Etik, moral og tilgivelse

I anledning af værnspræsternes 50 års jubilæum i 2021 har vi talt med de tre værnsprovster og de tre værnschefer for Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet om præstens opgave gennem tiden. Vi har også spurgt ind til, om der også i fremtiden vil være præster med, når Danmark tager mission.

1. marts 2021 fejrede vi værnspræsterne 50 års jubilæum.  En fejring, der blev udskudt grundet covid-19.  Vi mener dog, at det er vigtigt at sætte fokus på den gejstlige tjeneste i uniform.
Rent historisk  finder vi fortællinger om præster, der stod til søs og stævnede ud med søværnets skibe  allerede tilbage under Christian D. V tid. Den gang som nu var det værnspræsternes opgave at indgyde soldaterne mod, når krigen stod for.
Efter flere århundrede som løst tilknyttede præster, der tog med, når danske mænd drog i krig for Danmark, blev det i 1971 besluttet at formalisere værnspræsteembedet.

Formålet var at sikre fremtidens soldater også ville være sikre på, at der på fremtidens missioner ville være en gejstlig integreret del af forsvaret.

Er det retfærdigt at slå ihjel?

“Du må ikke slå ihjel” – det står der i det 5. bud af de ti bud i kristendommen. Hvordan hænger det sammen med, at soldaten som udgangspunkt er trænet til at slå ihjel?

“Soldater slår ihjel og lever med det”, er overskriften på en af de mange bøger fra oberst Lars Møllers hånd, men hvordan lever man med det.

Vi har talt med tre værnspræster om emnet og hører ligeledes de tre værnschefer om, hvorfor Danmark sender præster med ud på mission.

Præsten skal være det moralske forbillede og gå foran som en godt eksempel med at være hæderlig og troværdig i sin tjeneste – og også kunne indgyde trøst og tilgivelse.

Når man er krig ændrer den etiske dimension sig og som kristent menneske skal du pludselig bryde med den pligt, du er opdraget til at leve efter.

Hærprovst Thomas Hansen Beck fortæller, at du som kristent menneske har to pligter.

Den første pligt er at leve i tro. Den anden pligt er at tage sit ansvar på sig som borger, hvilket hverv man end har. Forpligtelsen til at gå i krig hører også under den kristnes pligt som borger. Som borger er man pligtig til at forsvare sin næste og sit land. Det er soldatens hverv.

Og her har soldaten fået et af de mest ansvarsfulde hverv i et samfund, og det bør resten af befolkningen anerkende og sætte pris på.
SOLDATEn MÅ FORBRYDE SIG MOD DE ETISKE LOVE
Når man er soldat, er man nødt til at forbryde sig mod de etiske love. Det er grundlæggende forkert at slå ihjel. Og det er derfor der skal være hæderlighed i krigsførelsen. Derfor er det vigtigt, at det der sker, sker på baggrund af en lovlig ordre og i selvforsvar – og ikke er drevet af hævntørst. “Soldater ser nogle bestialske ting og kunne uden en moralens vogter blive ledt til at handle i hævntørst. Og derfor er det vigtigt, at der er præster med på mission, så soldaten kan få nivelleret sit moralske kompas og få talt ud om det, der er sket på et andet plan, end når de taler med en psykolog,” siger Thomas Hansen Beck.
forskellen på feltpræster, orlogspræster og Flyverpræster
Der er som udgangspunkt ikke nogen forskel mellem præsterne i de forskellige værn og opgaven er grundlæggende den samme. Men muligheden og rammen for at løse den er meget forskellig.

Når du er ombord på et skib, er der meget få steder, du kan gå hen, medmindre du springer over bord. Så for orlogspræsten har du dine “sognebørn” tæt på dig hele tiden – og så når der er meldt ´klart skib´.

For flyverpræsten er det svært at komme med på bagsædet af en F-16, når de skal ud på mission eller når helikopteren skal flytte tropper fra A til B. Du må derfor vente troligt på jorden sammen med  alt det støttepersonel, der er med ude for at sikre, at fly og helikopter kan komme i luften.

Feltpræsten kan, hvis han ønsker det, gå med helt ud i felten og har derfor ligesom orlogspræsten mulighed for at være helt tæt på de soldaterne, når de udfører deres opgaver.

Vi har talt med de tre værnschefer og værnspræster om opgaven som moralens vogter og kommer også ind på forskellighederne i det samvær, som opstår på baggrund af den ramme, som såvel soldaten som præsterne finder sig i.