I sommeren 1995 rasede en af de mest intensive militære operationer i Europas moderne historie. Operation Storm markerede et afgørende vendepunkt i Balkan-konflikten og blev udført af kroatiske styrker med det mål at generobre de omstridte territorier. Midt i stormen sad de danske udsendte soldater og kunne ikke andet end at se passivt til.

Baggrund for konflikten

Da landsfaderen og diktatoren Josip Broz Tito døde i 1980, skulle det få store konsekvenser for Jugoslavien. Tito havde i 35 år holdt Jugoslavien samlet. I tiden efter hans død, opstod der politiske konflikter og økonomisk nedgang.

De mange delrepublikker fik mere selvstyre. Nationalismen voksede i Kroatien, Serbien og Bosnien-Hercegovina, og spændingerne ulmede imellem de forskellige befolkningsgrupper. Snart begyndte Balkan at brænde. En krig, der også kom til at sætte sine spor i dansk forsvar.

Krigene på Balkan rev det tidligere Jugoslavien fra hinanden, og i midten af dette kaos befandt Kroatien sig. Kroatien havde erklæret uafhængighed d. 21. juni 1991, hvilket førte til en blodig krig med serbiske styrker, der ønskede at bevare Jugoslavien – en krig, der kulminerede i 1995. 

De danske udsendte soldater

Allerede tilbage i 1992 valgte det danske Folketing at udsende soldater til Balkan. De første styrker lander på Balkan i april 1992 og er tilstede i regionen i mange år frem.

De danske udsendte var en del af FNs fredsbevarende indsats i Kroatien. Deres mission var at overvåge våbenhvileaftaler og beskytte civilbefolkningen, dog uden at have det fornødne mandat til at anvende magt om nødvendigt. 

Hverdagens udfordringer

De udsendte soldater blev konfronteret med en kompleks situation, hvor ingen dag var ens. De skulle patruljere potentielt farlige områder, beskytte sårbare civile, håndtere humanitær hjælp og bevare en følelse af sikkerhed i kaos – kun iført FN-hjelme og blå baretter

Operation Storm

Operation Storm var en militær offensiv, der blev udført af de kroatiske styrker mod den serbiske besættelse af den autonome Krajina-region i Kroatien. Baggrunden er den blodige konflikt, der bryder ud efter Kroatiens ønske om uafhængighed tilbage i 1991, mellem kroatiske og serbiske styrker. Denne krig fører til massive tab af liv, store befolkningsforflytninger og etniske udrensninger. I 1992 bliver den autonome Krajina-region i Kroatien erklæret uafhængig af kroatiske myndigheder, men det bliver aldrig internationalt anerkendt.

I løbet af krigen besætter serbiske styrker den autonome Krajina-region, og laver en næsten fire år lang besættelse. Dette fører til yderligere konflikt og menneskelig lidelse, da kroatiske borgere i regionen bliver fordrevet, og utallige forbrydelser bliver begået mod civilbefolkningen.

FN Mission i Kroatien: UNPROFOR

Under denne konflikt er United Nations Protection Force (UNPROFOR) til stede i Kroatien som en fredsbevarende styrke. UNPROFOR er etableret af FN for at beskytte civilbefolkningen, overvåge våbenhvileaftaler og lette humanitær hjælp til de berørte områder. Tropper fra flere lande, herunder danske soldater, bliver udsendt som en del af UNPROFOR-missionen for at støtte fredsbevarende indsats i Kroatien.

Kampe finder sted 

Operation Storm begynder tidligt om morgenen den 4. august 1995 og er en stor offensiv udført af de kroatiske styrker med det formål at generobre den besatte Krajina-region. De kroatiske styrker står over for to modstandere: Den serbiske Krajina-hær og de bosniske serbere, der var gået ind i området for at hjælpe deres allierede.

Kampene i Operation Storm finder primært sted i den vestlige del af Kroatien, i Krajina-regionen, som omfatter byer som Knin, Glina, og Petrinja. Dette område er centrum for konflikten og krigshandlingerne, hvor serbiske styrker havde etableret sig under besættelsen.

De danske lejre i Kroatien befinder sig midt i kampene, men kan og må ikke gøre andet end at vente og se passivt til. Under kampene bliver den danske soldat Claus Gamborg dræbt. 

Tab af liv og efterspil

Operation Storm førte til et dramatisk vendepunkt i konflikten. De kroatiske styrker lykkedes med at bryde den serbiske besættelse af Krajina-regionen og genvinde kontrol over området. Det blev anslået, at op til 200.000 serbiske civile flygtede fra regionen i kølvandet på operationen, mens mange også blev fordrevet før eller under offensiven.

Antallet af døde og sårede var højt på begge sider af konflikten, men de nøjagtige tal varierer afhængigt af kilder og skøn. Operation Storm markerede imidlertid afslutningen på den serbiske Krajina-regions eksistens, og det betragtes som en af de afgørende begivenheder, der førte til kroaternes sejr i krigen i 1995.

Efterspillet af Operation Storm var komplekst, da det førte til en række politiske, sociale og humanitære konsekvenser, herunder spændinger mellem kroater og serbere, udfordringer med flygtninge og genopbygning af de ødelagte områder. Trods de komplekse udfordringer markerede operationen en vigtig milepæl i Balkan-konflikten og dannede grundlaget for senere fredsforhandlinger og genopbygningsprocessen i regionen.

Du kan læse mere om selve Operation Storm på www.unprofor.dk, hvor du også får mere viden om, hvordan de danske styrker er involveret.