”Det hele lykkedes nærmest, som jeg tænkte fra starten af. Det kulminerede den dag,” fortæller Michael, om mødet med Prins Harry.
”Jeg kunne så godt tænke mig at møde Prins Harry, men det lykkedes mig ikke at møde ham personligt,” fortæller Michael, om sin første deltagelse i Invictus Games i Orlando i Florida.
Michael får konstateret PTSD efter at være udsendt en række gange til Afghanistan. Veterancenteret tilbyder ham at komme med til Invictus Games i 2016, som den engelske Prins Harry havde startet et par år tidligere, for at veteraner kunne mødes til fredelig kappestrid.
I Toronto i Canada i 2017 prøver Michael igen at møde Prins Harry. ”Jeg prøvede igen at stille op i Toronto, og nåede desværre ikke at møde ham. Jeg ville gerne takke ham, for hvad han har gjort. Både for mig og for andre veteraner.”
Michael er heldig at have sporten at kaste sig over, hvor han kan få styr på tankerne og komme ud og møde nogle andre mennesker. ”Man skal finde de ting, man er god til. For mit vedkommende var det sport. Det fandt jeg lige pludselig ud af, at jeg må kunne bruge i min hverdag. Det har givet mig så mange sejre.
Jeg tror, at det vil hjælpe én til at sige, at så er det det, man fokuserer på, og bruger det i sin dagligdag. Det har virket for mig i hvert fald,” forklarer Michael. Hans favoritdisciplin bliver indendørsroning eller ergometerroning, som det hedder. ”Jeg gik ned i træningscenteret og tog den derfra. Igennem hele mit forløb, lige meget hvor dårligt, jeg har haft det, så har jeg kunne træne eller løbe en tur.”
When Michael met Harry
Efter legene skal Harry på officielt besøg i Danmark. Prinsen beder om at møde repræsentanter for de danske deltagere ved Invictus Games. For Michael er det den mulighed, han har ventet på, og han tager til København, til Svanemøllen kaserne, og mødes med de andre deltagere.
”Og så kom Harry også. Og vi spillede nogle spil, og han gik rundt og kiggede lidt. Han begyndte at stille nogle spørgsmål, og jeg var hurtig til at svare ham, fordi nu havde jeg ham endelig,” fortæller Michael begejstret. Han overrækker Prins Harry sin vindertrøje fra Toronto og insisterer på at han skal tage den.
”Han er så oprigtig og så ærlig, og man kan se, han brænder for det og lytter til, hvad man har at sige,” sige Michael og slutter: ”Det hele lykkedes nærmest, som jeg tænkte fra starten af. Det kulminerede den dag.”
