FORSVARSHISTORIEN

Flyvestation Avnø 1940 – 45

I 5 år benyttede og byggede det tyske flyvevåben under anden verdenskrig (Luftwaffe), flyvepladser i Danmark. Det tyske Luftwaffe havde i 1945 efterladt en moderne militær infrastruktur i landet. Det er bygninger, opført under den tyske besættelse på Luftmarinestation Avnø denne artikel handler om. Enkelte få anlæg har overlevet som spor i kulturmiljøet fra den tid på Avnø  Naturcenter frem til i dag.

Artiklen er tidligere udgivet i Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 2020. Her gengives artiklen af forfatteren udvidet og fuldt illustreret som bidrag til forsvarshistorien af denne lille flyvestation med en lang og begivenhedsrig tjenestetid.

Ingen tysk byggeri på Avnø?

Instruktør med flyveelev ved startpladsen. Flyveledelsen bestod af en instruktør med en signalpistol. Hvis eleven kom forkert ind til landing. Blev signalpistolen affyret og han måtte tage en runde mere. Privateje. Forfatterens samling.

”Avnø var den eneste danske flyvestation der ikke blev bygget af tyskerne eller oplevede en større udbygning i besættelsesårene.”[i] Skriver N. M. Schaiffel Nielsen i sin bog om Flyvestation Avnø´s historie fra 1993. ”Der var flere bemærkelsesværdige anlæg og træbygninger på Avnø under den tyske besættelse […] det ville være af stor interesse at få netop denne del af historien på plads” skriver dr. phil. Per Ole Schovsbo 2002 om kildesituationen for den tyske udbygning af Avnø 1940 – 45.

To citater, der lader til at modsige hinanden og inviterer til undersøgelse. Per Ole Schovsbo belyser herunder den lange historie af Avnø Gods, den senere Flyvestation[ii]. Denne artikel er en opfølgning, der forsøger at belyse bygningshistorien på Avnø i de 5 besættelsesår.

Det, at selve flyvepladsen ikke oplevede større udbygning under besættelsen kunne jeg ikke få til at passe helt allerede efter læsning i registreringen af bygninger og kulturmiljø fra 1999 udført af arkitektfirmaet Arp og Nielsen og Køng Museer.

Luftwaffes bygningstjeneste førte opdaterede kartotekskort over alle operative militære flyvestationer de benyttede.[iii] Kortene er bevaret i Rigsarkivet for næsten alle flyvepladser i Danmark. En af undtagelserne er Avnø. Kortet findes i arkivregistraturen men er bortkommet fra kassen.[iv] En sørgelig følge af den tillid vores arkiver har vist brugerne og som enkelte ikke kunne leve op til. Så her var ingen hjælp at hente til mere viden om tysk brug af Avnø.

I efterkrigstiden skal de danske flystyrker rejse sig af støvet. Et udvalg til undersøgelse af flyvepladserne i Danmark bliver stiftet og dette arkiv er heldigvis bevaret i Krigsministeriets materiale i Rigsarkivet og sætter os i stand til at lave en fremstilling af Luftmarinestation Avnø i 1945.

Luftmarinestation Avnø var ganske vist ikke bygget af tyskerne. Men af Marinens Flyvevæsen (fra 1931 benævnt Søværnets Flyvevæsen). Flyvepladsens areal forblev uforandret krigen igennem.[v]

Hvis vi altså ser bort fra de sidste 4 måneder af 1945 hvor udvidelser af arealet blev indledt som det har vist sig. Det er dokumenteret i materiale som disse militære inspektører har efterladt sig i Rigsarkivet.

I første omgang ingen tysk interesse

Luftmarinestation Avnø, i årsrapporten for året 1940/41[i] indberetter at som følge af den tyske besættelse begyndte afrigningen af stationen den 11. 04. 1940.

I tidsrummet mellem den 16. til den 30. april hjemsendtes størsteparten af det faste mandskab og 2/3 af værnepligtsstyrken. Luftmarinestationen fortsatte herefter sin drift under dansk flag med en minimal beredskabsstyrke frem til den 5. august 1940.[ii]

Datoen for Luftmarinestation Avnø i Søværnet blev til Fliegerhorst Aunö i Luftwaffe.

Fra luftmarinestation til tysk Fliegerhorst Avnö.

