Kvinder i forsvaret
kvinder PÅ MISSION
Forsvarshistorien
Fra Lottekorps til specialkorps
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
I 2021 var der for første gang lige mange kvinder som mænd, der aftjente værnepligt i Flyvevåbnet. Men gennem tiderne har kvinderne måtte kæmpe sig vej, når de har båret uniform – både indenfor og udenfor hegnet.
Du kan herunder læse mere om kvindernes vej ind i forsvaret.
Den har været lang og til tider været stærkt præget af personers individuelle holdninger og ikke altid været funderet i saglige argumenter.
Der er er delte meninger om kvinder i uniform. Men inden du tager stilling, opfordrer vi dig til at blive klogere på, hvad kvinder har lavet i uniform gennem tiden.
Vi har lavet et helt tema om kvindernes vej ind i forsvaret og begynder ved de kvindelige frihedskæmpere og slutter med et blik på, hvad nutidens kvinder i forsvaret mener.
Danske Kvinders Beredskab stifter Danmarks Lottekorps. Formålet var at virke til støtte for de militære værn og civilforsvaret.
Korpset Kvindelige Marinere oprettes og tilknyttes Søværnet, hvor de frivillige blandt andet gør tjeneste i stabene og i Søværnets Operative Kommando.
Kvindeligt Flyverkorps bliver dannet med Else Martensen-Larsen. Martensen-Larsen var en pioner i arbejdet for kvinder i Forsvaret og var korpschef i 20 år.
En revideret Hjemmeværnslov gør kvindekorpsene til en del af Hjemmeværnet. Ligestilling tilstræbes, men kvinder kan ikke deltage i deciderede kampopgaver.
I løbet af 1962 bliver de første kvinder optaget og ansat som konstabler i forsvaret.
Forsvarsministeriet udsender en bekendtgørelse som formelt set indfører fuld ligestilling i Forsvaret, inklusiv kvinders ret til at deltage i deciderede kampopgaver.
Den 19. februar 1998: Ny Lov om Forsvarets personel medfører at kvinder får adgang til at melde sig til ‘frivillig værnepligt’. Begrebet værneret blev indført ved en ændring af lov om forsvarets personel i 1998, hvorefter kvinder fik mulighed for at aftjene værneret på værnepligtslignende vilkår. Kvinder blev i den forbindelse givet muligheden for at møde til session.
Siden 2015 har man inviteret kvinder til Forsvarets Dag via e-boks. Det er dog frivilligt for kvinder, om de vil møde op.
Den første kvinde bliver udnævnt til kommandørkaptajn i Søværnet og dermed den første kvinde, som når chefniveauet inden for Forsvaret.
Den 27-årige Line Bonde bliver den første kvindelige F-16-jagerpilot i Danmark.
Den første kvindelige kampsoldat falder i Afghanistan, da hun bliver dræbt af en vejsidebombe på patrulje nordøst for Gereskh i Helmand-provinsen.
Lone Træholt fra Flyvevåbnet bliver landets første kvindelige general, da hun bliver chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab med grad af brigadegeneral.
Den første kvinde består Frømandskorpsets kampsvømmerkursus. Og en kvindelig 25-årig løjtnant af reserven, består, som den første kvinde Jægerkorpsets legendariske patruljekursus og bliver ansat i korpset.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen varsler forslag fra regeringen om indførelse af værnepligt for kvinder.
Statsminister Mette Frederiksen melder på et pressemøde ud, at værnepligten ligestilles og forlænges.
Mød veteranerne
Dyk ned i mere end 300 personlige beretninger
Jette er udsendt til Balkan som ung kaptajn, hvor hun er en del af efterretningssektionen. Det fører både gode og skelsættende oplevelser med sig.
”I ved, jeg er en kvinde?”, spørger Susanne, da hun udnævnes som rådgiver i Afghanistan. Men det var kun positivt. Alle ville mødes.
”Og der tænker jeg. Ok, det er i dag, jeg skal dø,” fortæller en af Danmarks første kvindelige gruppeførere, Maria om en patrulje.
På den allerførste operation i Irak, som Rikke skal med ud på, bliver hun bedt om at tage med militærpolitiet afsted som ´female searcher´.
”Uhh! Strong woman!”, råber de lokale og samler sig om Sara, da hendes deling sikrer et område i Irak. Hun udgør en sikkerhedsrisiko.
”Jeg har valgt det her erhverv, og det er en stor del af mit liv og min identitet,” forklarer Lene, der tager afsted til Irak trods familiens store bekymring.
Inga er sygeplejerske i Afghanistan og har flere ture bag sig til bl.a. Khandahar og Camp Bastion, hvor hun oplever krigens gru tæt på
”Du kan ændre rigtig mange ting, men du kan ikke ændre en kultur i et land,” siger Trine, der er udsendt som politirådgiver til Kosovo i 2008.
”Jeg gør mig så kønsneutral som muligt,” siger Maria, der gør alt, hvad hun kan for at skjule, at hun er kvinde, da hun var udsendt i 2010.
”Vi skal ikke slå ihjel, men komme med genopbygning,” siger Lene, der er kompagnichef på den sidste kampgruppe med eget område i Helmand.
