Kom godt igang

Du er nu oprettet som bidragsyder på Forsvarshistorien. Alle indlæg er velkommen. 

Intet er for stort, intet er for småt. 

Herunder er en lille guide til at komme godt i gang. Bare tag det helt rolig. Du kan ikke ødelægge noget!

Log ind

Når du logger ind kommer der en sort bjælke øverst på skærmen. 

Her kan du vælge at “tilføje” et indlæg eller redigere et af dine indlæg.

Skriv dit indlæg

Når du har trykket på tilføj, møder du en rå wordpress side. Den fungerer næsten som et worddokument. Du skal blot gå igang med at skrive. 

Hvis du ønsker forskellige funktioner, kan du trykke på den knappen med X i den øverste bjælke, så dukker der en masse hjælpefunktioner op. 

Se vejledning i bruge wordpress editoren her.

 

Indsend og publicer

Når du er færdig med dit indlæg, trykker du “indsend til gennemsyn” i øverste venstre hjørne. 

Redaktionen løber dit bidrag igennem for at sikre, at opsætning er korrekt og laver en hurtig korrektur. Derudover tilføjer vi den til en eller flere kategorier, jf. de tags, du har tilføjet.

Når redaktionen har godkendt indlægget, modtager du en mail retur. 

Du kan ALTID rette og redigere i dit indlæg. 

_MG_8541

FAQ

Når du indsender et bidrag, vil det i første omgang ende hos en redaktør, som vil læse det igennem og sikre, at det overholder retningslinjerne for at bidrage. 

I første omgang vil det være en hurtig korrektur, opstilling af indlægget og et hurtigt faktatjek. 

Når dit bidrag er godkendt, vil du modtage en mail. 

 

Du må skrive alle de indlæg, du kan og vil og det er derfor en god ide´ at tænke i at lave flere korte indlæg fremfor et langt.

Du kan skrive om alt fra artilleri til åbent hus-arrangementer. Den detaljerede beskrivelse af et våben eller en personlig historie.

Har du allerede et længere manuskript liggende, er du velkommen til at skrive til forsvarshistorien.dk. Det kan være, at det skal udgives på en anden måde.

Alternativt anbefaler vi dig at dele det i flere indlæg og tænke i at knytte det sammen ved hjælp af interne links, tags og kategorier.

Det er en åben database og alle er velkommen til at bruge eller lade sig inspirere af indlæg og artikler. 

Det er ikke tilladt at gengive andres indlæg og artikler 1:1, medmindre det er korte uddrag og der bliver henvist til den kilden. 

Desværre…

Hvor meget vi end gerne ville betale for alle indlæg og artikler, er der desværre ikke økonomi til at honorere dig for dit store arbejde. 

Kommer vi til at bruge noget af dit arbejde i f.eks. en bog, hvor forsvarshistorien kommer til at tjene penge, vil vi lave en aftale med dig om royalty.

Alle bidragsydere vil blive inviteret til arrangementer af forskellig karakter og honoreret ad den vej. 

 

Du kan til enhver tid slette dine egne indlæg og artikler. 

Bemærk dog, at der kan gå op til 24 timer, før de er helt væk fra sitet. 

 

Indholdet på forsvarshistorien.dk er underlagt dansk licens for brug af offenlige data.

Forsvarshistorien.dk frasiger sig ansvaret for skade og tab, som kan føres tilbage til information publiceret på Forsvarshistorien.dk og relaterede medier.

Når du indsender et bidrag godkender du, at dit bidrag kan benyttes som beskrevet.

Du må kun indsende bidrag, som du har rettighederne eller tilladelsen til at dele, dette gælder også brugen af billede, lyd og video

I korte træk overgiver du dine rettigheder til Forsvarshistorien.dk, men du er altid velkommen til at bruge indholdet, kopiere og offentliggøre det andre steder.

Med den forståelse:

at data som indeholder personoplysninger og er underlagt tavshedspligt ikke er omfattet af denne licens og ikke kan distribueres
at licensgiver fraskriver sig ethvert ansvar for informationens kvalitet og hvad informationen bruges til.

Husk, at der er ofte er copyright på billeder og tekster, som du finder på nettet eller andre steder.

Derfor er det dit ansvar at sikre, at alt det, som du skriver eller bruger i forbindelse med dit indlæg overholder loven om copyright.

Har du brug for billeder, kan du søge forsvarsgalleriet.dk om adgang eller bruge nationalmuseets billededatabase.

Husk altid at angive kilde.

 Du må ikke

  • ændre eller sammensætte det med andre historier
    kopiere og offentliggøre historierne i en ændret eller sammensat version
    bruge indholdet kommercielt med mindre andet er aftalt

Bruger du indhold fra Forsvarshistorien.dk skal det ske på følgende vilkår:

  • mærke det med “Forsvarshistorien”, dog ikke på en måde, som indikerer, at vi godkender eller anbefaler dig eller din brug af data
  • at du ikke bruger data på en måde som fremstår som vildledende, og heller ikke fordrejer eller urigtigt fremstiller data

Hellere end gerne… 

Vi ser meget gerne, at du tænker forsvarshistorien.dk, som den platform, hvor du selvudgiver og profilerer din store viden, samtidig med at også andres bidrag er med til at udvide vores fælles forståelse for forsvarets betydning for Danmark

Det er dig, der bestemmer, hvornår dit indlæg skal udgives. Du kan gemme dit indlæg som kladde og dermed vende tilbage, når du igen har tid.

Når dit indlæg er klar til udgivelse, sender du det ind til redaktionen, som i løbet af 72 timer vil kigge på indlægget og vende retur til dig.

Der er plads til det hele. 

Formålet med databasen er, at den besøgende kan vælge at surfe hurtigt hen over historien, men også gå i dybden med de mest detaljerede beskrivelser af køretøjer, materiel, våben, uniformer og meget mere. 

Flere detaljer

Når du har indsendt dit bidrag til gennemsyn, kan du fortsat arbejde videre i den. I højre side af skærmen kommer der nogle muligheder op. 

Du kan tilføje, men nedenstående er ikke noget krav:

  • Tags
  • Billede: Indsætte et ”Udvalgt billede”. Det er det billede, som kommer frem i toppen af dit indlæg og bliver trukket med frem, hvis du deler linket på f.eks. facebook. Har du ikke et billede, så finder vi et, der relaterer sig til dit bidrag. Andre billeder kan du sætte ind direkte i din tekst, der, hvor du mener, at det passer ind.
  • Uddrag: Det er en kort tekst, som beskriver indholdet i artiklen og bliver trukket frem på f.eks. google.
  • Diskussion – skal du ikke gøre noget ved
  • Authors: Her står du automatisk som forfatter, men er I flere om at skrive indlægget og er I alle oprettet som bidragsydere, så vil I kunne tilføje en ekstra forfatter her.

 

Ønsker du at se dit indlæg, kan du vælge ”forhåndsvis” og se, hvordan dit artikel ser ud.

 

Husk! Du kan altid rette og tilføje ting efter du har sendt indlægget ind. Det gør du ved at trykke på blyanten i øverste bjælke ”Rediger indlæg”

 

Tips, tricks og ideer

Forsvarets historie er en del af vores fælles Danmarkshistorie og kulturarv. 

Derfor håber vi, at du vil være med til at skrive den, komme med ideer eller sende forslag til temaer, som vi skal bevæge os ned i. 

Kunne du tænke dig at være med til at producere indhold,  udvikle temaartikler, undervisningsmateriale, udgive bøger, læse korrektur eller noget helt sjette, er du mere end velkommen til at kontakte os på:

redaktion@forsvarshistorien.dk

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.