Dette er en kort artikel der forklare, hvordan man bruger WordPress editoren til at style sine indlæg korrekt.
Først skal det nævnes at alle bidrag modtages med glæde og kys. Du behøver ikke skrive dit indlæg korrekt, eller rette alle stavefejl osv., det skal vi nok gøre på redaktionen. Men for dem der ønsker udvidet kendskab til WordPress Editoren, der bruges når vi opretter indlæg, kommer forklaring her.
Der eksistere et hav af vejledninger til at lære editorens funktionalitet online, så jeg vil her kun beskæftige mig med de områder der hører specielt til forsvarshistorien samt et par generelle retningslinjer.
For komplet gennemgang af editoren anbefaler jeg denne video. Den er på engelsk, men man kan benytte Youtube undertekster, til at få undertekster på Dansk https://www.youtube.com/watch?v=te7aHH7trts
Blokke
Editoren består af blokke. Når du taster enter opretter editoren en ny blok, du kan skrive i. Hvis du bare begynder at skrive, vil blokken blive en almindelig tekstblok.
Hvis du derimod starter en blok med / kan du vælge forskellige typer blokke. Dette skal bruges for at styling på fronten ( hvor brugerne læser din artikel ) er korrekt.
Blokke der kan benyttes på Forsvarshistorien
Selv om alle blokke fra WordPress er tilgængelige, er det kun et mindre udvalg, vi normalt bruger og som vi har stylet på fronten. Det er følgende:
- /overskrift
- /citat
- /billede
- /galleri
- /youtube
- /tabel
- /liste
Det er meget vigtig at du benytter den blok, der er beregnet til det givne indhold. Det er eneste måde vi kan holde styr på styling på siden, når der er mange bidragsydere og forfattere ind over teksterne.
Styling i editoren
Editoren som du skriver dit indlæg i, er med vilje undtaget styling. Det er ikke intentionen at du skal se artiklens endelige udseende, mens du skriver artiklen. Når du skriver, skal du kun benytte de relativt få funktioner du har tilrådighed, for at fortælle editoren hvilket type indhold det er du skriver.
Ingen alternativ styling
Du må aldrig benytte mellemrum, lave ekstra tomme blokke eller lignende, for at forsøge at style din artikel anderledes. Det vil kun bringe forvirring for brugerne, da der så ikke er konsistens i formatering mellem artiklerne.
Overskrifter
Brug gerne mange overskrifter. Mange flere end du normalt oplever i aviser og ugeblade. Det hjælper brugeren med at overskue artiklen. Lad overskrifterne være korte og enten beskrivende eller spørgende, så kan læseren meget nemmere overskue en artikel, og den bliver nemmere og sjovere at læse.
Overskrifter kan have forskellig størrelse, og det er vigtig at du bruger dem korrekt. De betegnes H1 til H6 og skal opfattes hierarkisk i den rækkefølge, hvor H1 er den største og benyttes til indlæggets overordnede overskrift. H1 sættes automatisk, så du skal kun benytte H2 til H6. Tag f.eks. et blik på brugen af overskrifter i denne artikel. Jeg benytter H2 til at inddele indhold i overordnede emner, og h3 til at inddele in under emner.
De 3 undtagelser – fed, kursiv og links
Som med alle andre regler, er der et par undtagelser. De eneste reelle muligheder du har for at style din tekst, er ved brug af fed og kursiv, men de skal benyttes rigtigt.
Fed skrift
Fed skrift benyttes kun til at understrege en pointe. Det er sjældent man bruger fed, men hvis det gøres, skal du være opmærksom på at læseren, vil opfatte og læse ordet som om at der er tryk på ordet. Brug fed med omtanke, og ikke for ofte.
Kursiv
Kursiv benyttes kun, når en tekst skal repræsentere noget en person siger til læseren, eller hvis det f.eks. er en udtagelse fra 3. part. Man kunne også kalde det direkte tale. Det kan være svært at skelne mellem at bruge blokken citat og kursiv. Brug kursiv hvis du er i tvivl.
Links
Links giver næsten sig selv. Hvis du indsætter links, skal du bruge den link funktion der er i editoren. Brug så få links som muligt og helst ingen.
OG SÅ DEN SIDSTE REGEL
Brug ALDRIG ALDRIG ALDRIG store bogstaver i en hel sætning. Læseren vil opfatte det som råben, og det er der ingen grund til 🙂