FORSVARSHISTORIEN

80-årsdag for obersts heltedød under besættelsen

Svend Paludan-Müller, chef for Grænsegendarmeriet, satte sig til modværge, da Gestapo ville arrestere ham. Han omkom efter tre timers kamp.

Obersten havde i årevis givet sine foresatte problemer – bl.a. med det nedenfor gengivne avisindlæg fra 1935 mod Italiens erobringskrig i Afrika.

Overskriftsbillede: Oberst Paludan-Müller modtager tyske officerer i anledning af mindehøjtideligheden for de tre grænsegendarmer dræbt d.9 april 1940. Foto: Frihedsmuseets Fotoarkiv.

Af Niels Birger Danielsen

I Graasten er markering af årsdagen for oberst Svend Bartholin Paludan-Müllers død den 26. maj 1944 en årligt tilbagevendende begivenhed. I år er den dog lidt større, for der er 80-årsdag for ildkampen ved Paludan-Müllers embedsbolig som chef for Grænsegendarmeriet – et af besættelsestidens legendariske dramaer.

Oberstens barnebarn af samme navn, der var 1 år gammel, da dramaet i Graasten fandt sted, nedlægger en krans på vegne af familien. Svend Paludan-Müller skal være hovedtaleren ved arrangementet, der varer ca. en time.

”Det betyder meget for familien, at man holder mindet i hævd. Det passer også fint med traditionen i Sønderjylland at markere den slags dage,” siger han. Svend Paludan-Müller var også hovedtaler i 1994, da 50-årsdagen blev markeret. Ved den lejlighed deltog enkedronning Ingrid – dronning Margrethes mor – der under krigen sammen med sin mand kronprins Frederik (senere Frederik IX) som beboere af Graasten Slot havde været naboer til oberstparret.

Oberst S.B. Paludan-Müller. Foto: Frihedsmuseets Fotoarkiv.

Nægtede at opspore allierede piloter

I sin tale vil Paludan Müller fokusere på de tilfælde under besættelsen, hvor farfaren havde udfordret den danske regerings samarbejdslinje over for besættelsesmagten. Bl.a. afviste S.B. Paludan-Müller i 1941, at give sine grænsegendarmer ordre til at følge op på en ordre fra regeringen til at opspore og tilbageholde britiske flybesætningsmedlemmer, der var sprunget ud med faldskærm, efter at deres fly var blevet skudt ned eller var havareret.

Og i 1943 rejste han sig ved markeringen af Tønders 700 års byjubilæum og sagde, at forholdet mellem danskere og tyskere i grænselandet var ødelagt 200 år ud i fremtiden på grund af den tyske besættelses-politik. Regeringen under statsminister Erik Scavenius undlod dog at afskedige ham for at undgå at gøre ham til en martyr.

Det sidste kendte billede af Oberst Paludan-Müller inden han blev dræbt d. 26. maj 1944. Her foran embedsboligen i Gråsten. Foto: Frihedsmuseets Fotoarkiv.

Læserindlægget i Hejmdal

Noget lignende var sket allerede længe før, Nazitysklands styrke havde overskredet grænsen. Den 3. september 1935 fik han i Hejmdal – avis for den dansksindede befolkning i Sønderjylland – optaget et læserindlæg i anledning af, at den dansksprogede Flensborg Avis havde skrevet en leder, hvori man havde forsvaret Italiens militære angreb på Abyssinien (i dag Etiopien).

Det skete fra Italiensk Somaliland, der svarer til de centrale dele af nutidens Somalia. Formålet for Italien under den fascistiske diktator Benito Mussolini viste sig at være at skabe et italiensk imperium i Østafrika.

Som det fremgår, var tonen uhørt hård for en embedsmænd, og indlægget var stik imod den udenrigspolitiske linje, som regeringen under statsminister Thorvald Stauning (S) og udenrigsminister P. Munch (R) havde lagt. Den gik ud på, at man skulle holde lav profil i et internationalt miljø, hvor diktaturstater – ofte med totalitære ideologier – var på fremmarch, og undgå at provokere.

Særligt provokerende var det, at S.B. Paludan-Müller valgte at underskrive sig med sin titel – ’Chef for Grænsegendarmeriet’ – og dermed fraskrev sig enhver mulighed for at forsvare sig med, at han kun udtalte sig som privatperson.

Provokationen virkede. Regeringen fik en harmdirrende henvendelse fra det italienske gesandtskab. De tjenstlige skridt, der blev taget, førte til, at obersten fik frataget en halv måneds løn.

Med i hemmelig organisering

Under krigen forbød Paludan-Müller sine folk at deltage i modstandsbevægelsen for ikke at bringe Grænsegendarmeriet i fare for repressalier. Selv deltog han imidlertid i hemmeligt arbejde for at forberede en undergrundshær, der kunne stå til rådighed i en militær slutkamp i Danmark eller i en evt. kaossituation ved krigsafslutningen.

