Beskrivelse
KORT OM SPILLET
Gennem Ild og Vand er egentlig udviklet til undervisning i folkeskoler og gymnasier, men det har vist sig at kunne meget mere end det.
Gennem Ild & Vand handler om at samarbejde og vinde som et hold.
Hvert spil udvikler sig forskelligt: Ressourcer slipper op, uløste kriser eskalerer, og I må sammen finde den bedste løsning for at vinde.
Spillet er brugt af mere end 5.000 personer og er løbende blevet korrigeret, inden det har nået sin endelige form.
Hvert missionskort åbner op for mulige samtaler om de politiske beslutninger bag missionen, den historiske og kulturelle baggrund for missionen, eventuelle personlige oplevelser. Yderligere kan de fleste missionskort QR-scannes og åbner op for beretninger fra de konkrete missioner.
Det har vist sig, at spillet skaber rum for samtale og forståelse.
Netop fordi ’Gennem Ild og Vand’ har vist sig at skabe rum for samtale mellem veteraner og deres pårørende, har vi valgt at give privatpersoner og veteraninitiativer mulighed for at købe spillet.
Spillet indeholder:
- 1 spilleplade med et verdenskort
- 5 spillepersonkort
- 5 spillebrikker
- 45 missionskort
- 1 katastofe-terning
- 1 krisebarometerbrik
- 13 ressourcebrikker
- 1 Regelsæt
Brætspillet giver mulighed for at få et indblik i og kendskab til de mange forskellige typer af missioner, som Danmark har bidraget til gennem årene. Derudover skal de samarbejde om at løse fredsbevarende, fredsskabende, humanitære, trænings- og observatørmissioner rundt om i verden.
Hvem sender vi? Er det bedst at sende Flyvevåbnet, eller skal vi have Hæren afsted for at løse missionen? Eller kræver det et godt samarbejde med mellem Beredskabet og Politiet?
Spillet er udviklet i samarbejde med Playcircle.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.