Da landsfaderen og diktatoren Josip Broz Tito døde i 1980, skulle det få store konsekvenser for Jugoslavien. Tito havde i 35 år holdt Jugoslavien samlet. I tiden efter hans død, opstod der politiske konflikter og økonomisk nedgang.

De mange delrepublikker fik mere selvstyre. Nationalismen voksede i Kroatien, Serbien og Bosnien-Hercegovina, og spændingerne ulmede imellem de forskellige befolkningsgrupper. Snart begyndte Balkan at brænde. En krig, der også kom til at sætte sine spor i dansk forsvar. 

Danmark har siden 1990´erne bidraget til en række fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer på Balkanhalvøen. De danske bidrag har primært været i form af militære bidrag under FN, NATO og EU, men også politi, beredskab og sundhedsvæsen har været bidraget.

Danmark har blandt andet bidraget til missioner i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Albanien. I nogle tilfælde har danske soldater deltaget i kamp, men deres primære opgave har været at opretholde sikkerhed og støtte lokale myndigheder i at opbygge et stabilt og sikkert samfund.

Danmark har ligeledes bidraget med humanitær støtte ad flere omgange. Det indebar bl.a. levering af nødhjælp, genopbygning af infrastruktur og uddannelse af lokale myndigheder og politi.

Danmark har ligeledes været involveret i internationale retsforfølgelser af personer, der var ansvarlige for krigsforbrydelser under konflikterne på Balkan. Danmark har samarbejdet med den international domstol i Haag.

Samlet set har Danmark bidraget til fredsbevarende og humanitære operationer på Balkanhalvøen i mere end tre årtier. 

Disse bidrag har spillet en vigtig rolle i at opretholde stabilitet og sikkerhed i regionen og hjælpe lokale samfund med at genopbygge og komme videre efter konflikterne.