Du kan ikke nøjes med et enkelt C-17 transportfly, når du lejer fly hos amerikanerne – det er en pakke med seks C-17 transportfly.
Tot er en af de noget mere erfarne i Frømandskorpset i 2001, da de pludselig står og skal afsted.
Allerede som 10-årig vidste Tot, at han skulle være frømand. Han blev inspireret til et liv under vandet, da han i begyndelsen af 70´erne sad hjemme i stuen hos forældrene og så en dokumentar med den store franske dykker og flådeofficer: Jacques-Yves Cousteau.
Det lykkes Tot at komme gennem nåleøjet og hans operative periode begynderr allerede inden den Kolde Krigs afslutning, så det er noget af en ny hverdag, der begynder da to fly brager ind i World Trade centeret.
Tot står i hovedvagten for tage imod Pingo, da han på vagtens lille monitor ser det ryger fra to tårne. Først tror Tot, at det er en actionfilm, men det er ikke fiktion – det sker lige her og nu.
Kongsøre, hvor frømandskorpset har base, lukker helt ned – alle skal blive, indtil man har et overblik over, hvad der sker.
Fra Kold Krig til Afghanistan
Hvor ligger Afghanistan overhovedet henne? Der er langt fra Kongsøre til Khandahar? Særligt, når man ikke har nogen anelse om, hvor landet overhovedet ligger.
Så der er meget, der skal læres og trænes på den korte tid, som de danske specialstyrker har til rådighed, inden de skal afsted.
For Tot og de andre frømænd bliver det noget af en omvæltning. Indtil da har Tots primære opgave været at støtte Politiet og andre nationale enheder med at løse opgaver – i jagten på hashsmuglere, finde omkomne ved søulykker eller andet, hvor frømændenes kompetencer kunne blive bragt i spil.
Men med 9-11 starter en ny epoke for de danske specialstyrker. Hjemme i Jylland sidder Tots forældre og kan læse i Berlingske, at de danske specialstyrker for fuldt mandat til at gøre, hvad der er nødvendigt, når de skal afsted til Afghanistan. Og det er ikke uden bekymring, at forældrene sender deres søn afsted til et land, som Tot på det tidspunkt ikke havde hørt om.
For Tot er det en ny hverdag, der begynder. Det er ikke længere militær 5-kamp og nationale indsatser, der er i fokus, men huler i Afghanistan, der skal ryddes for mulige terrorister.