Sommeren 1941. Focke Wulf Fw 44 Stiegliz skolefly linet op på pladsen foran den dansk byggede skolehangar på Avnø. På toppen af Flaktårnet er der opstillet et vagtskur, der skal give den vagthavende lidt læ mod elementerne. På billeder efter krigen er en lille kabine blevet opført på toppen af tårnet. Der er dog ingen belæg for det er sket i tysk tid. Privateje. Forfatterens samling.

Krige spiser mennesker. For at opretholde en fast strøm af nye soldater fandtes der under anden verdenskrig lige så mange forskellige militære skoler som de kæmpene parter havde regimenter. Søværnets Flyvevæsen´s lille flyveplads, eller Luftmarinestation som var betegnelsen for 80 år siden. Den lille skoleflyveplads blev den 09. april først forbigået med et lille fnys af Luftwaffe til fordel for Værløse flyveplads og Københavns Lufthavn, Kastrup. Mandskabet kløede sig i nakken og hørte nu det triste budskab om Danmarks besættelse i radioen. ”Der skete intet” hvis vi skal tro civilingeniør Brendstrup´s samtidige beretning.[iii]

Bygget som Luftmarinestation i 1930, beslaglagt af det tyske Luftwaffe fra 1940 – 45 og i oktober 1940 indlemmet som en ny afdeling af Flugzeugführerschule (FFS) A/B 10 i Warnemünde og underlagt A/B 42.

Sommeren 1941: Tyske flyverelever nyder den danske sommer på altanen af luftmarinekasernen. Privateje. Forfatterens samling.

I Januar 1943 bliver resten af FFS A/B 10 forlagt tilAvnø.[iv] Den tyske flyveskole bruger pladsen frem til 07. april 1945, hvor flyvningerne indstilles. Skolen forlader Avnø og forlægger mod Warnemünde. Flyvepladsen omkring Avnø Gods har, hvis vi ser bort fra de sidste uger inden befrielsen hele sin tid på tyske hænder kun været flyveskole.

Avnø klar til krig i sidste øjeblik

Motoreftersyn på en Focke Wulf Fw. 44 bag sløringsstativerne i skolehangaren på Fliegerhorst Avnö. Privateje. Forfatterens samling.

Undtaget er de sidste 4 uger af anden verdenskrig hvor 2 tyske enheder forlagde til Avnø. En gruppe minestrygefly og en gruppe støttefly til panserværn lod til at begyndte med at indrette sig på flyvepladsen. Flyene til minestrygning var velprøvet gennem krigen. En ombygget version af det tyske transportfly Junkers Ju 52/3m. Flyet var udrustet med en motorgenerator og en stor metalring under kroppen. Når generatoren blev slået til blev et meget kraftigt magnetfelt dannet under flyet, der efterlignede det magnetiske signal et skib ville afgive. Flyene kunne stryge engelske magnetbundminer fra luften i lav højde over havet. En tilsvarende minefly- gruppe var stationeret på Værløse. Fjendtlig panser var en stor mundfuld for de tyske kamptropper i krigens afsluttende fase. I denne tid kort før undergangen så en række mere eller mindre opfindsomme improvisationer dagens lys. Denne er værd at dvæle en smule ved på det her sted. Tyskerne havde udviklet det første rigtige panser nærbekæmpelses våben. Den frygtede panserværnsraket: Panzerfaust. Et simpelt men kraftigt infanterivåben dog med kort rækkevidde. Det kunne betjenes af alle efter et kort kursus. En Bücker Bü 181 Bestmann var et enmotors monoplan typisk indsat militært som trænings eller kurerfly. Typen udmærkede sig ved gode flyveegenskaber. Flyet blev nu udrustet med 4 stk panzerfaust som vingebevæbning. En kampvogns svage punkt er ud over bælterne dens toppanseret over motorrummet. Tanken var, at kombinationen Bü 181 med sine panserværnsraketter skulle liste sig ind på det fjendtlige panser bag fra før den selv blev pulveriseret. Nå den så var tæt nok på prøve at ramme den fjendtlige kampvogn bag fra i motorrummet. En Bü 181 ”panserjager” er bevaret hos deutsches Technik Museum i Berlin.

Stationeringerne i de sidste uger af besættelsen bekræftes i de engelske ”Ultra” aflytningsrapporter[v] og i optællingen af de fly der står på Avnø flyveplads den 05. maj 1945. Ved kapitulationen blev 23 fly registreret og indberettet på Avnø af de tyske myndigheder til den britiske No. 83 Air Disarmament Group[vi].

