FORSVARSHISTORIEN

Neutralt land – men med krigen tæt på

Veteranarbejde før 1948: Selv om Danmark som stat ikke førte krig mellem 1864 og 1940, havde samfundet til stadighed betydelige grupper af mænd, der var blevet invalideret ved krigsfronter. Det var grundlaget for den første indsats for veteraner i moderne forstand. Den blev iværksat fra de slesvigske kriges tid og frem. 


Af Niels-Birger Danielsen

‘Vore faldne – danskere i dansk og allieret krigstjeneste 1940-45’.

Sådan lyder det på soklen under Sven Lindhardts tre meter høj bronzestatue foran Kastellet i København.  

Monument ” For vore faldne i dansk og allieret tjeneste" 1940-1945
“Vore faldne” af Sven Lindhardt foran Kastellet i København. 1940-1945. Foto: wikimedia

Den forestiller en soldat i britisk uniform, der med bøjet hoved mindes kammeraterne. Nærmere bestemt de soldater, der satte livet til ved den tyske besættelse den 9. april 1940, ved overfaldet på kaserne og flådestationerne den 29. august 1943 eller på fronterne under Anden Verdenskrig, hvor ca. et tusind danskere kæmpede som frivillige i de vestallierede hære. 

Statuen blev opstillet i 1960 af foreningen De allieredes danske Våbenfæller (DADV) i anledning af 15-årsdagen for Befrielsen i maj 1945. 

I det hele taget var højtideligholdelse af mindedage en hovedaktivitet for foreningen sammen med såkaldte ’pilgrimsrejser’ til steder, hvor vigtige krigsbegivenheder under Anden Verdenskrig havde fundet sted. 

Den slags aktiviteter er udtryk for et internationalt fænomen, som historikere bl.a. har kaldt ’kulten af den faldne soldat’ og ’myten om krigserfaringen’. 

”Myten har i korte træk til formål at forandre krigens realitet fra det brutale og meningsløse til noget, der gør den meningsfuld og ligefrem hellig,” skrev historikeren Jakob Sørensen i 2009.

Frihedskampens dominans 

DADV havde i øvrigt eksisteret siden 1920, idet danske frivillige også deltog i de allierede hære under Første Verdenskrig. Et kendte eksempel er Thomas Dinesen – forfatterinden Karen Blixens bror – der kæmpede i den britiske hær og fik tildelt Victoria-korset. 

Danske soldater på den internationale krigsskueplads spillede i årtierne efter Anden Verdenskrig   kun en beskeden rolle i den offentlige bevidsthed. Som de mange hundrede mindesmærker for  frihedskæmpere vidner om, har erindringsdyrkelsen af den nationale modstandskamp stået i centrum. 

Derfor er det mest markante veteranarbejde foregået i regi af Frihedskampens Veteraner, grundlagt i 1951, der til sin nedlæggelse i 2008 var paraplyorganisation for et stort antal organisationer af tidligere frihedskæmpere.

I centrum af veteranarbejdet har stået de erstatninger, der er blevet ydet som følge af Lov om erstatning til besættelsestidens Ofre, som blev vedtaget i 1945. 

Det danske paradoks

Det danske paradoks er, at det officielle Danmark hædrer civile modstandsfolk, som om de havde været soldater på en front. Det på trods af, at de kæmpede i det skjulte og uden synlige kendetegn, som ifølge krigens love ellers er en forudsætning for at blive anerkendt som kombattanter.

Gennem monumenterne i Mindelunden i Ryvangen mindes frihedskæmperne, danskere i de allierede hære og danske krigssejlere på lige fod som en del af den samme kamp, selv om de tre elementer havde væsensforskelligt udgangspunkt.

De ca. 6000 danske krigssejlere blev højt anerkendt som det måske vigtigste danske militære bidrag til sejren i Anden Verdenskrig. 

Men krigssejlerne fik først på et meget sent tidspunkt adgang til erstatninger. Tværtimod fik  adskillige af dem efter hjemkomst henvendelse fra skattemyndighederne, der krævede efterbetaling af skat af løn for deres udenlandske krigstjeneste.

Erstatningsbyrden

Selv om Danmark ikke havde været i krig siden 1864, var der til stadighed veteraner i landet med krigserfaring. Den vigtigste gruppe i mellemkrigstiden var de tusinder af sønderjyder, der under Første Verdenskrig som tyske undersåtter havde været nødt til at kæmpe i det kejserlige Tysklands hær. 

Knap 6000 nordslesvigere var faldet ud af ca. 30.000 indkaldte, hvoraf langt de fleste var af dansk nationalitet. Ca. 4.000 var efter krigen invalider i en eller anden grad.  

Som led i Nordslesvigs overgang til Danmark i 1920 blev den danske stat nødt til at påtage sig udgifterne, der var enorme. I 1924 udgjorde udbetalingen af erstatninger 1,2 pct. af det samlede statsbudget.

Når noget er værd at kæmpe for, indledte forsvarschef general Bjørn Bisserup sin tale til minde om den indsats som mere end 30.000 danskere ydede under 1.verdenskrig. For størstepartens vedkommende var soldaterne dansksindede fra Nordslesvig, der blev indkaldt til kamp for det tyske kejserrige.Monumentet for de faldne danske soldater der deltog i 1.verdenskrig var rammen, da Forsvaret deltog i markeringen af 100 års dagen for våbenstilstanden.
Bjørn Bisserup holdte en tale i 2018, til minde om de mere end 30.000 danskere. Størstedelen var dansksindede fra Nordslesvig. Foto: forsvarsgalleriet

Psykiske skader anerkendt

De danske sundhedsmyndigheder måtte som noget nyt forholde sig struktureret til spørgsmålet om psykiske eftervirkninger. De danske veteraner var blandt de ca. 200.000 soldater i den tyske hær, som havde en ’nervøs lidelse’. Den diffuse diagnose fik en række skiftende betegnelser, hvoraf ’granatchok’ er det kendteste. 