”Rigtige mænd tuder ikke og kan tåle alt muligt. Men han har også den der barnlige blufærdighed og usikkerhed,” fortæller Thit om en såret ung lokal politimand.
Ulla har taget sine to hånddukker, Alexander og Josefine, med til Afghanistan. Her formidler de historier i øjenhøjde om hverdagen på mission.
Når de ser os, vender de om og løber tilbage til deres egen bil og prøver at dække deres nummerplader med et håndklæde, fortæller Janni fra Politiet om pro-russiske militær, der har snuden lidt for langt fremme i Georgien.
Lotte er kaptajn i Kabul og lærer, at vores problemer i Danmark er få og små. Det er farligt at være afghaner og livsfarligt at samarbejde med NATO.
”Jeg ved, mennesker gemmer på begge sider,” fortæller Sara, der udvikler PTSD efter en udsendelse til Irak. Udover risikoen ved at være i krig, gemmer der sig også en anden trussel.
”Det er jo en hel generation, der har oplevet den her krig, så der er gået mange færdigheder tabt,” forklarer Maria, der er udsendt som landbrugsrådgiver i Afghanistan.
”Hverdagen er ikke kun krig, død og ødelæggelse, men også hvem der vinder i backgammon”, fortæller Lotte om sin tid i Afghanistan.
”Jeg vil være soldat, sagde jeg til min far. Han sagde, at det kunne piger ikke,” fortæller Susanne, der i dag er oberst og chef for Veterancentret.
”Folk bliver jo utrolig taknemmelige. Man ved ikke, hvor man skal gøre af sig selv,” fortæller Maybritt, udsendt til Sri Lanka, hvor 1,5 mill. mennesker er hjemløse.
”Vi vil gerne hjælpe vores medmennesker og udvise den næstekærlighed, som jo er grundtanken i kristendommen”, fortæller Marianne udsendt som soldaterhjemsleder i Camp Dannevirke.
”Lov mig, at du går ind i Forsvaret som sygeplejerske”, siger en såret soldat, der har modtaget Ingerlises hjælp efter at være skudt i ryggen.
”Det er jo ikke ufarligt. Men det er jo heller ikke ufarligt at køre i trafikken – der er en risiko, men det er der også andre steder i verden”, eksemplificerer Lene. ”Det er jo ikke ufarligt. Men det er jo heller ikke ufarligt at køre i trafikken – der…
LÆS MERE
Anne-Cathrine er udsendt som en del af CIMIC i den sydvestlige del af Afghanistan. Hun er den første danske kvinde, der har til opgave at opsøge de lokale afghanske kvinder.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Julie er i dag veteranrådgiver i Aarhus Kommune, men har en baggrund i forsvaret og blev i 1999 sendt til Kosovo på Kosovo hold 1. Hun er én ud af tre kvinder i lejren, så det giver en lille smule ekstra opmærksomhed. Julie sidder med transport og logistik og kommer…
LÆS MERE
I denne video kan du høre Julie fortælle om både sin baggrund som soldat, veteran og sygeplejerske, men også det daglige arbejde som veterankoordinator i Aarhus Kommune. Veterankoordinatorer i Danmark har en vigtig rolle i at sikre, at veteraner får den støtte og hjælp, de har brug for efter deres…
LÆS MERE
Louise var soldat på Hold 1 i Irak, hvor de stod med ansvaret for både at etablere en lejr, bevogte en lejr og sikre, at den daglige drift med mad, vasketøj og administrative opgaver fungerede. I dag lever hun med, at det psykiske og fysiske pres, der kan være i løbet af få…
LÆS MERE
De fleste danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv sunget med på Kim Larsens sang “Jutlandia” og kender sætningen “sygeplejerske på 16 år tilser soldaternes sår”. Kim Larsens sang har siden 1986 skabt kendskab til hospitalsskibet indsats i forbindelse med Korea-krigen, men der er desværre et par…
LÆS MERE
I august 2016 begår Signe Åen Madsen selvmord. Det sker få dage inden hun fylder 26 år. I foråret 2023 har Emil Ahrenholt Mosekjær, Afghanistan-veteran og journalist, inviteret Signes mor, Gunhild og Bodil Andersen, der var Signes psykiater, ind til en samtale om Signe – om hvad der drev hende…
LÆS MERE
I anledning af kvinderens internationale kampdag d. 8. marts har vi sammen med foreningen Kvindelige Veteraner lavet en række hilsner fra kvinder, der har været udsendt på mission. Siden 1962 har danske kvinder haft mulighed for at blive soldat i hæren. Fra 1970’erne kunne kvinderne blive ansat på kontrakt, og…
LÆS MERE
Dette er en meget speciel bog. Jeg mindes ikke nogensinde at have læst noget tilsvarende. Det er samtidig også en særdeles interessant bog.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Tanken om aktiv kvindelig deltagelse i Forsvaret er mere end 75 år gammel, men udviklingen er gået langsomt. Selv i dag, da kvinder har kvalificeret sig på ethvert tænkeligt militært niveau, vækker selve karakteren af deres tilstedeværelse af og til ondt blod.
Hvorfor ser relativt få kvinder Hæren som en karrierevej? Hærstaben har tilknyttet erfaren kvindelig officer Anna Mars for at gå i dybden med spørgsmålet