S.B. Paludan-Müller havde på forhånd besluttet sig for, at han ikke ville lade sig arrestere. Hans død udløste specielt i Sønderjylland stærke reaktioner, og de tyske myndigheder lagde forbud mod at begrave ham i landsdelen. I stedet blev han jordfæstet på Snesere Kirkegård på Sydsjælland, hvor hans far og farfar havde været præster.

Mindearrangementet, der begynder kl. 10.00 søndag, bliver afviklet af 4. maj-komitéen i Graasten i samarbejde med Sønderborg Kommune, Kontaktudvalget for de Militære Traditioner i Sønderborg samt Dansk Told & Skatteforbund. Sidstnævnte er med, fordi Grænsegendarmeriet godt nok var militært organiseret, men alligevel hørte under Indenrigsministeriet.

Den første mindedag i Graasten i anledning af ildkampen mellem oberst S.B. Paludan-Müller  og Gestapo i 1944 fandt sted den 26. maj 1946 – altså på toårsdagen. Ved den lejlighed Opmærksomheden samler sig om enken, Ragna Paludan-Müller. Til højre for hende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Til venstre for enken datteren Else Martensen-Larsen, der senere kom til at spille en pionerrolle for danske kvinders indsats i det militære forsvar. Helt til venstre oberstparrets yngste datter, Dagny Paludan-Müller, der døde i 2023 i en alder af 97 år. Som 17-årig gymnasiast boede hun stadig hjemme hos forældrene i embedsboligen den morgen, Gestapo kom. Foto: Frihedsmuseets Fotoarkiv.

Læs Paludan-Müllers avisindlæg om Italiens militære angreb på Abyssinien:

Læserindlæg (uddrag) i Hejmdal 3. september 1935 (gengivet efter Sven Sabroes bog Ene mand mod Gestapo fra 1945 – udg. af Gyldendal)

,,Hvad ved Flensborg Avis om Abessiniernes Grusomheder. Der er under Hensyn til Italiens folkeretslige Moral sandelig ingen Grund til paa Forhaand at nære Tiltro til Italiens Bevismateriale. Og selv om Abessinien muligvis har gjort sig skyldig i barbarisk Fremgangsmaade, har Italien af den grund ingen folkeretslig eller moralsk Ret til at erobre Landet. Hvorledes har Italienerne behandlet de ulykkelige Arabere under Erobringen af Nordafrika. Læs herom i Knud Holmboes Bog ,,Ørkenen brænder’’. Heri findes Fotografier af Arabere, der bliver hængt af Italienerne fordi de har tilladt sig at forsvare deres fædrene Jord. Mon Italienernes og Abessiniernes Mentalitet ikke karakteriseres bedst af deres Førere.

Ved Mussolinis pralende Trusler og Foragt for højtidelige Løfter og international Moral og ved Kejser Haile Selassies rolige og værdige Appel til Folkeforbundets Samvittighed, en Appel som indtil nu er ubesvaret. Flensborg Avis slutter sin ædle Vejledning i Folkeret saaledes: Der er næppe Grund til at være rørt – hverken over det ,,stakkels værgeløse’’ Abessinien eller det ,,krigslystne’’ Italien. Hele Sagen er jo et Kolonispørgsmaal. Venner af Fred mellem de europæiske Magter kunde føle sig fristede til at ønske et britisk Mandat over Nordabessinien og en hurtig italiensk Sejr over det øvrige Abessinien som den mest ,,smertefri’’ Overhugning af den gordiske Knude.

Italienske soldater i Addis Ababa i 1936. Foto: Wikimedia Commons

Altsaa skulde man haabe paa, at Italien og England kunde blive enige om at dele Abessinien, og at Italien derefter i en Fart kunde faa Held til at udrydde ,,sine’’ Abessiniere med Maskingeværer og Giftgas, idet der ikke skulde være Grund til at være rørt over det værgeløse Abessinien eller harmfuld paa det krigslystne Italien. Disse Betragtninger kalder jeg lave, raa og hjærteløse. Nej, Flensborg Avis, der er andre Forhaabninger, som Mennesker med

Retfærdighedsfølelse og Æresbegreberne i Orden maa hengive sig til: At Folkeforbundet med alle lovlige Midler vil lægge Pres paa Voldsmanden og ikke som hidtil paa Offeret, og at Danmark herunder vil regne det for en Ære at bære de Byrder, der følger med at være Medlem af Folkenes Forbund, og hvis Krigen dog kommer, at da Febersygdomme, Sværd, Spyd og de svigtede Abessiniernes altfor faa Riffelkugler maa tilintetgøre den graadige Græshoppesværm, der vælter ind over Abessiniens Grænser.

Svend Bartholin Paludan-Müller
Chef for Grænsegendarmeriet”

Vil du læse mere ? bliv abonnent og vær med til at sikre forsvarshistorien

Klik HER for at komme igang.

Som abonnent på Forsvarshistorien.dk er du til at støtte arbejdet med at indsamle og dokumentere forsvarets historie. En opgave, der burde være forsvarets, men med forsvarsforliget i 2009 forsvandt forsvarets formidlingsforpligtelse.

Er du allerede abonnent? - log ind her

 

Relaterede artikler

3. feb 2023

Skriv et svar

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.