35 fik tilkendt erstatning for krigsinvaliditet af psykiske årsager. Det kunne altså lade sig gøre, men myndighederne var restriktive. Betegnelser som ’frivillig neurose’ og ’indgroet arbejdsulyst’ figurerede ifølge historikeren Kasper Nissen hyppigt i de lægelige udtalelser. 

”Der var en klar opfattelse af, at den psykiske belastning forvoldt af krigen kunne virke invaliderende, men at bevisførelsen ofte var vanskelig, sagerne ofte langtrukne og komplicerede, og at det hele blev krydret med en udpræget mistænksomhedskultur fra myndighedernes side,” skriver Nissen.

I 1920 blev en Krigsinvalideskolen etableret i Sønderborg. Inden den blev lukket i 1925, blev 130  uddannet og omskolet til en række håndværksfag. 118 af veteranerne endte med at kunne ernære sig ved det lærte håndværk fuldt ud eller med tilskud fra den tildelte invaliderente.

Borgerinitiativ for de indkaldte

Etableringen af en systematisk indsats for veteraner og deres familier hører sammen med indførelsen af nationale, værnepligtsbaserede massehære i 1800-tallet.

”(Det synes) rimeligt at se Treårskrigen (1848-51) som det tidspunkt, hvor en oplevelse af samhørighed mellem folk, stat og krigsveteran blev et relativt bredt forankret fænomen,” skriver historikeren Niels Bo Poulsen. 

”Med etableringen af et nationalstatsligt demokrati var der samtidig skabt en debatterende og politisk agerende offentlighed, som veteranerne kunne henvende sig til, frem for at afsende petitioner til kongemagten.”

Det formentlig første veteran-initiativ fandt sted i maj 1848. Stillet over for udsigten til et stort antal faldne og sårede trådte 19 mænd i København sammen og etablerede ’Komitéen for den ugentlige 4 Skillings Subskription til Anvendelse for vore bortdragne Krigeres Hustruer og Børn, de Faldnes Efterladte samt de hjemvendende Saarede og Kvæstede’.

Den og en række lignende initiativtagere sluttede sig sammen under navnet Centralkomiteen. 

Den afsluttede sin virksomhed i 1851, men blev rekonstrueret ved udbruddet af den 2. Slesvigske Krig i 1863. 

Sociale våbenbrødre

I anden halvdel af 1800-tallet var De danske Vaabenbrødre en markant veteranorganisation. Selskabet blev stiftet i 1859 af veteraner fra Treårskrigen.

De danske Vaabenbrødre emblem
De danske Vaabenbrødre’s emblem. Foto: wikimedia

Landet var havde dengang ingen bredt dækkende socialforsorg, og våbenbrødrenes hovedformål var at yde trængende medlemmer begravelseshjælp, hjælp under sygdom, begravelseshjælp, billige lån eller anden form for understøttelse. 

Våbenbrødrene var ikke som sådan politiske aktive, men en del medlemmer støttede offentligt Højres forsvarspolitik – bl.a. i spørgsmålet om Københavns befæstning – i de politisk højspændte såkaldte provisorieår i 1880/90’erne.    

De danske Vaabenbrødre besluttede i 1880’erne, at de ikke ville optage andre medlemmer end veteraner fra de slesvigske krige. Selskabet blev lukket i 1942, da det sidste medlem var død. Allerede en del år før var dets aktiviteter blevet overtaget af De danske Forsvarsbroderskaber. 


—– —–
Kildehenvisninger:

  • Jakob Sørensen: ’At dyrke de faldne – eksempler på mindekultur blandt danske veteraner i allieret tjeneste 1939-1945’. Militært Tidsskrift, årgang 138, nr. 1 (2009). https://krigsvidenskab.dk/emne/dyrke-de-faldne-eksempler-pa-mindekultur-blandt-danske-veteraner-fra-allieret-tjeneste-1939-1945
  • Salmonsens Leksikon, 2. udgave 1928 – opslag ’Centralkomitéen’.
  • Anton Marckmann: Ofrene for den store krig 1914-1918 – Invalidenævnet i Sønderborg og de sønderjyske krigsinvalider, faldne og deres efterladte. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2005. 
  • Niels Bo Poulsen: ‘Den danske krigsveteran i internationalt lys’ i Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift, nr. 2016 – file:///C:/Users/Niels-BirgerDanielse/Downloads/Web4_FKogF_2016_komplet.pdf
  • Kristian Bruhn: ’Danskere i allieret tjeneste under første verdenskrig’ i Siden Saxo, årgang 31, nr. 4 (2014).
  • Kasper Nissen: ‘Levende begravet – sønderjyder i krig’, side 30-39 i Politiken Historie, nr. 4, april 2019.

Vil du læse mere ? bliv abonnent og vær med til at sikre forsvarshistorien

Klik HER for at komme igang.

Som abonnent på Forsvarshistorien.dk er du til at støtte arbejdet med at indsamle og dokumentere forsvarets historie. En opgave, der burde være forsvarets, men med forsvarsforliget i 2009 forsvandt forsvarets formidlingsforpligtelse.

Er du allerede abonnent? - log ind her

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

NIELS-BIRGER_10
Cand. phil i historie og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, som har arbejdet me...

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.