Det er kun få uger inden sammenbruddet. Men det vil vise sig at være nogle få uger der er værd at bemærke. De nye brugere når at afspejle sig i udbygningen af pladsen, selv så tæt på de tyske styrkers kapitulation. Der planlægges en udvidelse af landingsfeltet og der opføres yderligere felthangarer til de mange nye fly. Alt dette arbejde når ikke at blive afsluttet inden 05. maj 1945. Men udvidelserne er dokumenteret i rapporterne inspektørerne afleverer til det Luftmilitære udvalg i 1945/46[vii].

Efter befrielsen i maj 1945 fortsætter Avnø sin lange historie som flyveskole igen i dansk tjeneste. I 1951 ender tiden som Luftmarinestation og det nyoprettede flyvevåben tager over med op og nedture under dansk flag frem til den 25. januar 1993 hvor det sidste militære fly forlader FSN AVNØ.[viii]

Tysk byggetjeneste rykker ind

Avnø blev oprettet som tysk tjenestested i Luftwaffe. På tysk hed flyvepladsen ind til maj 1945: Fliegerhorst Aunö

Luftwaffe udgav følgende dækbetegnelser for kommandomyndigheden på Avnø: Fl.H.Kdtr. (E) Aunoe frem til jan. 1941; Flughafen-Stützpunktkdo. 7/XI frem til oktober 1942; Fl.Pl.Kdo. B 6/XI frem til marts 1944; Flugplatzkdo. Fl.H.Kdtr. A(o) 106/XI Kopenhagen-Kastrup frem til maj 1945). Administartionen af alle tyske flyvepladser i Danmark lå under Luftgau XI i Hamborg. Det betyder det sidste romertal efter skråstregen. Den ansvarlige myndighed for tyske byggetjeneste var Bauleitung der Luftwaffe i Kastrup. Kastrup udnævnte en officer med rang af kaptain (Hauptmann) som Platzkommandant. En administrativ officer af ældre årgang, der varetog funktionen som kasernemester.

En hver landing man kan gå fra er en god landing. Der var rigtig mange tragiske ulykker på Avnø under besættelsen. Billedet her er fra en af de mere heldige flyveelever. Pilotaspiranten har parkeret sin Focke Wulf Fw 44 Stieglitz i græsset på Avnø. I baggrunden holder en Ju 52 transportmaskine ved Bessonneau/telt- hangaren fra dansk tid. Flyttet fra Ringsted i 1936. Privateje. Forfatterens samling.

Luftwaffes pilotgrundskole startede med at bruge flyvestationen som den var ved overtagelsen. Det viste sig dog hurtigt, at pladsen var for trang og faciliteterne ikke kunne levede op til moderne tysk militær skolelufttrafik. De tyske flyverelevhold fra Flugzeugführerschule (FFS) A/B 10 i Warnemündevar større end pladsen havde kapacitet til. Det skulle bygges væk. Landingsfeltet var for dårligt. Det skulle drænes væk. Luftmarinestation Avnø undergik fra efteråret 1940 frem til over sommeren 1941 en ganske pæn bygningsmæssig udvidelse, når det sættes i forhold til flyvepladsens størrelse.

I efteråret 1940 begyndte arbejderne til udvidelse af den tidligere danske militærflyveplads. Luftwaffe brugte nogen ressourcer på forbedringer og udvidelser af flyvestationens indretning og logistik. Flyvepladsen udfyldte sin rolle som skolebase og øvelsesflyveplads til den grundlæggende uddannelse indenfor flyvning. Det indbefattede skoling i grundlæggende visuel navigation, start og landing uden at blive dræbt eller skrotte sit fly.

Det høje antal flyulykker på Avnø vidner om, at blive pilot i det tyske flyvevåben var med livet som indsats.[ix] I besættelsens sidste år indtræffer en gradvis afmatning af aktiviteterne på flyvepladsen. Luftwaffe manglede ikke fly men piloter og andet flyvende personel var der blevet kraftigt tyndet ud i krigens anden halvdel. Ydermere begyndte den almindelige brændstofmangel at gøre sig bemærket. Men fliegerhorst Avnö fortsætter sit virke som øvelsesflyveplads frem til foråret 1945.

