
Et af de mange billeder, jeg anvender i forskningsprojektet ‘missionen på den delte ø’, som jeg siden 2022 har arbejdet med på Århus Universitet. Projektet baserer sig på interview med veteranerne og analyser af materiale, f.x. dagbøger og billedsamlinger, som jeg har lånt af veteranerne og/eller af FN-museet i Frøslev. Der er til dato udkommet to artikler i Chakoten (2022) og to kronikker (Berlingske 14.7.22 og Århus Stiftstidende 6.2.23) om projektet.
Der har desuden været afholdt to arrangementer på Folkeuniversitetet om ‘Missionen på den delte ø’, hhv 22.11.22 i Ålborg og 8.3.23 i Århus. Projektet kører frem til 2025.
Jeg vil anvende forsvarshistorien.dk som platform for stedet, såvel som alt materiale og aktivitet også registreres i PURE systemet på Århus Universitet.