spot_img

TILMELD NYHEDSBREV

KONTAKT

AktueltVi slår ihjel

Vi slår ihjel

Gem artikel

Er det okay at slå andre ihjel?

Når man er soldat, er man nødt til at forbryde sig mod de etiske love. Det er grundlæggende forkert at slå ihjel. Og det er derfor der skal være hæderlighed i krigsførelsen. Derfor er det vigtigt, at det der sker, sker på baggrund af en lovlig ordre og i selvforsvar – og ikke er drevet af hævntørst.

“Soldater ser nogle bestialske ting og kunne uden en moralens vogter blive ledt til at handle i hævntørst. Og derfor er det vigtigt, at der er præster med på mission, så soldaten kan få nivelleret sit moralske kompas og få talt ud om det, der er sket på et andet plan, end når de taler med en psykolog,” siger Thomas Hansen Beck, hærprovst.


IMG_1553

I dag, den 1. marts 2023, kan værnspræsterne fejre 52 års fødselsdag og i alle større missioner siden da har der været sendt præster med ud – orlogspræster, flyverpræster, feltpræster.

Rent historisk har der været præster med hæren ude siden Danmark blev kristent, hvor opgaven var at indgyde soldaterne mod, inden de drog ud på kamppladsen.

Men det var først under 1. slesvigske krig, at man fra statens side officielt sendte en feltpræst afsted. Det skete på baggrund af et læserbrev fra en far, der netop havde mistet sin søn.

En uforglemmelig søn har Herren kaldt til hvile. Overjæger Jens Rasmussen, Vantinge, af 3. Jægerkorps. I Guds vilje skal jeg med den glæde, han selv skænker mig, mig hengive; men eet hviler tungt på mit hjerte. Min søn, som faldt i fægtningen den 28. maj, udtaler i sit brev den 27. maj savnet af, at der ingen sjælesørger er ved hæren. Han udtaler i det samme brev håbet om den næste dag, som var en søndag, at kunne komme til kirke, og jeg vil nære det glade håb, at han kom til de helliges kor.

Væver Rasmus Knudsen i Fyens Stiftstidende i 1848

På baggrund af dette indlæg i Stiftstidende i 1848  meldte præsten Peter Frederik Hammerich tilbød sig som feltpræst for de danske styrker og frem til 1864 var tjenesten mere eller mindre permanent.

Men efter nederlaget i 1864 og statsbankerot faldt tjenesten mere eller mindre fra hinanden. Først i 1971 blev værnspræsteembedet igen formaliseret og har siden været en fast del i forsvaret. Der findes dog ingen fastansatte præster i forsvaret. Det er kun de tre provster; Hærprovsten, Flyverprovsten og Orlogsprovsten, der deler deres embede 50/50.

Moralens vejviser

Soldater skal kunne slå ihjel – og nogle gør det. Det er langt fra alle soldater, der har været nødt til at tage andres liv, men alle ved, at det er soldatens hverv; at kunne slå ihjel.

Men hvordan slår man ihjel og lever med det? Hvordan undgår man, at hævngerrigheden ikke løber løbsk og det bestialske kommer op i mennesket? 

Erfaringer viser, at her har præsten en rigtig god virkning på de udsendte soldater. Præsterne møder soldaterne i øjenhøjde og kan tale om de mange moralske dilemmaer, som man som udsendt – og som soldat – ofte kommer til at stå i.

Se eller lyt til flere interviews med de mange præster her.

Vi har alle lært, at det er forbudt at slå ihjel – og pludselig har du taget et andet menneskets liv, men udsendte til krige, kriser og katastrofer kommer ofte til at stå overfor en lang række moralske dilemmaer, som de skal forholde sig til løbende. I nuet træffer de hurtige og nødvendige beslutninger, men når hverdagens trummerum hjemme i Danmark igen rammer, kan vi blive ramt af moralske dilemmaer.

Moralsk skade

Det er svært at sætte ord på “dårlig samvittighed” – Langt de fleste mennesker har en høj moral og selvom vi har fået mandatet til at “slå ihjel” eller vi af hensyn til vores egen sikkerhed har skulle acceptere at se andre mennesker lide, kan skyldfølelsen ramme hårdt.

I dag taler vi om, at vi kan få en skade på moralen. Selv om udsendte har handlet på legitimt grundlag kan ens moralske kompas blive ramt rigtig hårdt. Og her har værnspræsterne en stor opgave – med at lytte til de mange moralske dilemmaer og give syndsforladelse for de ting, som vi har gjort under udsendelse.

Og i dag arbejder forsvaret tæt sammen med folkekirken, hvor 10 præster rundt om i landet kan tage imod veteraner og deres pårørende på en helt anden måde end f.eks. psykologer kan.

Læs mere om Folkekirke & Forsvar her.

Alle kommentarer er velkomne, men de bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse.

Kommentarer uden fulde navn vil blive slettet.

guest
0 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Ann-Christina Salquist
Ann-Christina Salquist

En af hovedpersonerne bag Forsvarshistorien og Udsendt Af Danmark. Uddannet fra Flyvevåbnet i 1999 og været i Reserven siden. Derudover to udsendelser til Afghanistan i 2005 og i 2006. Derudover uddannet Cand. Soc. Politisk Kommunikation & Ledelse samt en Master fra RUC i Professionel Kommunikation.

Har arbejdet indenfor veteranområdet siden starten af 2009 og er udover at være en af de drivende kræfter bag Forsvarshistorien – Udsendt Af Danmark også frivillig ressourceperson i Danmarks Veteraner.

Jeg har et generelt godt overblik over alle Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Derudover har jeg ikke den store historiske baggrund, men interesserer mig stærkt for at formidle en vigtig del af vores fælles historie bredt ud.

Er stadig aktiv i Reserven, hvor jeg er tilknyttet Arktisk Kommando og arbejder dagligt med at skabe rammen for at fællesskabende kommunikations- og formidlingsprojekter.

Kontakt: acs@fremfor.dk

FRA SAMME forfatter

Temaer

OPlev

Hør historierne

Mere i samme genre

Da Veteranstøtten blev til 

De Blå Baretters landsformand fra 1999-2003 var med til at få åbnet Forsvarets øjne for, at mange veteraner med psykiske skader sad alene med dem. Og det krævede en helt særlig indsats at samle dem op. 

Andre læser også