Nærforsvar, befæstning og dækningsgrave

På Avnø blev der i sommeren 1941 bygget 4 delvist overdækkede beskyttelsesrum i jord og tømmer. De 2 første lå ved kasernen og de to sidste stod til rådighed for mandskabet fra elevbarakkerne i den lille lejr på selve flyvepladsen. 

Bygningerne er ikke særlig spektakulære men disse beskyttelsesrum af mursten, jord og tømmer dokumenterer noget af det første bunkersbyggeri i Danmark under den tyske besættelse. Beskyttelsesrummene blev udført efter førkrigstidens byggenormer der endnu ikke tog højde for den moderne luftkrigs tæppebombardementer. De tyske dækningsgrave har ikke efterladt sig spor. Der forligger foto og kort dokumentation.

Dækningsgrave eller på tysk: LS (Luftschutz) – Gräben blev bygget i forskellige materialer lige fra en simpel uoverdækket grøft i jorden til store tømmerkonstruktioner eller bunkere af præfabrikerede beton-elementer.

Retningslinjerne havde dog en lang række krav til indgangspartiet, grundplan, indretning og mere specifikke standarter afhængig af i hvilke materialer dækningsgraven blev bygget i. Alt var i bedste tyske stil normeret helt ned til hvilket værktøj der skulle bruges. Det tyske paramilitære ingeniørkorps: Organisation Todt, udgav løbene opdaterede byggereglementer, der blev tilpasset krigserfaringerne.

Fliegerhorst Avnø var af Luftwaffe under Besættelsen kategoriseret som som skole- flyveplads og ikke et støttepunkt, der var indrettet til forsvar.[x] På flyvestationens arealer blev der ikke indrettet infanteriforsvar ud over indhegning af arealet.

Overblik

Flyvepladsen strækker sig over et ganske stort areal. Jeg har her i fremstillingen for oversigtens skyld valgt at opdele pladsen i disse 2 områder:

1: Kaserne og Avnøgård.
2: Flyveplads med lejr.

Område 1: Propaganda og kulskur ved skolekaserne og gods

Et fotografi fra sommeren 1941 af Luftmarinestationens kasernebygning viser et stort V-tegn af tømmer ved sportspladsen. Tegnet er opstillet på ordre fra det tyske propagandaministerium:

I dagene inden den 16. juli 1941, slår det sidste nye våben i kampen mod England ned i dyngen på skrivebordet hos General der Luftwaffe i Danmark. Der er tale om en helt ny kampagne, der skal vende V-tegnets sejrs-symbol til tysk fordel. Tegnet havde fundet for stor udbredelse i de tyskbesatte lande i løbet af 1940. Så i stedet for at bekæmpe den folkelige modstand med vanlig nådesløshed, valgte beslutningstagerne i den tyske propagandamaskine at skifte stil og annektere ”brandet” V til eget brug.

Bogstavet V skulle for den tyske værnemagt fra nu af betyde nøjagtigt det samme som for englænderne:

”Victoria” – sejr på alle fronter.

Forholdsordrerne indeholder en række forslag til udsmykning af tjenestestederne og giver det lokale personel ret frie hænder med hensyn til kreativitet.

Disse V- tegn dukkede efter marts 1941 op på hovedparten af tyske kaserner. Betydningen af tegnene er mildest talt blevet fortolket bredt. Det har bidraget til mange gætterier og vandrehistorier.[xi] 

Foran den tidligere danske kaserne på Luftmarinestation Avnø blev et stort V i tømmer opført på sportspladsen.

Et nødstrømsanlæg bliver etableret i løbet af 1943. Generatoren kommer til at ligge i en lille delvist nedgravet bygning på den modsatte side af adgangsvejen ved hovedvagten.[xii]

De to små ammunitionsmagasiner (krudthus og bombehus) der ligger i skoven bag kasernen er ikke indtegnet på den tyske oversigt fra sommeren 1941. Bygningerne er danske og projekteret i 1937[xiii].

Tyske bygninger opført i 1941:
Kantinebarak
Kul/tørveskur
Tilbygning til garage
2 dækninggrave
Branddam i jernbeton ved sportsplads
Brandstation
Kommandokontor
Mobilt skjul til tankvogne
Tyske bygninger opført i perioden 1942-45:
Motorgeneratorhus til nødstrøm.
Hovedvagt ved indkørsel.
Kartoffelkælder ved kulskur.
3 stk hangarer/ladebygninger på vejen mellem kasernen og Avnøgård.
Indkvarteringsbarak i forlængelse af avlsbygning ved Avnøgård.
Muret bad og toiletbygning.

