Artilleri er en betegnelse for kanoner, morterer, raketsystemer og andet, der kan sende projektiler over lange distancer.

– Det er artilleriets rolle at levere store mængder ildkraft på stor afstand. Det skal blødgøre fjenden, inden man rykker ind med kampvogne og infanteri, siger Anders Puck Nielsen, Forsvarsakademiet.

Under begge verdenskrige anslås det, at artilleri er den våbentype, der har taget flest menneskeliv.

-Hele krigen i Ukraine har vist sig at være en artillerikrig. Det er blevet fuldstændigt afgørende i denne her krig, tilføjer Anders Puck Nielsen (DR-Nyheder, 9. juni 2022). Ukraine har derfor efterspurgt moderne artillerisystemer fra Vesten og og bl.a. Danmark leverer 19 nye franskbyggede CAESAR-155 mm artillerikanoner i 2023/24

Men hvad består ”artilleri” af og hvad er artilleriets nyere historie i dansk kontekst?

Feltartilleri

Feltartilleriet benytter krumbanevåben, som normalt bruges til indirekte beskydning af et mål, dvs. hvor artilleriet ikke kan se målet. Målopfattelse og indskydning foregår ved en observatør, enten på jorden eller i luften. Når indskydningen har fundet sted, skydes der “virkningsskydning”, hvor alle artillerikanoner (i fagsprog kaldet artilleripjecer) affyres samtidig. 

Moderne artilleri kan anvende en lang række forskellige ammunitionstyper, herunder lys- og røggranater, brisant(fragmentations)-ammunition og styrede granater, som f.eks. laserstyrede LGB-våben (Laser Guided Bomb). Moderne artilleri, som f.eks. Multiple Launch Rocket Systems (MLRS) kan også anvende raketkastere i stedet for granater.

Luftværnsartilleri

Luftværnsartilleri opstilles for at luftsikre enheder og objekter. Luftværnsartilleri kan bestå af en eller flere af følgende våbentyper: kort-, mellem- og langdistancemissiler samt diverse maskinkanontyper. 

Luftværnsartilleriet er støttet af en eller anden form for kontrol og varslingsenhed, der kan varsle om luftfartøjer – og ved hjælp af IFF-udstyr- Identification Friend or Foe- afgøres det, om der er tale om egne eller fjendtlige fartøjer.

Målopklaring

Målopklaringsenheder dækker over et bredt spektrum af enhedstyper, lige fra en enkelt soldat med en radio (artilleriobservatør eller observationsofficer) til en større enhed, der har mulighed for at hente information fra droner og radar. Fælles for disse er, at de indsamler information om mulige mål til de skydende enheder.

I Danmark er alle artillerikapaciteter ved 1. Artilleriafdeling ved Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne.

Sådan har det ikke altid været.

Fra Marshallhjælp og kold krig til nedlæggelse- og genopstandelse

Efter Danmarks befrielse i 1945 havde det danske artilleri ingen tunge våben, da man genoprettede stabe og artilleriafdelinger. Sidst i 1945 overtog man et antal tyske 88 mm luftværnskanonen og fra foråret 1946 blev de første artilleriafdelinger udrustet med engelske 88 mm Feltkanoner.

Med Danmarks indtræden i North Atlantic Treaty Organization I 1949/50 begyndte det tidligere engelske materiel at blive afløst af amerikansk materiel via Marshallhjælpen. Det lette Feltartilleri blev udrustet med 105 mm Haubits M/50, der med en ca. 15 kg. granat havde en rækkevidde på op til 11 km. I 1951 fik de middeltunge afdelinger 155 mm Haubits M/51, der med en granat på ca. 42 kg havde en rækkevidde på op til 14 km. 

I 1952 modtog de tunge afdelinger 155 mm Kanon M/52 med en rækkevidde på op til 20 km, og endelig suppleredes det tunge artilleri i 1955 med 203 mm Haubits M/55, der også kunne afskyde atomgranater. Haubitsen var den største pjece artilleriets rådede over, dens ca. 90 kg. tunge granat kunne nå ud på en afstand af ca. 17 km. 

Disse trukne artilleripjecer blev i  1962 suppleret med Honest John raketterne. Det var en jord-til-jord 762 mm artilleriraket med en max. rækkevidde på ca. 25 km. Rakettens eneste formål var at afskyde taktiske atomvåben, men den kunne dog også fremføre konventionelle sprængladninger og sprænghoveder med stålkugler mod kampvogne. Luftværnsartilleriet fik i samme periode nyt tidssvarende let skyts 40 mm luftværnskanon L70 med tilhørende radar og ildledelsesanlæg., senere afløst af M73 RedEye og i ´’90erne Stinger luftforsvarssystemet. 

