Det sagde lektor Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet, ved et Røde Kors-seminar i anledning af 75-året for grundlæggelsen af den humanitære folkeret i 1949. Deltagerne i debatten var enige om, at eksistensen af et sæt ’Krigens regler’ og Den internationale Straffedomstol (ICC) har stor værdi.

LYT TIL HELE KONFERENCEN HER

Af Niels-Birger Danielsen

Der var ros fra forskersiden til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, da Dansk Røde Kors i forrige uge markerede 75-året for vedtagelsen af den fjerde Genevekonvention i 1949. Den omhandler beskyttelse af en civilbefolkning krigstid og er grundlaget for den humanitære folkeret.

Dermed er emnet højaktuelt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skulle have medvirket i et længere indslag i arrangementet der foregik i Kanonhallen på Krigsmuseet i København. Han måtte imidlertid nøjes med et lidt hastigt ti minutters indlæg. 

Grunden var, at han var blevet kaldt til en hasteforespørgselsdebat i Folketinget indkaldt af Enhedslisten. Den vedrørte den danske reaktion på arrestordren fra Den internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Holland, mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant. 

Den var blevet udstedt få dage før. På grund af forespørgselsdebatten måtte et helt panel på fire andre indbudte politikere udgå fra programmet.

I en af debatterne i seminaret på Krigsmuseet betegnede lektor Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet, det som meget klogt af Lars Løkke Rasmussen at undlade at præcisere, hvad Danmark præcist vil foretage sig i anledning af arrestordren.

Diplomatisk tvetydighed

Dermed har Danmark valgt en anden linje end både USA, der klart har taget afstand fra arrestordren, og Norge, der har tilkendegivet, at Netanyahu vil blive arresteret, hvis han antræffes på norsk myndighedsområde.

”Det tilkendegiver Danmark netop ikke, og det er et udtryk for, at man tænker selv. Der er ingen grund til at lægge sig direkte ud med Israel og USA. Lars Løkke holder sig til generelt at udtrykke støtte til Den internationale Straffedomstol, men uden at sige ligeud, om det indebærer, at Netanyahu vil blive anholdt, hvis han viser sig i Danmark,” sagde Jakobsen.

”Men samtidig ligger der i det, at Netanyahu nok ikke skal lægge sin juleshopping i Magasin i København lige foreløbig, hvis han vil undgå at risikere at få omdirigeret sit fly til Haag. Men det er der ingen grund til at råbe ud,” sagde Jakobsen.
Statsminister Mette Fredriksen har bagefter fuldt og helt bekræftet Løkke Rasmussens meldinger.

Peter Viggo Jakobsen ser den danske position som et skridt væk fra en udenrigspolitik, hvor Danmark blindt følger USA. Følgagtigheden hænger sammen med de store mangler i Danmarks forsvar, der gør, at landet i tilfælde af en militær trussel mod dansk territorium er ubetinget afhængigt af amerikansk støtte.

Fuld opbakning til straffedomstol

Få dage efter at ICC’s arrestordre var blevet kendt, talte Lars Løkke Rasmussen i telefon med den israelske udenrigsminister Gideon Sa’ar.

”Her gjorde jeg det klart, at Danmark er en fast støtte af Den internationale Straffedomstol og bakker op om dens uafhængighed,” sagde han ifølge en skriftlig meddelelse fra Udenrigsministeriet.

”Danmark overholder sine folkeretlige forpligtelser, og hvis der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges. (…) Vi drøftede desuden den katastrofale humanitære situation i Gaza, behovet for en våbenhvile, øget adgang for humanitær nødhjælp og frigivelse af gidslerne.”

Netanyahu og Gallant sigtes konkret for at have ført krig mod civilbefolkningen i Gaza ved bevidst at have forhindret nødhjælp i at komme frem til civilbefolkningen. Den lever stærkt sammentrængt, da Gaza med sine ca. 2,2 millioner indbyggere på blot 360 kvadratkilometer er ét af Jordens tættest befolkede områder.

De to israelere anklages også for at have været skyld i nedbrud af elnettet og mangel på brændstof. Det har i mange tilfælde gjort det umuligt for hospitaler at operere eller i det mindste påført patienter store smerter. I anklagen indgår også, at Netanyahu og Gallant i mindst to tilfælde har beordret målrettede angreb på civilbefolkningen.

Udviklingen i Gaza kunne give den tanke, at eksistensen af den humanitære folkeret – den fjerde Genevekonvention – er smukke, men virkningsløse ord. Sådan ser Løkke Rasmussen ikke på det.  

”Uden regler, uden internationalt samarbejde og uden domstole, ville det være værre. De internationale regler skal sikre mod fuldstændigt kollaps. Det er et led i bestræbelser på at undgå total ødelæggelse,” sagde han.

Krydsermissil i ukrainsk baghave

Også Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, kunne med en personlig beretning bidrage til at give dagsaktualitet til en 75-års markering, der under andre omstændigheder kunne have været mere tidløs og måske rutinepræget. 

En rejse til Ukraine kort forinden havde bl.a. bragt ham til den store havneby Nikolajev tæt på fronten.

”Jeg lå en nat i min seng på et hotelværelse, da luftalarmen lød. Vi måtte i beskyttelsesrum – søvndrukne og rystende af kulde.”

De danske Røde Kors-folk mødte under opholdet Sergej på 65 år, der sad i en havestol på sin grund. Et krydsermissil var få dage før landet i hans baghave.  

”Alle de omliggende huse var sprængt i luften. Han overlevede selv med sprængte trommehinder, men spånplader og presenninger fra Røde Kors rakte ikke til at udbedre skaderne på hans hus. Han kunne ikke gøre andet end af samle sine bevarede ejendele sammen og indstille sig på at være intern flygtning,” fortalte Ladekarl.

Bred opbakning til konventioner

Generalsekretæren pointerede, at antallet af større væbnede konflikter i verden for 25 år siden var 20. I dag er det ifølge en Røde Kors-opgørelse seksdoblet til 120. 

Derfor finder han grund til at mindes, at 50 Røde Kors-komiteer fra 50 nationer i 1948 sammen med Den Internationale Røde Kors Komité indledte forberedelserne til opdateringen af de daværende tre Genevekonventioner. Det skete i lyset af erfaringerne fra Anden Verdenskrig og under ledelse af grev Folke Bernadotte, præsidenten for Svensk Røde Kors.

Yderligere blev en fjerde konvention om beskyttelse af civile i krig udfærdiget og vedtaget. Det er den, der udgør grundlaget for begrebet humanitær folkeret. Alle fire Genevekonventioner omtales hyppigt under ét som ’Genevekonventionen’.

”Arbejdet blev udført i den ånd, at Anden Verdenskrig var krigen, der skulle ende alle krige. Der var enighed om, at grusomhederne ikke måtte gentages. 191 Røde Kors-selskaber fra 193 nationer tilsluttede sig,” sagde Anders Ladekarl, der føler sig sikker på, at ’Krigens regler’ har stor betydning.

”Når de danske Afghanistan-piloter udså sig mål, sad en krigsjurist og vurderede, om målene var acceptable. Og vi har i de seneste dage oplevet, at Rusland har dømt en gruppe russiske soldater for krigsforbrydelser i Ukraine,” bemærkede han.

Ljubljana-Haag Konventionen

I sit korte indlæg kom udenrigsminister Løkke Rasmussen ind på, at Danmark i februar i år underskrev den såkaldte Ljubljana-Haag Konvention vedrørende samarbejde om efterforskning og retsforfølgelse for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre alvorlige internationale forbrydelser. Konventionen var blevet forhandlet færdig i Ljubljana, Sloveniens hovedstad, af repræsentanter for 68 stater, bl.a. Danmark.

Udenrigsministeren varslede et initiativ til ændring af Straffeloven, så krigsforbrydelser bliver skrevet ind. Derefter vil man kunne blive dømt ved danske domstole for brud på Genevekonventionerne.

”Man skal ikke risikofrit kunne opholde sig i Danmark, hvis man er sigtet for krigsforbrydelser.”

Arbejdet med Ljubljana-Haag Konventionen begyndte i 2011, men fik fornyet aktualitet, da Rusland gik til angreb på Ukraine i 2022.

En domstol, der starter oppefra

Ifølge Peter Viggo Jakobsen ville det have været en katastrofe, hvis ikke ICC’s arrestordre mod Benjamin Netanyahu var blevet udstedt. Det samme gælder, hvis ikke en arrestordre var blevet udstedt mod Rusland præsident Vladimir Putin. Risikoen ville have været, at Den internationale Straffedomstol kunne opfattes som en ’vestlig opfindelse’.

”Ikke mindst i Afrika kunne ICC være blevet oplevet som ’en domstol, de hvide har fundet på’. Derfor er det virkelig fint, at Sydafrika har taget initiativet til den seneste arrestordre. Den viser, at heller ikke politiske ledere som Putin og Netanyahu er immune.”

 Lektor Marc Schack, Københavns Universitet, der var Jakobsens diskussionspartner, var enig arrestordrens betydning.

”Spørgsmålet er, om man går efter sager, hvor man rent faktisk har beviser og kan føre en sag, eller om går man efter dem, der har tabt en krig. Det vil typisk være oprørsledere eller afsatte præsidenter. Når de taber, får de det oveni, at de bliver sendt til Haag og bliver retsforfulgt,” anførte Schack.

”Man kan også sige – og det gør ICC – at vi går efter alle de sager, hvor vi synes, at ’dette er rigtig vigtigt’. Vi starter oppefra og går nedefter. Så kan det godt være, at vi ikke får dem til Haag, men vi har vist, at vi gør, hvad vi kan, og vi tager de mest ansvarlige først.”

Marc Schack påpeger, at antallet af masseforbrydelser er steget voldsomt – specielt siden midten af 1990’erne. Det var dengang, begivenheder som Srebrenica-massakren i Bosnien skete, og andre voldsomme massedrab fandt sted i bl.a. Rwanda, Sydsudan, Eritrea, Tigre-provinsen i Etiopien og Den demokratiske Republik Congo.

Statsledere føler sig tvunget til at argumentere

Ifølge Peter Viggo Jakobsen ville arrestordren have været utænkelig for bare 15 år siden. Og det har været et kæmpe fremskridt, at statsledere i dag føler, at de er nødt til at argumentere for at de overholder folkeretten.

”Israel påstår, at de i Gaza har overholdt krigens love til punkt og prikke. Putin argumenterer også for, at Rusland overholder folkeretten i Ukraine. Det sker med mere og mere kreative argumenter, men det er der ikke noget nyt i,” vurderede han.

”USA, Storbritannien – og Danmark – var også kreative i 2003, da det gjaldt om at retfærdiggøre krigen mod Irak, og det samme gælder den amerikanske brug af tortur i Irak.”

Peter Viggo Jakobsen mener, at man i dag bliver helt isoleret, hvis man træder udenfor, og at Israel nærmer sig en paria-status.
 
 ”Jeg vil sige, at udviklingen fra Genevekonventionernes vedtagelse i 1949 til i dag har været zigzagget, men med en samlet set opadgående kurve,” konkluderende han.