Ved indkørslen til Avnøgård lå den tyske brandstation, der blev opført i 1941. I krigens sene periode blev en mandskabsbarak i træ opført bag avlsbygningerne. En tilhørende bad og toiletbygning blev opført i sten og eksisterer stadig.

Område 2: Flyveplads med optimeret skolelejr

Flyvepladsen blev i foråret 1945 opdateret med et antal nye standpladser. En naturlig følge af den stigende trussel fra de allierede angreb. Modtrækket på de tyske flyvepladser blev betegnet med begrebet Ausweich- eller Auflockerungsflächen, som lader til at dukke op som officiel betegnelse fra årsskiftet 1944/45.[xiv] En dækkende dansk oversættelse af begreberne ville være: objektspredning. 

Luftwaffe valgte under optimeringen af Avnø Flyveplads ikke at bygge en landingsbane af beton.

Der blev i 1941 opført 3 standpladser til luftværnskanoner. Den første platform blev placeret mellem de to danske hangarer på et 10 m højt tårn af tømmer. De to sidste var placeret ved kysten i perimeteren af flyvefeltet. På de billeder fra 41 – 45, der foreligger af skytsstandpladserne er de ubevæbnet. På optagelser efter befrielsen er en kabine til flyveledelse blevet opført på tårnet mellem de to hangarer. Det har ikke været muligt at fastslå om denne ændring er gennemført under besættelsen. Flyveledelse på Avnø i tysk tid blev koordineret fra landingsfeltet af de fastansatte instruktører.

Det tætteste vi kommer på en status over Luftmarinestatin Avnø´s efter 5 år med tysk administration og udbygning er derfor fra de besigtigelser som det luftmilitære udvalg udfører i 1946. Rapporterne er bevaret i Rigsarkivet. [xv]

Krigs og marineministeriets kontor for Luftmilitære sager anmoder i skrivelse fra den 17. 09. 1945 den britiske administration på Dagmarhus om frigivelse af en lang række flyvepladser med tilhørende bygninger, samt en række feltflyvepladser/landingspladser, der her i efterkrigstiden ligger på civilt område.

RAF og No. 83 Air Disarmament Group sidder tungt på de tidligere baser fra Luftwaffe og ønsker at sikre sig at afvæbningen og destruktionen af det tyske materiel bliver udført grundigt. Avnø bliver først officielt frigivet til de danske militære myndigheder den 15. 11. 1945.[xvi] 

Det lufmilitære udvalg meddeler Marineministeriet den 23. 11. 1945 om at britiske myndigheder har frigivet Lufmarinestation Avnø. Marineministeriet melder tilbage og flyvepladsen overtages officelt af Marineministeriet i januar 1946.[xvii]

Tyske bygninger opført i 1941:
3 tårne til luftværnskyts (Flakturm)
6 overdækkede felthangarer ved stranden.
Værkstedsbarak
Olielager
Infirmeribarak
2 indkvarteringsbarakker som udvidelse af den danske lejr.
Kantinebarak med vagt
2 dækninggrave
1 branddam i jernbeton
Tyske bygninger/anlæg opført i perioden 1942- 45:
18 udgravninger til felthangarer langs kysten
Klargøring til udvidelse af flyveplads.

Det Luftmilitære udvalg 1946

Avnø flyveplads besigtiges af en kommission fra det Luftmilitære udvalg i marts 1946 som led i en landsdækkende undersøgelse af alle tysk byggede- og benyttede flyvepladser i Danmark med henblik på genopbygningen af et nyt dansk flyvevæsen i efterkrigstiden. Inspektørerne fra Krigsministeriets kommission er udmærket klar over at de står på trinet til en ny tidsalder med hensyn til udviklingen af den militære flyvning.

Mulighed for indsættelse af jetfly eller ”reaktionsdrevene Luftfartøjer” som det hed dengang havde derfor prioritet i vurderingerne af flyvepladserne i Danmark efter besættelsen.   Vi er i 1946 dog stadig langt fra i jetalderen her på Sydsjælland og undersøgelses kommissionen bemærker tørt følgende i deres rapport om Avnø:

” Pladsen er egnet til almindelig Skoleflyvning. Indflyvningsforhold særdeles gode.”[xviii]

De første kurser i elementærflyvning for hærens og marinens officerer starter i maj 1946 fra Luftmarinestation Avnø[xix].