Pansret bæltekøretøj M/113 blev introduceret som kommando/skydecentral i 1964 , og den kunne sejle ved egen kraft. Den selvkørende  155 mm haubits -SKH M 109 blev leveret i perioden 1964-70 og pjecen skulle blive den sidste nye type, der blev leveret frem til leveringen af de franske 155 mm CAESAR artillerikanon godt 50 år senere fra 2021, i 2023-24 afløst af israelske ATMOS artillerisystemer og PULS raketkastersystemer

I 1966 tilgik bjærgningsvogn M/578 til de pansrede artilleriafdelinger, og i 1967 tilgik 8 stk. morterpejleradarer M/67 (Green Archer), som kunne pejle helt ud på en afstand af 30 km. 

Artilleriet var fra da dvs. fra 1970- nu på ca. 400 artillerikanoner, selvkørende og trukne, fordelt på 17 Artilleriafdelinger, hvoraf 1., 2., 3., 5., 6., 7., og 8. afdeling var stående enheder.

Derudover 10 lette 105 mm HB mobiliseringsbatterier til lokalforsvarsenheder i Danmark, som i 1970erne overgik til nyoprettede artilleriafdelinger.
6 middeltunge afdelinger var fordelt til de 6 brigader, og 4 afdelinger var fordelt til de fire daværende kampgrupper.

Af større indkøb af våbensystemer de seneste ca. 30 år kan nævnes afløseren til de tunge artilleripjecer nemlig 8 stk. MLRS M270 , et 227 mm raketartillerisystem med en rækkevidde på op til 45 km, leveret i perioden 1998-2000 samt M-2000 artilleripejleradar ARTHUR, der kan pejle eller stedfæste skydende enheder indenfor en afstand af 45 km. Derudover kan nævnes at tung morter våbensystemet fra 2020 indgår i artilleriet med indkøbet af 15 stk CARDOM 10, 120 mm morter, monteret på pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5 . CARDOM 10 har en rækkevidde op til 10 km og systemet leveres af østrigske Escait, et datterselskab til israelske Elbit.   

Artilleriets fire regimenter blev fra 1961 benævnt Kongens Artilleriregiment på Sjælsmark kaserne, Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk, Nørrejyske Artilleriregiment i Aarhus, senere i Skive samt Sønderjyske Artilleriregiment i Varde. Endelig er var der ved Bornholms Værn på Almegårds kaserne en artilleriafdeling- 12. afdeling. Jyske Luftværnsregiment og Sjællandske Luftværnsregiment blev oprettet i 1951 og garnisoneret i henholdsvis Aalborg, senere Tønder og København. Det sjællandske regiment blev i 1970 lagt under Kronens Artilleriregiment og det jyske under Nørrejyske i 1974.

I 1982 blev Sjællandske Artilleriregiment nedlagt og i 2000 blev de to jyske regimenter sammenlagt i Varde under navnet Dronningens Artilleriregiment. I medfør af Forsvarsforlig 2005-2009, sker den næste sammenlægning, idet Dronningens og Kronens Artilleriregimenter samles på Varde Kaserne under navnet  Danske Artilleriregiment, oprettet d. 1. november 2005. Herefter havde den danske hær kun et artilleriregiment tilbage. 

I forbindelse med Forsvarsforlig 2014-2018, blev det besluttet at nedlægge Danske Artilleriregiment og artilleriets selvstændige skole.

En del af det daværende Danske Artilleriregiment – 1. Danske Artilleriafdeling – blev overført til og sammenlagt med den daværende Hærens Kampskole, der herefter og indtil 2019 blev benævnt Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl.

Som følge af Forsvarsforlig 2019, blev Danske Artilleriregiment genoprettet, og ildstøttevåbnet havde igen et regiment, der samtidig er kompetencebærer for al viden og kompetence inden for tjenestegrenen ildstøtte.

Ildfolket fik derved igen ét Regiment – ét holdepunkt for alle artillerister. De gamle pjecer er skrottet for længst. Nu afventer artilleriet tilgang af 19 nye 155 mm israelske ATMOS-kanoner og 8 PULS raketkastersystemer/MLRS. Ringen er sluttet i forhold til udgangspunktet i 1945.

Læs mere 

Danske Artilleriregiment har siden 2020 samlet og dokumenteret Artilleriets Historie i den danske hær, koordineret af overkonstabel-1 Bjarne Odgaard og major Kim Meyer. 

Besøg Artilleriets Historie, og læs mere, ved at klikke på nedenstående links: