En dag, hvor Teddy og teamet er ude at køre, kommer de ind i røgen fra en af brandene. Røgen er så tyk, at de hverken kan se noget eller kan trække vejret. De ender med at finde et værelse på et ødelagt hotel, hvor de begge bliver så syge, at de tænker deres dage er talte.
Teddy startede sin tid i Forsvaret som Kadet i Søværnet, men allerede tidligt i karrieren så han muligheder i at producere TV og Film om Forsvaret.
Han udviklede Forsvarets TV til en professionel broadcast leverandør til både Kanal 2, TV2 og Danmarks Radio. Som nogen af de første i Danmark lancerede FTV, WebTV kanalen, ”Forsvarskanalen” med nyheder om forsvarsrelaterede aktiviteter i ind- og udland.
Teddy sluttede karrieren i Forsvaret som Direktør i Forsvarets Mediecenter og Executive Producer i Natochannel TV i Bruxelles. Alt i alt har han produceret mere en 1000 programmer og historier om Forsvaret og været en fast del af NATOs AudioVisuelworking group i mere end 15 år.
Som chef og producent har Teddy været ude på langt de fleste af Danmarks internationale missioner med det formål at dokumentere soldaternes indsats.
Og tilbage i 1991 er han og et filmhold taget til Kuwait for at dække de danske soldaters medvirken i FNs nyoprettede mission i Kuwait. Det særlige ved det danske hold, der blev sendt afsted var, at de kom direkte fra en mission på Cypern og til Kuwait.
Missionen gik under navnet UNIKOM (United Nations Iraq-Kuwait Observations Mission).
Fra den 13. april 1991 begyndte FN styrkerne at deployere ind i landet og i maj var styrken fuld. Deres primære opgave var at monitorere og rapportere alle fjendtlige aktiviteter i den demilitariserede zone mellem de to lande, Irak og Kuwait. Dette med det formål at forhindre yderligere vold. Missionen sluttede officielt i 2003. (Kilde: Peacekeeping.un.org)
Saddam Hussein var ikke just begejstret – både over at have tabt krigen i Kuwait og være blevet smidt ud af amerikanerne til, at FN nu sendte styrker ned til grænsen i den sydlige del af Irak (se kort).
Under opholdet dernede bor forsvarets filmhold på en amerikansk base i Kuwait, Camp Doha, som udover at være base og udgangspunkt for den amerikanske tilstedeværelse i Mellemøsten siden Golfkrigen i 1991 og var det i forhold til invasionen af Irak i 2003.
Sort som natten
Og som Teddy beskriver det i fortællingen, blev der sat ild til oliebrøndene, hvor røgen fra brandene ofte drev ind over Kuwait.
En dag, hvor Teddy og teamet er ude at køre, kommer de ind i røgen fra en af brandene. Røgen er så tyk, at de hverken kan se noget eller kan trække vejret. De ender med at finde et værelse på et ødelagt hotel, hvor de begge bliver så syge, at de tænker deres dage er talte.
Såvel UNIKOM og UNGCI (United Nations Guards Contingent in Iraq), som du kan høre Jens fortælle om i ’Den glemte mission’.