Man kunne her til sidst som et moderne menneske i 2020 uden særlig kendskab til militærflyvning, spørge sig om tyske Luftwaffe under anden verdenskrig ikke havde en smule betænkeligheder med at lade uøvede flyverelever humpe ned af ujævne græsmarker. Det skal ses i lyset af de forventninger tyske piloter havde til deres militære flyvestationer. Landingsfelter som på Avnø var for tyske piloter under anden verdenskrig mere reglen end undtagelsen. En tysk operativ flyveplads var selv i hjemlandet under anden verdenskrig ofte ikke mere en græsmark hvor hullerne var blevet fyldt op. Det var mere et spørgsmål om at i det fredelige Danmark og Avnø, kunne de tyske flyverelever mavelande i græsset under forholdsvis trygge rammer under deres krigsbetinget alt for korte uddannelse.[xx]

Besættelsestiden er kun en parentes i tideligere flyvestation og nu Naturcenter Avnøs lange historie. En parentes der har sig efterladt spor. Deres danske flyverelevkollegaer trænede til deres første soloflyvninger på nøjagtig den samme græsmark før krigen og efter krigen frem til den endelige lukning af FSN AVNØ i 1993. Foto: Marco Hansen 2021.

Med kilderne fra Rigsarkivet under armen, forslog jeg mine to gode kammerater dr phil Per Ole Schovsbo og ingeniør Erik Steinmann Hansen, at se nærmere på de efterhånden få spor historien og tiden havde efterladt i terrænet på Naturcenter Avnø.

Denne artikel er resultatet af vores fælles undersøgelse.


Noter

[i] RA. 0420-006-E8. Søværnets Flyvevæsen. LMS: Avnø. Årsrapp 1930-43. Årsrapport for perioden 01. 04. 1940 til 31. 03. 1941. S. 04. Se også Schaiffel s. 42. 

[ii] Kristensen side 122. I værket Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig fra 1988 angives overtagelsestidspunktet til juni 1940. Forfatterne benyttede sig af britiske efterretningsrapporter til at beskrive de tyske flyvestationer i Danmark ud fra noten: 148. AIR 40/1235: Air Intelligence. July 1941-May 1945. Demark. Kilden er som samtidigt efterretningsmateriale tilblevet i krigstid behæftet med usikkerhed.

[iii] Schaiffel: S. 42.

[iv] Touvdal. FHT. 1998/1. S. 12.

[v] KEW: Ultra. HW 5/721. Via. Jørn Junker.

[vi] RA.1055-008. A27. Afskrift af indberetning fra den danske forbindelsesofficer Obrstlt. v. Wedel til de britiske myndigheder fra den 15. 05. 1945. Aeroplanes grounded on Danish Airports: På Avnø indberettes 1. Bücker Bü 131 Jungmann, 10 Bücker Bü 181 Bestmann (Panzerjagdstaffel 151) 1 Junkers Ju W 34, 10 Junkers Ju 52/3m (fra 1. MsG) og 1 Messerschmidt Bf 109G. Se også Løve: S. 51-52 og 107.

[vii] RA. 1055-008. Luftmilitære Udvalg 1945-50: A28.: Inspektørerne noterer deres observationer på et tysk kort fra Bauleitung der Luftwaffe i Kastrup fra 1941. De bygninger der er tilføjet siden sommeren 1941 er tegnet ind i hånden og den planlagte udvidelse af landingsfeltet er indtegnet.

[viii] Schaiffel: S. 140.

[ix] Schaiffel: S. 43 – 45.

[x] De også: Schovsbo 2002, s 83.

[xi] Sørensen, J. E. og Skov. S. 33: ”Vergeltung” og ”V-Waffen”: Er den meget frie fortolkning af tegnet i artiklen V – sten på Flyvestation Værløse af J. E. Sørensen og J. K. Skov i et af Værløse Museums årbøger fra firserne. De to forfattere har fastholdt meget værdifuld information omkring stenenes oprindelige placeringer på flyvepladsen. Men deres foreliggende fortolkning af stenenes betydning er ikke holdbar. Forfatterne beskriver i deres indledning den engel­ske oprindelse af V- tegnet. Længere nede i teksten opstår der en meget uheldig sammenblanding med det tyske udtryk ”Vergeltung” (Sic!). Forfatterne bemærker, at det ikke har været ”muligt at frembringe noget skriftligt om det”.

