der er enhedsleder og seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, beskriver, hvad det vil sige at have moral injury:

“Det, der sker, er, at man bliver opmærksom på, at man er et redskab for en militarisme og en vold- og magt brug, som man ikke kan stå inde for. Man får en moralsk indsigt eller kendskab, som gør, at man ikke kan opretholde sit verdensbillede mere, fordi man oplever, at der sker nogle ting som man deltager i, der føles dybt forkert. Det er det, der er moral injury.”

Den offentlige debat

En af de ting der spiller ind ved moral injury er blandt andet det politiske. Mads Silberg, veteran og byrådsmand i Solrød kommune for Det Konservative Folkeparti, synes, at vi i Danmark mangler et fælles narrativ om de krige, som vi har deltaget i, og mener, at det ville gavne de danske veteraner. Om det siger Mads Silberg:

“Når man som veteran eller soldat har været udsendt i krig, som jeg var i Afghanistan, så er det ret vigtigt at forstå, hvorfor man satte sit liv på spil. Hvorfor det var, at nogle af ens kammerater døde og nogle af dem blev såret og lemlæstet både fysisk og psykisk? Hvorfor vi var klar til at betale den pris nogle endte med at betale.”

Johannes Lang mener, at der er en sammenhæng mellem moral injury og den måde, vi snakker om krig i samfundet:

“Hvis man tænker på moral injury som en kritisk indsigt i, at der er noget dybt forkert ved hele samfundskulturen eller det politiske system, så kræver det ikke, at man slår en streg over det, der er sket, men faktisk prøver at blive en talsperson for ændring og kritik. Det er meget at bede et menneske om, især et menneske som der har det skidt, men det er det, som moral injury for mange vil kræve.”

Mads Silberg synes selv, at det var hårdt at deltage i den offentlige debat i starten. Det var et følelsesladet emne, og følelserne sad helt ude på tøjet. I dag er han mere erfaren i debatten:

“For mig har det været en helende proces, at jeg har kunnet bearbejde alle de ting, som jeg har oplevet, i fuld offentlighed. Det har i hvert fald hjulpet mig til at parkere nogle af de følelser, jeg har haft. Jeg ved, der er mange veteraner, som har haft det svært med debatten og med folk, der stiller spørgsmål til den mission, de har været med til. Det kan være rigtig hårdt at skulle forholde sig til andres kritik, når man har været villig til at ofre sit liv på opgaven.”

I Danmark er begrebet moral injury nyt, men det har været kendt i mange år i USA. Herhjemme er der endnu ikke en diagnose, eller en målrettet behandling, men forsvarsministeriet har sat penge af og pålagt veterancenteret at forske mere i emnet moral injury. Derudover har Lars H. Williams og Johannes Lang fået ca. 3,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsråd til at forske videre i emnet Moral Injury.

Ifølge Lars H. Williams og Johannes Lang er moral injury ikke noget som psykologien nødvendigvis kan løse alene. En psykolog kan hjælpe med f.eks. søvnproblemer og håndtering af angst, men da det primært handler om et moralsk aspekt, skal der også andet og mere til. For eksempel at deltage i samfundsdebatten, som Mads Silberg gør.

Behandling

For at forstå de dybere konsekvenser af moral injury og PTSD, må man også se på det fra en behandlers perspektiv. Hvordan påvirker det en persons mentale sundhed og velbefindende? Karsten Langberg, som er reserveofficer og certificeret PTSD-behandler, fortæller i et interview om PTSD-behandling og moral injury, at behandlingsstrategien for en person med diagnosen PTSD ofte lægger ud med, at man kigger på den episode, som traumet tager afsæt i. Hver patient har sin egen historie, og derfor er tilgangen til behandling også individuel. Sætter man moral injury ind i denne ligning, bliver det endnu mere komplekst.

“Krig er ikke så sort og hvidt, som man gerne vil have det. Man bliver værdimæssigt udfordret, når man konfronteres med voldsomme oplevelser i krig. Et eksempel er den gang vi var i Jugoslavien, hvor soldaterne stod mere passivt til, uden reelt at kunne gøre noget ved det, de så. Der vil der være højere risiko for, at soldaterne får moral injury, end den mere frygtbåret PTSD. De kommer hjem med følelser som skyld, skam, frustration og vrede over, at de har været i en meget kompleks situation og ikke rigtig følt, at de har kæmpet for deres værdisæt, men alligevel været velvidende omkring, den struktur de var underlagt, som gjorde, at de var presset til at gå imod det,” siger Karsten og tilføjer, at de moralske komplikationer ved at være i krig hører sammen med, at det ikke kun er død og ødelæggelse. For mange veteraner er overgangen til civilsamfundet i virkeligheden problematisk, da de mister en del af sig selv. Fællesskabet, der er ved at arbejde under samme fane, sammenholdet, der er opstået under missionen, den identitet, der er blevet formet i deres tid i forsvaret, bliver efterladt, og de skal nu integreres i et samfund, som er forskelligt, fra det de kommer fra.

I det nye ICD-11 diagnosesystem er moral injury ikke direkte med, men Johannes Lang og Lars H. Williams forklarer, at der er overlap mellem kompleks PTSD og moral injury. Moral injury er endnu et meget nyt begreb, som giver nye udfordringer, der skal forskes videre i.

ICD-11 er WHO’s (World Health Organisation) nuværende system til at klassificere og registrere anerkendte sygdomme. Det hjælper sundhedspersonale med at diagnosticere og behandle patienter mere effektivt.