Krigen på Balkan var en af de mest brutale og blodige konflikter i slutningen af det 20. århundrede. Konflikten begyndte i starten af 1990´erne, da Jugoslavien gik i opløsning de forskellige etniske grupperinger begyndte kæmpe om både magt og landområder. De tre områder, som var mest præget af krig og uroligheder var Serbien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina, hvor urolighederne varede i næsten ti år.
FNs fredsbevarende styrke, bedre kendt som UNPROFOR (United Nations Protection Force), blev sendt ind i området i april 1992, hvor opgaven var at beskytte civile og arbejde for at sikre freden. Men opgaven var for stor i forhold til det mandat, som de udsendte soldater havde fået, som også oberst Mads Rahbek fortæller i interviewet ”Det var som nyfalden sne, vi gik i”.
UNPROFOR var den største fredsbevarende operation i FNs historie og involverede i de tre år, som UNPROFOR eksisterede, flere tusinde soldater fra en lang række forskellige FN-lande.
De udsendte på UNPROFOR stod overfor store udfordringer og havde svært ved at håndtere konflikten på Balkan. De forskellige etniske grupper var ofte både mistænksomme og fjendtlige – både overfor hinanden, men også FN-styrken. Carsten, der var udsendt som kompagnichef i 1995 beskriver det som “serberne løj og kroaterne dræbte”.
Angreb og gidseltagning
FN-styrkerne oplevede at blive både angrebet og holdt som gidsler, som bl.a. Rico oplevede – og samtidig blev de kritiseret for at være passive og ikke gribe ind, når det var nødvendigt for at beskytte civile eller forhindre angreb.
En af de mest kendte hændelser, som skete under UNPROFORs indsats på Balkan var massakren i Srebrenica i 1995, hvor over 8.000 bosniske muslimer blev dræbt af serbiske styrker, mens de var under beskyttelse af FN-styrker. Massakren i Srebrenica var en af de værste krigsforbrydelser i Europa siden 2. verdenskrig og medførte stor kritik af både UNPROFORs indsats og FN på Balkan.
Og efter massakren pressede det internationale samfund yderligere på og endelig i slutningen af 1995 blev Dayton-aftalen underskrevet af de stridende parter og satte en officiel afslutning på krigen i Bosnien-Hercegovina, men urolighederne fortsatte andre steder.
Konflikten på Balkan medførte tusindvis af dødsfald, tvangsflytning af millioner af mennesker og efterlod sig en region med en ødelagt infrastruktur og en traumatisk arv, som stadig den dag i dag lever videre i befolkningen.
Manglende mandat
De udsendte på UNPROFOR havde ikke det rette mandat til at løse den opgave, som de var blevet sendt ud til – og det har både sat sig i sindet hos en række af de mange tusinde soldater, der var udsendt, men også som en kritik af FN.
UNPROFORs indsats på Balkan viser samtidig, hvor svært det er at håndtere konflikter, hvor forskellige etniske grupperinger kæmper om både magt og territorium – og hvor vigtigt det er, at have en fælles og klar strategi for at håndtere sådanne situationer.
Spørgsmålet er, om vi har lært af konflikten og husker den, når vi (det internationale samfund) sender soldater ud til krige, kriser og katastrofer.