[xii] RA. 0007_A623 Værløselejren 1937-50- Skrivelse fra Oberbauleitung der Luftwaffe til Hærens Bygningstjeneste 01. Bygningsdistrikt fra 04. 02. 1943. Nødstrømsgeneratoren som er skaffet af de danske myndigheder vurderes af de tyske myndigheder for lille til Værløse. Den ønskes derfor flyttet til Avnø som mangler et nødstrømsanlæg. 

[xiii] RA. FA. 5003. 431. Etb.1501. Avnø: Søværnets Bygningsvæsen 27. 04. 37. Ammunitionsmagasin. Plan og snit.

[xiv] Zapf: S. 11.

[xv] RA. 1055-008. A28. Besigtigelsesrapporter for flyvepladser læg 7. Udfærdiget i slutningen af 1945.

[xvi] RA. 1055-008_A27: Skrivelse fra Office of the British Air Attache, Dagmarhus, Copenhagen til Krigsministeriets kontor for lufmilitære sager.

[xvii] Ibid.: Skrivelse t. det Luftmilitære Udvalg. ”[…] skal Marineministeriet udtale, at det er indforstået med ind til videre atter at overtage Luftmarinestation Avnø”.

[xviii] Ibid.

[xix] Schovsbo 2002, s 84.

[xx] Petersen: Tyske fly i Dk. bind III. s. 73 – 85. Kapitlet giver en meget dækkene beskrivelse af uddannelsesforholdene ved de flyvende enheder i Luftwaffe på flyvepladser i Danmark under anden verdenskrig. Redegørelsen for de store tab ved øvelsesflyvningerne gør et særligt indtryk.


[i] Schaiffel: S. 42. Indledning til kapitlet Besættelsen. S. 42 – 53.

[ii] Schovsbo 2002, s 83.

[iii] Bla. RA. 0201-018: Arkivalier af tysk proviniens. K-509, K510 og 515 General der Luftwaffe in Dänemark.

[iv] Jf. RA. 0201-018: Arkivregistratur. Pakke CXLIX.

[v] Sammenlign: Furesø Museer Nyt 06 november 2009. Side 10-11. Undertegnedes dokumentation af Flyvestation Værløse. Hærens flyveplads bliver genstand for omfattende udvidelser i løbet af besættelsestiden.

Bilag

Dokument i afskrift:

Kontoret for Luftmilitære Sager[i]
Journalnummer 210
Besigtigelse af Flyveplads Agnø
Beliggenhed 55O05´N 11O 45´E
Højde over Havet 2 m (Se bilag 1 og 2)
I. beskrivelse
Jernbanestation: Lyndby.
Startbaner: Ingen Cementbaner, men der kan landes og startes overalt på hele Flyvefeltet. Største udstrækning 100 m NO-SW og 950 m OtN til WtS. Udvidelser er projekteret mod Nord med ca. 130 m og mod Øst med ca. 200 m (se Bilag 2).
Grundvandstand: 0,5 – 1,5 m.
Hangarer: 2 stk. 20,5 x 24 x 5,2 m
1 – 28 x 20, Portåbning 16 x 4,5 m.

Luftfartøjsstandpladser:
6 stk 8,5 x 10 x 2,9 m (skærmet mod Regn).
18 Udgravninger under bygning.

Kaserner og Barakker: Luftmarinens Kaserne
17 Barakker til forskellige formål, Underbringelse, Køkken, Vagt, Administaration o. s. v.

Tankanlæg: 1 Tank a´50.000 l.

                    1   –         12.600 l

                    1   –           4.000 l

Forbindelsestjeneste: Direkte Telefon til Kastrup, Vordingborg og Warnemünde.
Fjernskriver – København
Radio, Pejling og alm. Radiokorrespondance.
Sikkerhedstjeneste: Rand og Hindringsbelysning.
Ingen permanent Startbanebelysning.
Pejler og Baake.

II Muligheder for Anvendelse som militær hovedflyveplads.
3 Startbaner a 2 km´s Længde kan ikke indlægges på denne Plads.

III. Bemærkninger
Pladsen er egnet til almindelig Skoleflyvning. Indflyvningsforhold særdeles gode.

Kilder

Rigsarkivet (RA)
RA. 0003 Afviklingsudvalget af  16. 05. 1945. Pk. 8: Diverse materiale. Materiale vedr. div. flyvepladser (59).
RA. 0201-018: (Stockholmsarkivet) Arkivalier af tysk proviniens. K-509, K510 og 515 General der Luftwaffe in Dänemark.
RA. 0420-006-E8: Søværnets Flyvevæsen.
RA_0007. A623 Værløselejren 1937-50.
RA. Håndskriftsamlingen XVI Danica 203. 7/142: Küstenverteidigung VI.2, Bd. 1 u. 2. 26.3.1941 – 10.11.1943.
RA. 1055-008. Luftmilitære Udvalg 1945-50: A27. A28.
RA. FA. 5003. Forsvarets Bygningstjeneste tegningsarkiv. 431. Etb.1501. Avnø.
National Archives, Kew (NA)
Ultra files HW 5/721
National Collection of Aerial Photography (NCAP)
Print 4225. Sortie 2109. 24. Apr. 1945. F20- K64-27000”
Jes Touvdal, Roskilde
Billedsamling Alfred Wolf, skråfoto Avnø 1948.
Marco Hansen, Hørsholm
Billed- og albumsamling, div. foto Fliegerhorst Avnö 1940-1943.

Litteratur

Anker, Poul E.: De danske militære flyvestyrkers udvikling 1940-1945. Bind  II. Første og andet halvbind. Odense 2001 – 2006
Hansen, Marco: Tysk feltflyveplads på Førslevgaard 1944 – 45. Årbog for Historisk Forening for Vestsjælland 2019. S. 84-90.
Hansen, Marco: Anden verdenskrigs kulturspor på Flyvestation Værløse. Furesø Museer Nyt 06 november 2009. Side 10-11
Hansen, Marco: Væreg. Dokumentation af Flyvestation Værløse i perioden 1939 – 45. Bygninger og anlæg. Værløse 2009.
Kristensen, Henrik Skov, Claus Kofoed, Frank Weber: Vestallierede luftangreb i Danmark under 2.Verdenskrig. Århus 1988.
Løve, George: Tilintetgørelsen af Luftwaffe i Danmark 1945. Næstved 2000.
Neufert, Ernst (red.): OT- Luftschutzbauten. LS – Gräben. Heft 1.
Nielsen, N. M. Schaiffel: Flyvestation Avnø. Dansk militær flyveskole i 62 år. Jelling 1993
Petersen, Carsten: Tyske fly i Danmark. Bind III. Ringkøbing 1993.
Schovsbo, Per Ole, Otio Arp: Avnø. En foreløbig registrering af bygninger og kulturmiljø. Vordingborg 1999.
Schovsbo, Per Ole, Flyvestation Avnø. Historisk Samfund for Præstø Amt. Årbog 2002. S. 75-86.
Sørensen, J. E. og Skov, J. K.: V – sten på Flyvestation Værløse. Værløse Museums årbog 1985. S. 33 – 37.
Touvdal, Jes: Flyvestation Aunø anno 1941. Flyvehistorisk Tidskrift (FHT) 1998/1. S. 12 – 14.
Zapf, Jürgen: Flugplätze der Luftwaffe 1934 – 1945 – und was davon übrig blieb. Band 5 – Mecklenburg-Vorpommern. Zweibrücken 2006.

Tak til Jes Tovdal, Roskilde for at dele billeder fra hans samling med os til denne artikel.


[i] RA. 1055-008. A28. Læg 7.

Relaterede artikler

Kaj Birksted (tv.) tænder cigaret for flyverkammeraten Leif Lundsten, der senere – i 1944 – blev skudt ned og dræbt over Normandiet. Birksted oplevede at et stort antal kammerater omkom, og hans egen hustru var krigsenke.
3. feb 2023

Bliv abonnent

Tags

Forfatter

Relaterede artikler

Udgiv på forsvarshistorien.dk

Bliv en del af historien! 
Du kan være med til at sikre forsvarshistorien, så den ikke går tabt. 

Log ind og læs

Har du spørgsmål til dit abonnement? Eller ønsker du at oprette dig som abonnent, så klik her

Tjek vores FAQ her på siden for at finde svar på de fleste spørgsmål.

Kan du ikke finde svar, så kontakt kundeservice på kontakt@forsvarshistorien.dk

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV​

Og modtag forsvarets historie og andet godt på e-mail.